Vi skal vedligeholde vores boliger for bygningens, pengenes, klimaets – og vores egen – skyld

Tænk på, hvor meget din bolig gør for dig. Den sørger for, at du kan holde varmen. Den beskytter dig mod regn og blæst. Den skaber rammen om din hverdag og dit liv. Og så er den for mange den største investering i livet, der hver måned trækker tusindvis af kroner fra din konto. Men hvor meget gør du så for din bolig? 

Svaret kender du kun selv. Men uanset hvad du svarer, er det vigtigt at vedligeholde sin bolig – og særligt de udvendige dele af huset, påpeger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. 

– Ligesom når vi køber nyt tøj eller går til frisøren, hvor vi gør noget ved os selv, så skal vi også gøre noget ved vores hus. Huset består af mange forskellige materialer, og særligt udendørs er delene udsat for vind og vejr, og derfor bliver de nedslidt, siger Henrik Bisp. 

At vedligeholde betyder nemlig, at alle de enkelte bygningsdele – og dermed også selve huset – kan leve så godt og langt et liv som muligt. 

– Det ideelle er, at vi udnytter et materiales potentiale fuldt ud i hele dets levetid. Til det ikke kan mere. Når vi gør det, sikrer vi en begrænset brug af materialer. Hvis en mursten kan holde i 300 år, så gælder det om at passe på den og vedligeholde den, så den kan holde i 300 år i stedet for at være ødelagt og blive knust efter 100 år, siger Henrik Bisp. 

De fleste husejere ved godt, at vedligehold af boligen er nødvendigt. År efter år har den store befolkningsundersøgelse ”Danskerne i det byggede miljø”, som Realdania og Videncentret Bolius står bag, vist, at generel vedligeholdelse er det emne, der optager de danske boligejere mest. 

Men selvom det er vigtigt, er det alligevel ikke altid, at selve udførelsen af vedligehold kommer øverst på listen.

Rådgivende bygningsingeniør Morten Mathiasen besigtiger årligt 5-600 ejendomme. Derfor ser han også på mange boliger, der både er – og ikke er – blevet vedligeholdt. Ifølge ham er der groft sagt to typer af danske boligejer: dem der vedligeholder, og dem der ikke gør. 

– De ældre generationer ved godt, at de skal vedligeholde. Derfor møder jeg oftere de ældre boligejere, der har malet træværket hvert år og sørger for at rense tagrenderne, siger Morten Mathiasen og fortsætter:

– De yngre generationer er interesseret i at vedligeholde, og der begynder at komme en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at bevare det originale træværk, gulv og badeværelse. Men mange har også travlt med fx at gå til sport med ungerne eller bruge tid på sociale medier.

28 % - Jeg vil hellere vedligeholde løbende end at skulle tage en større reparation på et tidspunkt
27 % - Vedligeholdelse er en nødvendighed, da det kan blive dyrere at vente
20 % - Det øger glæden ved at bo i hjemmet
11 % - Vedligeholdelse gør boligen mere værd
7 % - Det er min hobby og interesse at vedligeholde boligen

Kilde: Undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” (2023)

Manglen på tid og prioritering af andre opgaver harmonerer ikke altid med det, der for mange kan beskrives som den største drøm – nemlig at ende som ejer af et hus. Kigger vi ud over det danske boliglandskab, er meget af det præget af det store byggeboom, vi oplevede i 1960’erne og 1970’erne, hvor parcelhuset gjorde sit indtog.  

Der blev i løbet af to årtier bygget omkring 450.000 af disse huse rundtom i Danmark, som i mange år har dannet rammerne om familielivet for den ældre generation. Og selvom de har været gode til at vedligeholde boligerne, har husene nu nået en alder, hvor større opgaver end maling af træværk og udskiftning af tætningslister trænger sig på, forklarer Morten Mathiasen. 

– Og der skal de yngre husejere være gode til at identificere, hvad boligen kræver af vedligehold, og hvor meget tid der er til at udføre det i en travl hverdag. For det er forståeligt, at der kan mangle tid, erkender Morten Mathiasen.

– Jeg kender det selv. Jeg er udlært tømrer, men har ikke fået lavet det halvtag over cyklerne, fordi jeg som selvstændig har nok at se til. Derfor har jeg nu hyret en tømrer til at udføre opgaven. Og har du et fuldtidsarbejde og børn, men tjener samtidig ikke nok til at kunne hyre håndværkere, så kan du godt stå med et problem, når det kommer til vedligeholdelse.

Problemet er, at pligten, som du påtog dig, da du flyttede ind i din bolig, hurtigt kan udvikle sig til en sur pligt. At vedligeholde kræver både penge, erfaring, tid og ikke mindst overskud. 

Men ofte er gevinsten svær at få øje på – for hvis du vedligeholder i tide, er den største belønning lige nu og her ikke så synlig, selvom du lægger en masse kræfter i vedligeholdelsen. I bund og grund er gevinsten, at du slipper for råddent træværk, frostsprængte mursten eller en anden form for skade om et, to eller fem år – eller et andet tidspunkt i det, der kan virke som langt ude i fremtiden. 

Selvom det for de fleste er sund fornuft, at vi skal vedligeholde vores boliger, så er du ikke alene, hvis du ender med at udsætte og springe vedligeholdelsesopgaver over. Det er der nemlig stor risiko for, og det skyldes en række barrierer.

– Udfordringen er, at det altid på kort sigt er mere besværligt at vedligeholde end at lade være med at vedligeholde, siger Simon Elsborg Nygaard, som er ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og som bæredygtighedskonsulent i mange år har beskæftiget sig med, hvad der kan få mennesker til ændre adfærd i en mere bæredygtig retning. 

Han peger først og fremmest på, at vi godt kan lide at gøre ting, der er nemme. 

– Men vedligehold kræver i udgangspunktet, at du selv skal gøre noget. Det kræver, at du både skaber dig et overblik over noget, som du ikke nødvendigvis har kendskab til, og at du rent fysisk udfører en vedligeholdelsesopgave, som du ikke nødvendigvis har kompetencerne til. Vedligeholdelse kan altså være det modsatte af nemt, siger Simon Elsborg Nygaard. 

Og her kommer en anden barriere i spil. 

– Vedligehold kræver overblik og kompetencer. Det kan være svært for mange at vurdere, om man har overblikket, eller om man er på et vildspor. Risikoen er også, at man kaster sig ud i en opgave, man troede, man kunne lave, og så lykkes det ikke på grund af noget, man ikke havde forudset, og det er dybt frustrerende, forklarer han. 

Manglen på overblik og kompetencer kan være en af forklaringerne på, at den yngre generation, som den rådgivende bygningsingeniør Morten Mathiasen møder, vedligeholder mindre end den ældre generation. 

Mens 9 procent af de 50-69-årige husejere peger på manglende erfaring med gør det selv-arbejde som den væsentligste barriere for at få foretaget generel vedligeholdelse, gælder det for dobbelt så mange – nemlig 18 procent – af de 25-39-årige.

26 % - Det er for dyrt
12 % - Jeg mangler erfaring med gør det selv-arbejde
8 % - Det er en sur pligt at vedligeholde
8 % - Jeg har vænnet mig til tingenes tilstand
7 % - Det er for tidskrævende
5 % - Jeg overvejer alligevel at flytte
4 % - Mit helbred og manglende mobilitet gør det svært at vedligeholde
3 % - Jeg har ikke tillid til håndværkere

Kilde: Undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” (2023)

Den allerstørste barriere – på tværs af aldersgrupper – er dog noget andet, nemlig økonomi. Samlet set peger 27 procent af alle danske husejere på, at det er for dyrt at vedligeholde, ifølge ”Danskerne i det byggede miljø 2023”. 

Men det kan få konsekvenser, hvis vi lader stå til i stedet for at være på forkant, forklarer Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. 

– Én konsekvens kan være, at du er nødt til at udskifte en bygningsdel meget tidligere, end den burde have været skiftet. Men en anden konsekvens kan være, at du risikerer, at det manglende vedligehold forårsager flere skader på bygningen – og nogle kan endda være alvorlige, siger han. 

– Det kan være en fuge i din murstensfacade, du ikke får fikset. Det betyder, at vand kan trænge længere ind og give frostsprængninger på en mursten. Hvor du før kunne have nøjedes med at reparere en fuge, skal du nu udskifte en mursten, som er lidt mere omstændigt end det første. Men det kan også være, at fugten trænger længere ind og giver fugtskader på bagvedliggende konstruktioner, uddyber Henrik Bisp. 
Men selvom det i sidste ende kan blive dyrere at lade være med at vedligeholde, har vi en tendens til at tænke på pengepungen her og nu, forklarer Simon Elsborg Nygaard.

– Vi er sådan indrettet, at penge, vi skal af med nu, gør langt mere ondt på os end penge, vi skal af med senere. Og vi har meget svært ved at forestille os tingene frem i tiden. Skal jeg ud at bruge 3.000 kr. på maling nu for at spare en udgift til et nyt plankeværk om 5 eller 10 år, er det fristende at spare pengene her og nu, siger Simon Elsborg Nygaard og uddyber, at man for motivationens skyld kan prøve at forestille sig, hvad man om 10 år kunne bruge 20.000 kr. på, hvis man ikke skal bruge dem på et nyt plankeværk, fordi det gamle er rådnet op. 

Og vi har fået en ekstra grund til at være ekstra opmærksomme på at vedligeholde. For somrene er blevet tørrere, efteråret mere blæsende, og nedbørsmængderne har nået nye højder. I et forandrende klima er det derfor endnu vigtigere at få taget fat om vedligeholdelsesarbejdet, før lidt udskudt arbejde pludselig ender i en større skade på boligen.

– Vedligeholder du ikke dit hus i disse tider med mere ekstremt vejr, så får du problemer. Vedligehold er om noget påkrævet i dag, siger rådgivende bygningsingeniør Morten Mathiasen. 

Men hvordan gør vi så vedligeholdelse til en sjov og nem opgave, så vores huse kan få den kærlighed, de fortjener, så de kan leve i mange, mange år uden at blive udskiftet med en ny og klimabelastende model?

Det gælder først og fremmest om at få et overblik, mener Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. 

– En vedligeholdelsesplan er en god idé. Det kan lyde meget kontrolleret og perfekt, og mange står nok af og tænker, at det kan de ikke forholde sig til. Men det behøver ikke at være en avanceret plan i et omfattende regneark, understreger han. 

Du kan starte med at bruge en times tid, når foråret kommer. Hvis du fx lægger en konkret plan om altid at gennemgå huset den første lørdag i marts, så er der større chance for at få det gjort – særligt hvis du samtidig laver en plan B om at lave gennemgangen om søndagen, hvis der er håndboldstævne eller familiefødselsdag om lørdagen. 

– Brug et kvarter på at kigge på hver af husets facader. Sørg for lige at få kigget ordentligt bag busken, der står foran soklen, så du kan se, om der er kommet revner. Tjek vinduerne, og husk, at der er forskel – det kan godt være, at vinduerne mod syd er slidt, men vinduerne mod nord har det fint, siger Henrik Bisp. 
Og lige netop den pointe er rådgivende bygningsingeniør Morten Mathiasen ofte nødt til at understrege over for sine kunder. Man kan med fordel tage kompasset til hjælp, forklarer han. 

– Jeg siger relativt ofte til folk, at et hus har forskelligt slid, alt efter om det er nord- eller sydsiden af huset. Har du sortmalet træværk, så er der efter et par år lidt alger mod nord, der kan vaskes væk, mens træet på sydsiden er udpint. Det kan faktisk betyde, at den ene side skal vedligeholdes hvert andet år, mens nordsiden kan vente i fx 10 år, siger Morten Mathiasen. 

– Men det er ikke noget, folk er opmærksomme på, medmindre de ser det. Det skader jo ikke, at træværket får maling mod nord, men synes du, vedligeholdelsesarbejdet er uoverkommeligt, så er det som udgangspunkt vigtigst at vedligeholde det, der vender mod syd.

Henrik Bisp fra Videncentret Bolius minder om, at vedligehold er vigtigt, men at i langt de fleste tilfælde er det bedre at tage det roligt, hvis det øger chancen for at få planlagt opgaverne korrekt. Skal du fx vedligeholde fugerne i dit murværk, er det vigtigt, at du ikke ender med at købe en cementbaseret fugereparation, hvis din murstensvilla har kalkmørtel i fugerne. 

– Når du har lavet en tjekliste, så husk, at det sjældent er noget, der babu-babu skal klares inden i morgen. Giv dig god tid til at planlægge, hvad du skal nå at lave, inden det bliver vådt og koldt igen til efteråret. Undersøg ordentligt, hvad du skal bruge, i stedet for at suse ned i byggemarkedet og hu hej købe det første og det billigste. 

At vedligeholde vores bolig handler altså om at gøre det godt for både bygningen, pengene, klimaet – og os selv. 

I en travl hverdag gælder det om at overvinde barriererne og finde ud af, hvordan vi kan finde glæde ved vedligehold. Og så kan vi prøve at vende vedligehold fra at være en sur pligt til at være en hyggelig aktivitet, foreslår bæredygtighedskonsulent Simon Elsborg Nygaard. 

– Man kan begynde at se det som en værdi at vedligeholde. Ja, vi har travlt, men vi kan gøre det til en familieaktivitet at male plankeværket sammen, siger Simon Elsborg Nygaard og tilføjer, at vi også kan mødes med venner til fælles arbejdsdage hos hinanden. 

Og ligesom vi kan finde på at invitere naboer og venner forbi for at fremvise et nyt køkken, en ny terrasse eller noget helt tredje, skal vi måske også til at hylde, når vi har gjort noget godt for vores bolig – også selvom vedligehold kan være lidt mindre prangende. 

– Folk kan godt finde på at sige: ”Kom og se mit nye køkken.” Men der er ingen, der siger: ”Kom og se, jeg har malet min gavl.” Men vi kan godt hylde, fejre og føle stolthed over at passe på vores ting. Det handler ikke kun om, at vi har malet gavlen eller plankeværket, men det er et udtryk for, at her passer vi på vores ting. Og vi kan lære vores børn, at der også er en vis æstetik i et gammelt kvalitetsplankeværk. Det gamle, det brugte, det allerede elskede har en skønhed i sig, som et nyt plankeværk ikke har, siger Simon Elsborg Nygaard.