Vilde haver i Hjørring: Se hvordan Ditte og Lises haver blomstrer i vildskab

Ved første øjekast ligner det en typisk børnevenlig have i et parcelhuskvarter. Midt på plænen står en havetrampolin, og lidt derfra et drivhus med havemøbler og hyggeplads. I forlængelse af garagen står et læskur til redskaber og madlavning på de kølige sommeraftener.

– Vi har altid tænkt, at haven skulle være let at holde, og det vigtigste har været, at den kunne rumme børnene og deres leg og fodbold, fortæller Ditte Hjørringgard, som sammen med sin mand og to drenge bor i huset, der hører til haven i Hjørring. 

Sådan startede den vilde opblomstring af Dittes have

Men forholdet til haven har ændret sig de seneste år. Havearbejdet er gået fra at være en sur pligt til at være lidt af en hobby for Ditte Hjørringgard og hendes mand. Tilbage i foråret 2019 meldte de haven til ”Naturkommunen blomstrer vildt”, et projekt sat i søen af Hjørring Kommune for at få mere natur ind i byen og skabe flere og bedre levesteder for insekter, som ellers har det svært i byhaver med eksotiske planter, gift, gødning og robotplæneklippere.

Projektet blev desuden til DR-programmet ”Giv os naturen tilbage”, hvor Ditte Hjørringgaard deltog. Med hjælp fra kommunens vejledninger og DR-programmets haveeksperter er den lille have i dag en bæredygtig plet i byen med vilde blomster og insekter. 

Ditte Hjørringgaard startede i det små med et blomsterbed på knap otte kvadratmeter. 

– Før var det bare et stykke af græsplænen, som vi ikke brugte, fortæller Ditte Hjørringgaard og bøjer sig ned over et vildt blomsterbed i havens hjørne.

– Den gule hedder kællingetand, siger hun og peger på en lille blomst, der i udseende minder om en lille orkidé. 

– Det var den, jeg først fik frø af. Den er rigtig god for sommerfuglen almindelig blåfugl, og derfor var den vigtig at få med i bedet. 

Ditte Hjørringgaard har bl.a. købt Hjørring Kommunes egen frøblanding. Blandingen indeholder 12 lokalt hjemmehørende planter og er særlig god for de insekter, der mangler levesteder. 

Inden hun strøede blomsterfrøene, gravede hun græstørv af stykket og strøede bagefter med sand. Græstørvene blev til en lille vold bag bedet. 

– Volden er et fantastisk sted for insekterne. Græsset får bare lov at gro, og så falder det sammen. Indimellem rykker jeg noget op, men ellers står det bare, siger haveejeren og fortæller, at hun og familien ikke har fortrudt, at de har forvildet parcelhushaven. 

– Det er meget mere afslappende at være i haven nu. Vi går ikke kun ud for at slå græs – det er ikke kun det sure arbejde nu. Vi går på opdagelse for at se, hvad der er kommet op af nye planter, sjove insekter og sommerfugle, siger Ditte Hjørringgaard.

Men inden de kom så langt, skulle frøene have tid til at blomstre. Og ventetiden var lang.

– I stedet for græs havde vi fået en kæmpe sandkasse, som kattene kunne gå og skide i. Det var simpelthen så grimt at se på, og jeg tænkte bare: ”Hvad er det, vi har sagt ja til!”, siger Ditte Hjørringgaard og griner.

Bedet blev anlagt i foråret 2019, og først året efter var frøene klar til rigtigt at blomstre vildt. 

– Så jeg blev utålmodig og lidt desperat. Derfor bestilte jeg flere frø hjem for virkelig at give den gas. Der er også nogle stauder, som jeg har hentet på et plantecenter – det var bl.a. storkenæb, nogle små, vilde jordbær, lavendel og jødeurt, fortæller Ditte Hjørringgaard. 

Det gik særligt langsomt i det lille hjørne af haven, fordi det ligger i skyggen af et stort æbletræ. Et andet bed på sydsiden eksploderede derimod i vilde blomster og uden særlig hjælp. 

– Så det nemmeste, hvis man selv skal i gang, er helt klart at finde et solrigt sted i haven, siger hun. 
Og ellers er det bare at have tålmodighed. En god portion af den. 

– Ja, for så skal jeg da nok love for, at det eksploderede hen over sommeren 2020. Det blev så flot! Det tager bare tid, og det har virkelig været en spændende proces for os herhjemme, fordi resultaterne skal nok komme, men det er altså naturen, der bestemmer hvornår, siger Ditte Hjørringgaard. 

I 2019 satte Hjørring Kommune gang i projektet ”Naturkommunen blomstrer vildt”. En DR-programserie om projektet satte fart i udviklingen, fortæller biolog og leder af Team Natur i Hjørring Kommune Jens Pedersen.

Hvad er idéen med projektet?

– Præmissen er jo, at insekterne forsvinder, så vi bliver nødt til at handle. Vi vil helt grundlæggende skabe mere natur i kommunen, dels inde i byerne, men også ude på kommunens egne arealer. Idéen er født af kommunen, og så blev der sat ekstra fart på i 2019, da DR efter en idé fra Anders Morgenthaler gik i gang med at lave programmerne ”Giv os naturen tilbage” om projektet.

Hvad omfatter det for borgerne?

– At de gør noget i deres egen have. I stedet for blot at have en græsplæne kan man omlægge noget af den til vilde planter og fx lave nogle bunker med kvas. Det er i de små ting, at den enkelte kan gøre en forskel.

Hvordan fik I borgerne med?

– Vi holdt opstartsmøder, og man kunne tilmelde sig på nettet, hvor man fik et startkit med et frøbrev og en vejledning. Og så har DR-programmet med Frank Erichsen – kendt som Bonderøven – trukket folk til. Før premieren havde vi 300 tilmeldte. Nu er omkring 700 haver tilmeldt. Uden tv-programmet havde det taget længere tid. Og alligevel havde vi en lidt træg opstart, før folk fik meldt sig til.

Hvordan har folk taget imod det?

– Det er blandet. Nogle synes, det er en rigtig god idé, andre synes, det er forfærdeligt og ringer ind til kommunen og klager over, at græsset i parken er for langt, eller at der er for mange blomster, som ser ”uordentlige” ud. Og det skal vi jo arbejde med. Det er holdningsbearbejdning, der skal til, og det tager tid.

I har været i gang i to år nu – har det virket?

– Ja, det har det. Vi måler på insektlivet på udvalgte steder – i industrikvarterer og private haver – for at undersøge tilstanden, før og efter vi gik i gang. Alle de steder, hvor man har plantet vilde blomster, har vi set forbedringer. Der har været markant flere insekter på de valgte steder, end der har været generelt i kommunen og landsdækkende i 2020. Det ligger på mellem fire og ti gange så mange, afhængigt af hvilke grupper man kigger på.

Så man kan hurtigt skabe forbedringer for insekterne?

– Med små ændringer, og det behøver ikke være det vilde – det kan være krydderurter, fx lavendler – så kommer de ret hurtigt. Hvis alle lagde en lille del af deres græsplæne ud, ville der være bedre levevilkår for mange arter af sommerfugle, bier og svirrefluer, end der er i dag.

I har lavet en særlig ”Hjørringblanding” med vilde planter – hvorfor?

– Der er forskel på de planter, der vokser i Nordjylland og på fx Sjælland. Derfor gælder det om at bruge lokale planter for ikke at lave ”faunaforurening”. Af samme grund vil jeg ikke anbefale at bruge vores blanding over hele landet. Det gælder om at bruge danske frø og helst lokale blandinger. Mange blandinger med vilde blomster indeholder frø fra udlandet – typisk Tyskland. Dem skal man helt undgå. Og mange blandinger med vilde blomster indeholder arter, der er flotte, men ikke velegnet som nektarplanter for sommerfugle og andre insekter.

Kun få kilometer fra familien Hjørringgaard ligger en anden have, der også er en del af kommunens projekt. Her bor Lise og Kenneth Østergaard, som begge går meget op i deres have. 

I den ene ende står bede med buske, blomster og eksotiske planter forsat smukt side om side – arrangeret så det er en besøgshave værdig. I den anden ende er den vilde natur rykket ind – ikke tilfældigt, men i bede arrangeret i farver med græsstier imellem. 

For parret var det vigtigt, at haven ikke måtte blive for rodet.

– Nogle vil sikkert gribe chancen til at sige, at så kan vi bare lade det stå til, men det var ikke vores mål. Vi kan stadig godt lide at gå i haven, og der er stadig ting, der skal ordnes. Men selvfølgelig er det ikke i det omfang, som hvis man har bede, der skal luges, og en kæmpe plæne, der skal holdes, siger Lise Østergaard. 

Og det var netop en af grundene til, at hun meldte haven til det vilde projekt.

– Vores have er jo kæmpestor, og Kenneth går rigtig, rigtig meget op i den. Jeg synes nok, at det har taget for meget af vores tid. Så da Hjørring Kommune skød det her i gang, tog det hurtigt fart, siger Lise Østergaard. 

Parret blev også en del af DR-programmet, og snart var ukrudtet på vej ind i haven. Havde det ikke været for kommunens initiativ, var vildskaben ikke flyttet ind.

– Så tror jeg, at ukrudt stadig ville være noget, som ikke skulle være i en have. Sådan er vi jo skolet til at tænke alle sammen, siger Lise Østergaard. 

– Men med projektet tænkte vi: ”O.k., så lad os prøve!” Vi kan godt lide tanken om, at vi er med til at passe på naturen. Uden at være fanatiske – men at man tænker sig om, siger hun. 

I stedet for at strø kommunens frøblanding besluttede parret at sætte 450 små planter for på den måde at have bedre styr på, hvilke blomster der ville komme hvor. Men ligesom hos familien Hjørringgaard tog det tid. 

– Der er jo sandet jord og meget blæst heroppe, så vi kunne næsten ikke åbne et vindue, uden at der stod en sandstorm ind i huset. Til sidst måtte vi bare se igennem fingre med det og gå all-in. På den måde var det en hård start, men vi er blevet helt vildt glade for det, siger Lise Østergaard. 

Da de fik leveret de 450 planter, begyndte også en helt ny læring om haven – selv for erfarne havefolk som parret.

– Det var jo bare små, grønne planter, så vi googlede og googlede for at finde ud af, hvad det egentlig var, vi satte i jorden. Vi arrangerede det i farver og troede, vi kunne styre det, men vi er blevet klogere, konstaterer haveejeren og griner.  

– Der er virkelig en læringsproces i det her. Planterne smider jo frø og blander sig, så selvfølgelig kan man ikke styre det i farver – det er naivt at tro, men det var vi altså. Man kan stadig godt se de forskellige grupper, men lige pludselig kommer der også en gul plante op der. Og en lyserød der. Og det gør ikke noget, siger Lise Østergaard og fortæller, at de faktisk blev overrasket over, hvor flot de vilde blomster tog sig ud i haven – også selvom parret mistede en del af kontrollen. 

– Der var pludselig meget mere liv, og haven er bare mere spændende, når vi går ned igennem den, siger Lise Østergaard. 

Vild have sparer tid – og gør havearbejdet sjovere

Den følelse har de to haveejere til fælles. Familien Hjørringgaard har prøvet flere vilde tiltag af, siden de anlagde de første bede i 2019. De er bl.a. holdt op med at gøde og slå hele græsplænen. 
– I stedet slår John nogle stier, og han synes faktisk, at det er sjovere at slå græsset på den måde, siger Ditte Hjørringgaard. 

I en halvcirkel, der indrammer havemøblerne, har hun strøet en ny blomsterblanding, og der er lavet et bed rundt om et af havens træer. En del af stakittet er væk for at åbne ind til et flere meter bredt, tæt krat mod naboen. 

– Vi sparer os selv for mange ture på genbrugspladsen, fordi vi smider kvas og æbler, som vi ikke selv får spist, ind mellem træerne, siger haveejeren og tilføjer, at det også har betydet, at der hver morgen kommer rådyr forbi, selvom de bor inde midt i et boligkvarter. 

 – Før var det mest af alt en sur pligt at gå i haven. Det er standard, at man slår græsset helt fint og sørger for, at bedene har skarpe kanter. Det skal gerne se ud, som om der er fuldstændig styr på det, selvom der kan være masser af rod indenfor. Haven er facaden udadtil, siger hun og tilføjer:

Ditte Hjørringgaard har også med vekslende succes arbejdet på at få naboer og genboer med på idéen.

– Det er godt nok ikke alle, der synes, at det er en genial idé. Og det er sådan, det er. Nogle synes, det lyder spændende, og andre synes, det er skørt, og de vil ikke have ukrudt i haven, siger hun og skyder på, at hun, ud af 50 adspurgte, har fået mellem 15 og 20 haveejere med på at forvilde haven med små eller større projekter. 

Lise Østergaard har ikke banket på hos naboerne, men har alligevel fået en del reaktioner. 

– Jeg tror, at folk er blevet positivt overraskede over, at ukrudt kan se sådan ud – vi har i hvert fald fået mange positive tilkendegivelser. 

– Altså vi har da også mødt kommentarer som ”Okay, hvorfor nu det?” og ”Fuck de skide insekter”. Men nej, jeg synes, det er vigtigt – og uden at kunne gå i svime over en bille i en kolort, så er vi også blevet grebet af det.

I begge haver er der sammen med vildskaben flyttet langt flere insekter ind, og ifølge Lise Østergaard har det slet ikke været så svært at opnå.  

– Man kan jo ikke sige, at det sværeste var ”indtil det groede til”. Sådan ville det være uanset, om det var en prydhave, eller hvad det var, man anlagde, siger hun. 

– Og resultatet er vi yderst tilfredse med. Det er fedt at lave noget, man bliver så glad for. Også fordi det bare er grænseoverskridende at plante ukrudt i hele sin have. Det virker jo helt galimatias, siger Lise Østergaard, og Ditte Hjørringgaard er enig:

– Det har krævet tilvænning, og det har også været en udfordring. Når man plejer at slå græs en gang om ugen og så pludselig skal lade det stå - og der kommer mælkebøtter og tidsler hist og her – så får man virkelig lyst til at gå ud og rydde op. Men det skal vi jo ikke. Det har været spændende at give naturen lov til at tage lidt over.