Parketgulv består almindeligvis af tre lag, hvor overfladelaget er af massivt træ, mens de andre lag består af gran, fyr, krydsfiner eller spånplade.

Meningen med de forskellige lag er at reducere gulvets fugtbevægelser. Slidstyrken varierer mellem de forskellige træsorter og overfladebehandlinger.

Anvendelse

Bruges typisk i værelser og stuer. Parket fås både lakeret og olieret.

Fordele

Parketgulve fås i utrolig mange forskellige træsorter og mønstre, så der er virkelig noget for enhver smag. Man skelner mellem 1, 2 og 3-stavs parket, og det fås i varianter som kan limes, sømmes eller klikkes sammen.

Ulemper

Parketgulv i træ er et levende naturmateriale, der krymper eller udvider sig på grund af temperatur og fugtighed. Det betyder, at det skal lægges helt rigtigt, og at overfladebehandlingen er vigtig for holdbarheden.

Rengøring og vedligehold

Parketgulve bør vaskes så lidt som muligt. Når du endelig skal vaske det, bør du anvende et mildt rengøringsmiddel uden ammoniak. Når du bruger parketgulvet, slider du ikke på selve træet, men på overfladebehandlingen. Derfor er det vigtigt med en god beskyttelse mod slitage.

Klimabelastning

Gulve lavet i træ er som udgangspunkt bæredygtigt. Jo tykkere og bedre kvalitet du vælger, desto bedre er det. Det giver nemlig mulighed for at slibe gulvet flere gange, hvilket kan forlænge levetiden.

Sammenligning af udvalgte materialer til dit gulv

Materialer til gulv

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Vinylgulv
15,21
Linoleumsgulv
-0,17
Betongulv
14,10
Flisegulv
11,03
Laminatgulv
-6,59
Parketgulv
-7,50
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for gulvbelægning. Udgifter til den resterende konstruktion og eventuelt til professionelle håndværkere for at lægge gulvet er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.