Husets forside ligger mod syd og vendt mod udsigten. Derfor kører man også til husets bagside fra villavejen, hvor bunkeren byder velkommen som det første.
På nær to hjørner findes der ingen rette vinkler i huset på Brunbjerg Skrænt i Hanstholm i Thy. Og det er ikke det eneste, der gør Birgitte og Bo Stenumgaards hus til noget lidt specielt.
Her er blot et par hurtige detaljer:
- Hovedindgangen ligger på førstesalen, fordi huset er bygget på en grund med otte meters niveauforskel.
- Man ankommer først til husets bagside.
- Fra alle værelser inklusive badeværelset er der udsigt, lige så langt som øjet rækker ud over Nationalpark Thys vilde natur.
Og som om det ikke var nok, så er en del af det ellers relativt nybyggede hus, som stod færdigt i 2009, faktisk af noget ældre dato. Fra vaskerummet i stueetagen er der nemlig direkte adgang til historiens vingesus, hvor huset er bygget sammen med en bunker fra 2. verdenskrig.
Bunkere i Danmark
Der findes omkring 7.000 bunkere i Danmark.
Kun få af dem er fredede, men det kan være en dyr affære at fjerne dem.
I Hanstholm findes der omkring 450 bunkere, som var en del af Nordeuropas største fæstningsanlæg under krigen.
Birgitte og Bo Stenumgaards bunker var en såkaldt antitank-kanonstilling, der skulle beskytte Hanstholm fra landsiden mod fx netop tanks. Den har navnet ”Humlebien”, og kanonstillingen nåede aldrig at komme i brug.
Bunkerbyggerierne under krigen er det største byggeprojekt i Danmarkshistorien. I 1944 arbejdede 74.000 mand, primært danskere, på opførelsen af bunkerne. Regningen blev betalt af den danske stat.
Læs mere om Bunkermuseum Hanstholm
Bunker gemt under jorden
Netop bunkeren fra krigen er da også det første, øjet fanger, når man kører op ad villavejen.
Ved husets nordvestlige hjørne troner den op over jorden og bryder igennem indkørslens fliser som en ubåd, der bryder vandoverfladen.
På siden er der lavet en trappe, så man let kan stige op på taget af den solide betonklods. Herfra er man i niveau med førstesalen og med haven – i hvert fald i den ene ende af den skrånende grund.
Billigere at bygge rundt om bunker end at fjerne den
Fra første blik ser man, at Birgitte og Bo Stenumgaard har valgt at omfavne byggegrundens efterladenskaber fra krigen fremfor at gemme dem væk. Og det er der flere gode grunde til. For det første ville det koste op mod 800.000 kr. at fjerne den, fortæller parret.
– Og så var der ikke andet at gøre end at bygge rundt om den – at inddrage den, siger Birgitte.
Man er altid tæt på naturen her, og der kommer ofte op mod 300 krondyr op forbi huset
– Ja, vi gav jo nogle dessiner til arkitekten og sagde: Der skal være en udgang og udsigt fra alle husets rum. Og det var faktisk de største krav, vi havde, tilføjer Bo.
– Og da bunkeren så blev en del af projektet, ville arkitekten først gemme den væk, men vi var enige om, at den skulle være en del af vores hus. Derfor valgte vi at bygge hen under jorden, så man kan gå direkte ud i bunkeren, fortæller han videre.
Hvad? Er der en bunker i jorden?
Da byggegrundene på skrænten kom i udbud i miden af 00’erne, vidste ingen, at der lå en bunker netop her. Efter krigen var den fyldt op med jord, gemt væk og glemt. Tilbage var blot en forhøjning på grundens ene hjørne.
– Naboen havde egentlig højeste bud og fik gravet for at se, hvad højen gemte på, og så fandt man altså bunkeren, fortæller Bo og tilføjer, at det var en form for held i uheld – det var nemlig medvirkende til, at naboen fravalgte grunden.
Parret har indrettet køkken-alrum og stue i ét rum på omkring 100 kvadratmeter. Venner og bekendte mente, at de var ”skingrende vanvittige”, men idéen var, at der skulle være plads til i hvert fald 30 gæster, uden at der skulle flyttes rundt på alle møbler.
Vild udsigt over Nationalpark Thy
– Og vi ville have netop denne her udsigt. Ellers ville vi ikke flytte herud, siger Bo og peger ud fra pladsen ved køkkenbordet, hvor store panoramavinduer giver udsyn, så langt øjet rækker, over Nationalpark Thys vilde klithede.
Huset ligger kanten af Brunbjerg Skrænt så tæt på den fredede natur i Nationalpark Thy, at det sydøstlige hjørne rent faktisk hører under nationalparken.
Køkken og stue på 100 m2 – og loftshøjde på 4,5 meter
Allerede når parret byder indenfor gennem hoveddøren, ser man fra entréen udsigten ind igennem køkkenet.
Der er lavet et hul i væggen hen over trappenedgangen til stueetagen, så man får syn for sagen med det samme. Rundt om hjørnet træder man ind i stue og køkken, der hænger sammen som ét stort rum på omkring 100 kvadratmeter med 4,5 meter til loftet.
Og selvom de store vinduer spiller en central rolle i huset, så må den første del af stuen nøjes med et smalt vindue, der passer lige i siddehøjde. Det skyldes blandt andet, at huset har det absolut maksimale antal vinduer, der er tilladt, men der er flere fordele.
– Det giver ro til øjet, og så giver det også lidt ro på temperaturen, siger Birgitte og tilføjer:
Gardiner holder temperaturen nede
– Da vi flyttede ind, ville vi absolut ikke have gardiner, men det ændrede sig hurtigt.
For i efteråret og foråret, når solen står lige ind, bliver der hurtigt 40 grader i det store rum, hvis ikke gardinerne holder lidt af solens varme ude.
– Til gengæld har vi et mindre varmeforbrug end gennemsnittet med så mange kvadratmeter, lyder det supplerende fra Bo.
Der er rig mulighed for at se på krondyr, når de vandrer forbi
Vild udsigt fra seng og badekar
Foruden køkken og stue ligger parrets soveværelse og badeværelse også på førstesalen, og der er udsigt fra både dobbeltseng og badekar.
100 krondyr på villavejen
– Man er altid tæt på naturen her, og der kommer ofte op mod 300 krondyr op forbi huset, siger Birgitte, og Bo tilføjer:
– En nat, hvor jeg hentede vores børn i Aalborg, måtte jeg simpelthen stoppe bilen ude på vejen, fordi der pludselig gik 100 krondyr. Midt på villavejen.
Parret oplever også ofte, at vandrende turister er kommet lidt uden for nationalparkens stisystemer og finder vej op gennem deres have. Men det hører med, når man bor på så tæt på et regulært udsigtspunkt, mener de.
– For nylig lå vi stadig i sengen en lørdag morgen, og så kom der pludselig en hel højskole gående ind over plænen og ned i slugten, fortæller Bo med et grin.
– Men man kan jo se, at folk ikke vil kigge ind. Og vi ligger også højt her i voksenafdelingen, så det gør ikke så meget, siger Birgitte.
Fra stort set alle rum i huset er der udsigt over Nationalpark Thys vilde natur, så langt øjet rækker.
Alle værelser har egen terrassedør
”Voksenafdelingen” er førstesalen. I stueetagen er der gæsteværelse og værelser til parrets tre børn, der dog alle er flyttet hjemmefra i dag. Også her har alle værelser store vinduer og egen terrassedør med udgang til haven og til udsigten. Som man går rundt i værelserne, opdager man, at huset ikke har rette vinkler.
– Der er vist en enkelt 90-graders vinkel i garagen og en på et af værelserne, men ellers ikke, bekræfter Bo og forklarer, at huset er bygget op af fire moduler sat sammen i vinkler på 15 grader for på den måde at få mest muligt ud af udsigten fra alle husets rum.
– Derfor er alle vinkler også lidt skæve, fortæller Bo og tilføjer med et smil:
– Og det har vist sig, at det ikke er noget, der gør tingene billigere, når man skal have lavet køkken og badeværelser, siger han.
Direkte adgang til garage
Men parret ønskede sig et hus, der var anderledes, og det fik de på flere måder.
Fra stueetagen er der direkte adgang til garagen i den ene ende og til den førnævnte bunker gennem husets vaskerum og såkaldte ”bordtennisrum”, hvor børnene holdt fester, da de stadig boede hjemme, og gildesal i den anden ende.
Ingen frøer og tudser – denne gang
Birgitte leder vejen gennem vaskerummet og kigger hurtigt på Bo, inden hun åbner døren for enden.
– Har du fået alle frøerne væk? spørger hun.
Han bekræfter, at der ikke er noget at frygte på den konto.
– Altså, nogle gange kommer der tudser ind, og de kan være ret store, griner hun og går ind i det rum, der forbinder huset til fortidens krigsminder.
For at undgå sætningsskader i forbindelse med sammenbygningen af hus og bunker er der lavet en mellemgang, som bruges til opbevaring.
Kanonrampe fjernet
Det er en mellemgang, der fungerer som en form for redskabsskur, hvor gulvet er belagt med samme fliser, som indkørslen over jorden. Og går man ned ad en kort trappe, kigger man lige ind i bunkeren ”Humlebien” fra 2. verdenskrig. For enden af det stenhårde rum er Bo ved at sætte et vindue i den tykke mur, og det er også her, de store tudser kommer ind.
– Det var egentlig her, at skydeskåret var. Man kan så se, at vi har hævet terrænet ude foran, siger han og peger ud gennem vinduet, hvor der kommer lys ind gennem en rist oppe i indkørslen.
Bo går gennem bunkeren og fortæller:
– Her kørte man så kanonen op. Da vi kom herned, var der en rampe, så man kunne trække kanonen hele vejen op.
450 bunkere i Hanstholm
Kanonen og andet inventar var dog væk, da parret fik gravet bunkeren fri. Mens byggeriet af huset stod på, brugte de bunkeren til frokoststue.
Eftersom der alene omkring Hanstholm findes omkring 450 bunkere, er der flere husejere i området, der må leve med sådan en på matriklen. I 1960’erne blev byen udvidet kraftigt på grund af havnens tilblivelse, og dengang byggede mange blot hen over betonklodserne, fortæller Bo.
– Men alle de huse har jo store sætningsskader i dag. Så der er da nogle ting, man skal overveje, inden man bygger sit hus sammen med en bunker. Man kan ikke bare mure det sammen. Det er en solid klods med tre meter beton i loftet og to meter i væggene, så det er ikke noget, man lige flytter rundt på, fortæller Bo.
Derfor har gangen mellem vaskerum og bunker også været nødvendig.
– Så kan man lave det, der hedder dilatationsfuger, som gør bygningerne bevægelige i forhold til hinanden, og det fungerer fint. Der er en lille bitte smule fugt, hvor det er bygget sammen, men det er småting, siger han.
Der er lavet flere lækroge omkring huset. De er opstået, fordi husets midterste to elementer blev trukket frem for at skabe mere plads i køkken-alrummet.
Fra bunker til vinkælder
Drømmen er at indrette det kølige rum til vinkælder, når pensionisttilværelsen giver lidt mere fritid.
– Jeg har fået nogle vinreoler fra et fransk vinslot, og de passer ret fint ind. Og så skal der laves et stort egetræsbord i midten af rummet, siger Bo og viser med strakte arme, hvor det skal stå.
– Og så har vi en lysestage med flere arme til stearinlys; den skal op i loftet, siger Birgitte.
Hvornår vinkælderen står klar, er dog uvist, men drømmen lever under jorden i Hanstholm.
