Den typiske murermestervilla har et rødt tegltag og en facade af røde mursten. Foto: Lisbeth Holten
Hvad er en murermestervilla?
Der findes næppe noget mere arketypisk dansk enfamiliehus end den klassiske murermestervilla, der havde sin storhedstid fra ca. 1915 til midt i 1930’erne.
Husene blev bygget af lokale bygmestre til middelklassefamilier uden for de større byer, og de blev typisk opført i 1 ½ eller 2 etager og med delvis eller fuld kælder.
Murermestervillaen er kendetegnet ved at have:
- Rødt tegltag
- Høj tagrejsning
- Halvvalmet tag eller saddeltag
- Muret gesims i stedet for udhæng på taget
- Facader af røde eller gule mursten
- Malede dannebrogsvinduer
- Fundament af beton
- Små kældervinduer i eller over soklen
- Næsten kvadratisk grundplan.
Der er anvendt gode, solide materialer, som bidrager til husets robuste og enkle udtryk. Husene er i modsætning til tidligere enfamiliehuse uden udsmykning, men kan godt have fine detaljer i bl.a. murværket.
Hvilke svagheder ved murermestervillaen kan trænge til vedligeholdelse?
En murermestervilla er grundlæggende et meget solidt hus. Det er bygget af robuste materialer, men kan ikke længere løbe fra sin alder.
Derfor kan hustypen have nogle svage punkter, som ikke altid er blevet udbedret i den mellemliggende tid.
Tag
Taget er røde tegltagsten og ofte ligger de oprindelige tagsten stadig på taget. Der kan dog være frostsprængte eller revnede sten, som bør udskiftes. Løse eller manglende sten kan give utætheder, og dermed fugt, som kan medføre råd- eller svampeskader.
Den tids tage var ofte uden undertag. I stedet blev de understrøget, dvs. fuget med mørtel mellem tagstenene for at tætne taget.
Murermestervilla med pudset facade og halvvalmet tag. Foto: Arkiv
Understrygningen skal jævnligt efterses og om nødvendigt udbedres. Det vil oftest være muligt at finde brugte tagsten, der matcher det gamle tag, hvis enkelte tagsten skal erstattes, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte hele taget, hvis det er meget medtaget.
Vær desuden meget opmærksom på inddækningerne rundt om skorsten, ventilationsrør, kviste og tagvinduer. De kan være gamle og utætte og årsag til, at der siver vand ind i taget.
Skorsten
Skorstenen er meget udsat for vind og vejr, og både fugerne og selve stenene, især på den øverste del, kan være nedbrudte. I så fald skal skaderne repareres.
Nogle ejere, der er gået over til fjernvarme, og som ikke er interesseret i at have brændeovn, har valgt helt at sløjfe den øverste del af skorstenen og lukke taget. Det er en praktisk løsning, men synd for husets helhed, da skorstenen er karakteristisk for murmestervillaen.
Ydermure
De murede facader vil ofte være i god stand, men mørtelfugerne mellem stenene kan være nedbrudte, især på hjørner og udsatte facader, der påvirkes meget af sol og regn.
Er fugerne meget medtagne, kan problemet løses med en hel eller delvis omfugning. Det kræver håndværksmæssig viden og erfaring at vælge den rette fuge og at fuge pænt, og det er af både byggeteknisk og æstetisk vigtigt at vælge den rette fugetype og -farve. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at få arbejdet udført af en erfaren murer.
Huse med pudset facade, som er enten kalket eller malet, skal overfladebehandles jævnligt. Har facaden været malet med gammeldags plastmaling, som ikke tillader muren at ånde, kan det være en god idé med en total afrensning, efterfulgt af pudsreparationer og behandling med en diffusionsåben maling, fx kalkmaling, silikatmaling, eller kalkning.
Huse kan have sat sig, så der er opstået sætningsskader, fx revner i ydermuren. Udover disse sætningsrevner, kan der også opstå revner af andre årsager, bl.a. svækkelse af væringer over vindues- og døråbninger. Hold godt øje med om revnerne udvikler sig over tid. Undersøg og få udbedret årsagen til, at revnerne er opstået, og så få udbedret revnerne for at sikre, at der ikke kan trænge fugt ind i konstruktionerne.
De malede vinduer på murermestervillaen skal vedligeholdes jævnligt. Foto: Lisbeth Holten
Vinduer og træværk
Der vil normalt ikke være meget udvendigt træværk udover døre og vinduer, men de skal efterses og males jævnligt. Sidder de originale vinduer af kernetræ i huset, er de bestemt værd at vedligeholde med kitning, maling og eftersyn af fugerne mellem karm og ydermur.
Er du omhyggelig, kan de sandsynligvis holde mange årtier endnu.
Kælder og kælderydervægge
Fugtige kældre blev oprindelig ikke regnet som det store problem, da kælderen blev brugt til oplagring, men nu om dage kan kælderen tjene mange formål, og opvarmes derfor ofte. Kombineret med betonfundamenter af mindre god kvalitet kan det give fugtproblemer, dårligt indeklima og fugtudslag på indersiden af kældervæggene.
Det er vigtigt, at kældervæggene ikke lukkes inde med forsatsvægge eller plastmaling, som spærrer fugten inde. Vil du male, skal du anvende en diffusionsåben maling, og god ventilation i kælderen er en nødvendighed.
Er der alvorlige fugtproblemer i kælderen, kan problemet brede sig opad i huset, og det kan i sidste ende blive nødvendigt at grave op omkring huset og etablere isolering og et fugtstandsende lag på kældervæggens yderside samt lave et omfangsdræn.
Installationer
De grundlæggende el-, vvs-, og kloakinstallationer er ofte de oprindelige og kan give anledning til problemer. Overvej at få en elektriker til at gennemgå el-systemet og trække nye kabler, da de gamle stofledninger kan være årsag til kortslutninger og i værste fald brand.
Vand- og varmerør kan være nedslidte, tærede og utætte, og ikke mindst kan kloakinstallationerne være renoveringsmodne.
En utæt kloak kan føre til både vandskade og problemer med rotter.
Hvilke energimæssige forbedringer har en murermestervilla behov for?
Oprindeligt har husene været opvarmet med kul- eller koksfyrede kakkelovne, og senere hen blev de forsynet med centralvarme og oliefyr. En del har i dag fået udskiftet oliefyret med enten gasfyr eller fjernvarme.
En murermestervilla, der ikke har været energirenoveret, er ikke tidssvarende mht. energiforbrug, men hustypen har et betydeligt potentiale for efterisolering og forbedringer, som kan udføres, uden at det går ud over husets oprindelige udseende.
Vinduer
Et oplagt sted at starte er vinduerne. De oprindelige vinduer har kun et enkelt lag glas, hvilket giver en meget dårlig isoleringsevne. Ikke sjældent er de dog blevet forsynet med forsatsrammer, hvilket forbedrer isoleringsevnen betydeligt.
Sidder de oprindelige kernetræsvinduer stadig i, og er de i rimelig stand uden tegn på råd i træet, bør de bevares. Ved at montere nye forsatsvinduer med energiglas, kan vinduerne komme nogenlunde på niveau med de bedste moderne energivinduer.
Tag og facader
Da en del af tagets isolering ligger på loftet, er det ret nemt og billigt at øge isoleringstykkelsen her, kombineret med øget isolering på skråvæggene og eventuelle skunke.
Skal hele taget udskiftes, er det lovpligtigt at bringe tagisoleringen op til standarden for et nyt hus. Husk at sikre, at der etableres en tæt dampspærre i forbindelse med isolering.
Murermesterhuse er bygget med hulmur, hvor mellemrummet normalt er så stort, at det vil have en effekt at hulmursisolere. Det er i mange tilfælde gjort tidligere, men isoleringen kan være faldet sammen, så en ny hulmursisolering vil ofte være relevant.
Se filmen 'Energifilm 2: Murermestervilla'
Hvordan bør murermestervillaen renoveres eller ombygges?
Murermestervillaen er meget karakteristisk og helstøbt i sine materialer og udseende. Du bør derfor respektere de oprindelige materialer ved renovering og ombygning, ikke mindst når det gælder det oprindelige tegl- eller skifertag.
Mere moderne tagbelægninger som betontagsten, fibercementplader eller sortglaserede tegl harmonerer ikke med et murermesterhus. Den oprindelige facade bør også bevares. Er der tale om meget medtagne facader, der står i blank mur, og hvor det ikke er muligt at fuge om og udskifte ødelagte sten, kan man dog skjule reparationer ved at pudse murene.
Er de oprindelige vinduer i så god stand, at de kan renoveres og bevares, bør du absolut gøre det. Skal vinduerne skiftes, bør du vælge trævinduer af god kvalitet og med en opdeling som de oprindelige. Vinduer med koblede rammer og kitfals yderst er en god løsning, men energivinduer med det rigtige udseende kan også anvendes.
Ombygning
Der kan være lavet uheldige ombygninger eller brugt materialer, som er fremmede for murermesterhuset gennem dets levetid. Gælder det din murermestervilla, kan det anbefales at føre huset tilbage til sit oprindelige udseende i den udstrækning, det er muligt.
Indvendigt er det i højere grad muligt at tilpasse huset til de aktuelle behov ved at ændre på skillevægge, etablere nyt køkken og badeværelse osv.
Tilbygning
Da murermestervillaerne blev opført, blev de betragtet som rummelige familieboliger. Vores krav til boligens faciliteter og plads er imidlertid vokset meget siden dengang, og især når det gælder mindre huse vil mange finde det nødvendigt at lave en tilbygning.
Det er komplekst at finde en måde at bygge til en murermestervilla, så der både kommer en fornuftigt sammenhæng mellem rummene i det eksisterende del og tilbygningen, og arkitektonisk at udforme tilbygningen, så murermestervillaens karakter og helhedsindtrykket forbliver karakteristisk, nutidigt og harmonisk på samme tid.
Det kan derfor være en god idé at få hjælp fra en arkitekt og i øvrigt overveje, om du vil videreføre bygningens formsprog, eller lade tilbygningen fremstå som et bevidst mere nutidigt modspil, der fint kan underlægge sig murermestervillaens mere bastante karakter.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
