Det er muligt at få en klassisk pæn have, fx med græsplæne, og en vild have med vilde blomster i én og samme have. Fotos: Kenn Römer-Brun.
Havejournalisten Kenn Römer-Brun eksperimenterer meget med at få flere vilde planter ind i sin store have i Herlev nord for København. Han inviterer lidt vildskab på besøg i eksisterende bede og laver små vilde pletter rundt om i haven. Læs hans erfaringer – og bliv klogere på, hvordan du kan gøre din have mere vild, men styret.
I løbet af en enkelt sæson kan du skabe liv og glæde i din have, hvor lyden af summende insekter og fuglefløjt fortæller, at her i haven er der tænkt på diversiteten. Der skal egentlig ikke så meget til. Lidt blandede blomsterfrø, der er drysset ud i små pletter hist og her, så er du i gang.
I blomsterhaven – som jeg kalder min have – var det præcist, hvad jeg lagde ud med. Lidt blomsterfrø blev kastet ud hist og her for nogle år siden. Noget af det voksede op og blomstrede, mens en stor del desværre gik til.
Få succes med din vilde have
For at opnå større succes, gik jeg over til at så frøene i såbakker. Når de små spirer voksede op, blev de plantet ud i hver sin lille potte. Her blev de passet og plejet med vand og en lille smule næring, til de var store nok til at blive plantet ud. På den måde overlevede en større del af planterne, selvom sneglene tog for sig af retterne. Lidt efter lidt kom der styr på at holde liv i de forskellige planter. Venter du fx med at plante ud til planterne er store, bliver de mere modstandsdygtige – og samtidig får sneglene mindre appetit for dem.
I haven er der også kommet bærbuske og klatrende vækster til. Mange forskellige planter giver flere insekter – og flere fugle vil automatisk følge med. Du skal ikke være bange for ukrudtet, men se det som en samarbejdspartner. Ganske vist er skvalderkål irriterende at få blandet ind i havens ”pæne” bede. Men netop her kan du med fordel begynde dit vilde haveeventyr.
Nogle planter breder sig kraftigt ved selvsåning, og derfor kan det være nødvendigt at klippe frøstandene af – inden de smider frøene.
Ingen have uden skvalderkål synes Kenn Römer-Brun – begynd med fordel dit første nye vilde bed, hvor du i forvejen har skvalderkål.
Elsk dit ukrudt
I et af blomsterhavens hjørner vokser der skvalderkål, og frem for at gå til kamp mod ukrudtet, kan du måske opdage skønheden i det. For når skvalderkål blomstrer, er det som at have ét stort hvidt duftende blomsterbed, hvor svævende insekter fortæller, at her er der noget at komme efter. Bliver det hvide for meget, kan du fx plante den lyserøde fingerbøl, Digitalis purpurea, ud i det hvide flor. Det er toårige vækster, der, når de blomstrer, besøges af humlebier i stort antal. For at holde en løbende bestand af de toårige vækster, er fidusen at plante dem ud to år i træk – på den måde er du selvforsynende fremover.
Et andet sted i haven får løgkarse, Alliaria petiolata, lov at brede sig. Den er også toårig og får hvide spiselige blomster - i modsætning til fingerbøl, der er giftig. Har du løgkarse i haven, vil du sikkert også få besøg af den smukke aurora, Anthocharis cardamines, der er en sommerfugl, som lever af og på løgkarse.
Af og til dukker der også uventet ukrudt op, som fx pindsvin-kartebolle, Dipsacus strigosus, der også er toårig og får kugleformede blomsterstande med sart lysegule blomster. Blomsterne indeholder en høj koncentration af nektar, og lokker derfor både honning- og humlebier til i stort antal. Om vinteren giver planten en smuk struktur i haven, og de frø der gemmer sig i frøstandene tiltrækker bl.a. stillits og andre finker.
Gode vilde stauder
Engstorkenæb, Geranium pratense, er indbegrebet af grøftekant og er en yndet staude, der tiltrækker insekter i stor stil. Den bliv er op til 70 cm høj og får smukke himmelblå blomster i juni. Kan med fordel plantes sammen med fx roser, der er med til at holde planten opret.
Glat tidselkugle, Echinops ritro, blomstrer i juni med kuglerunde støvede blå blomster, der dufter sødt af viol og vanilje. Den bliver op til 1 ½ m høj, og trives i sol på en tør jord. Bier og sommerfugle er vilde med den, og planten giver struktur i de vilde bede. Plant gerne sammen med høstfloks, storkenæb og mælkeklokke.
Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er perfekt som bunddækkende plante i havens vilde bede. Den får limefarvede blomster, der holder længe. Klip ned efter afblomstring og du får en genblomstring senere på sæsonen. Brug de limefarvede blomster, der ivrigt besøges af insekter, som kontrast til andre planter med blå og lilla blomster. Det giver ro i bedene. De vandskyende blade vil samle vanddråber efter et regnskyl, og her vil du kunne betragte insekter, der drikker vandet.
Prikbladet fredløs, Lysimachia punctata, har forvildet sig mange steder i landet. Den kan blive lidt over 1 m høj, og får gule blomster i juli og august. Den er rigtig god i store grupper i havens vilde hjørner, hvor den nemt kan tage kampen op mod skvalderkål og voldsomme græsser.
Akeleje, Aquilegia, breder sig flittigt ved selvsåning. Den passer perfekt til det vilde bed, hvor den kan få lov at brede sig, som den har lyst til. De små nye planter kan nemt flyttes i foråret. Akeleje fås i mange forskellige farver og vil ved selvsåning præstere endnu flere farver. Netop det passer så fint ind i et vildt område af haven.
Prikbladet perikum, Hypericum perforatum, vokser på overdrev i lyse skove. Den bliver ca. 50 cm høj og får i juli smukke klargule blomster, der dufter kraftigt, hvis du rører ved dem. I haven kan den blive et smukt indslag mellem havens øvrige stauder som høstfloks, storkenæb og sibirisk iris med blå og lilla farve.
Akeleje passer perfekt ind i den styrede vildskab i haven.
Brug engstorkenæb som et luftigt indslag mellem andre stauder og buske.
Glat tidselkugle er også en af de stauder, der kan tage kampen op mod aggressivt ukrudt.
Hvor lodden løvefod får lov, vil den udvikle sig til et flot bunddække.
Prikbladet fredløs kan vokse blandt skvalderkål og græs.
Brug prikbladet perikon mellem stauder for at give et vildt præg.
Efterlign naturen i bedene
Du kan også tilføje elementer af vildskab i dine eksisterende bede. Her handler det om at efterligne naturen, hvor det er dig, der styrer sceneriet. I naturen kan der nemt gro over 100 planter fordelt på mere end 50 forskellige plantearter pr. m2. I haven dyrker man normalt færre end ti planter pr. m2, og antallet af arter overstiger sjældent fem, der oftest er valgt for deres æstetiske værdi. Det handler derfor om at øge mængden af plantearter – og gerne arter, der bidrager til mere end blot pryd.
For at kunne tiltrække flere insekter og dyr til et vildt stykke af haven, skal du sørge for at have planter, der har et højt indehold af nektar og pollen, og også planter, der giver frø og bær, som fuglene kan æde løs af om vinteren.
En oplagt blomst til en vild have er de majestætiske fingerbøl, der på fornemmeste vis rejser sig blandt havens øvrige vækster. Og bierne elsker dem.
Et vildt hjørne af blomsterhaven, hvor prydløg, akeleje og valmuesøster giver opmærksomhed.
Vilde blomster i bedet
Det kan synes som et stort puslespil, at der både skal være prydværdi for øjnene og mad til det ene og det andet. Mindre kan absolut også gøre det. Du kan fx begynde at flytte nogle af dine ”vilde” planter ind i bedene. Skal det se ordentligt ud, kan du plante i grupper, så de udgør en helhed.
Gentag gerne plantegrupperne, da det giver harmoni i bedene. Jeg har bl.a. haft succes med at så almindelig aftenstjerne, Hesperis matronalis, der i stor stil tiltrækker forskellige natsværmere/natsommerfugle. Den toårige plante er bedårende smuk med lilla til hvide blomster, og vil brede sig moderat uden nogen sinde at blive et problem. Om aftenen sender den en vidunderlig duft ud i sommernatten – og det er den, der fanger de nataktive insekters interesse.
