Under et dæksel som dette gemmer husets brønde sig. 2 gange om året bør du tjekke, hvordan de ser ud under dækslet. En fyldt brønd kan nemlig resultere i dyre vandskader.
Hvilke funktioner har brønde?
Brøndene på din grund spiller en vigtig rolle i kloaksystemet.
Det er her spildevandet fra huset og regnvandet fra tagrender samles og ledes ud i hovedkloakken, som oftest ligger ude i vejen. Samtidig er det via brøndene på din ejendom, du har adgang til at rense kloakken. Riste eller dæksler bør derfor ikke overdækkes med jord, fliser, asfalt el.lign. men skal være synlige og placeret i samme højde som terræn. Det er vigtigt, at brøndene er modstandsdygtige over for de kemiske processer, de bliver udsat for. Tidligere blev de typisk lavet af beton, mens de nyere brønde er lavet af plast.
Nedløbsbrønde opsamler vand fra husets tagrender og er derfor placeret for enden af nedløbsrør.
Typer af brønde
Der er i princippet 4 former for brønde, du kan have som boligejer:
- Nedløbsbrønd - også kaldet tagbrønd eller sandfangsbrønd
- Nedgangsbrønd - også kaldet samlebrønd
- Spulebrønd
- Pumpebrønd
For det meste vil kloaksystemet være bygget op, så en hovedbrønd (nedgangsbrønd) opsamler vandet fra grundens mindre brønde (nedløbs/spulebrønde). Hovedbrønden står derefter for at lede vandet videre ud til hovedkloakken under vejen.
Hvor mange brønde, der er på din grund, afhænger bl.a. af, hvor mange meter rør ejendommens kloaksystem består af, og hvordan afløbene i huset er fordelt.
Nedløbsbrønd (tagbrønd, sandfangsbrønd)
Nedløbsbrøndene er der, hvor nedløbsrørene fra taget ender ved jorden. Nedløbsbrønden er konstrueret så bunden i brønden ligger lavere end udløbet. Det betyder, at blade, grene, snavs, jord og sand, som ryger med regnvandet ned i brønden samler sig i bunden, hvor man så kan rense det op. Det betyder at blade mv. ikke bliver ført videre ud i kloaksystemet eller danner propper i kloakken.
Nedgangsbrønd
Nedgangsbrønden (hovedbrønden) er oftest udført i beton eller plast. Nedgangsbrønden er en regulær kloakbrønd, der er så stor, at det er muligt at få adgang til bunden af brønden og de tilsluttende ledninger. Under dækslet vil der derfor ofte være trin, så man kan kravle ned i brønden, hvis den er dyb.
I bunden (banketten) er der fordybninger, hvor kloakvandet løber. Det er her, man kan se, om der er flere kloakledninger, som samles i nedgangsbrønden, eller om der blot bliver ført en ledning igennem. Der står ikke konstant vand i bunden af en nedgangsbrønd.
Der er frit udsyn til de ting, der skylles ud i vasken eller trækkes ud i toilettet i en nedgangsbrønd.
Husk sikkerhedsudstyret
Det er vigtigt aldrig at gå ned i en brønd uden sikkerhedsudstyr i form af åndedrætsværn og briller, da der kan være farlige og lugtfrie gasarter og giftstoffer i brønden.
Spulebrønd
Forskellen på en spulebrønd og en nedgangsbrønd er, at spulebrønden er mindre. Det er derfor ikke muligt at komme ned i den.
En spulebrønd bruges udelukkende til inspektion og som en indgang, hvor man kan få spuleværktøj ned, når man skal rense kloaksystemet. Spulebrønde er oftest udført i et plastmateriale.
Pumpebrønd
Det er langtfra alle ejendomme, der har en pumpebrønd. Typisk installeres en pumpebrønd som sikkerhedsforanstaltning, fx hvis kælderens afløb ligger lavere end den offentlige kloak. En pumpebrønd kan også bruges til at opsamle drænvand rundt om kælderen, hvis husets omfangsdræn ligger lavt i forhold til kloakledningen i vejen.
Pumpebrønden vil normalt være placeret uden for huset, der hvor kloakvandet fra kælderen kommer ud.
Pumpen i brønden styres af en "niveauvipper", der starter og stopper afhængigt af vandniveauet i brønden. Niveauvipperen sidder på pumpen og består af et gummikabel med en sensor for enden. Niveauvipperen vil flyde oven på vandet, og når vandstanden når et vist niveau, vil den sætte pumpebrønden i gang. Inde i huset kan der være monteret et alarmpanel med både alarm og en rød lampe, som lyser, hvis der er pumpesvigt.
Dette hus har fået installeret en pumpebrønd uden for huset. Foto: Torben Klint.
Fjerner man dækslet får man adgang til pumpen og niveauvipperen. Foto: Torben Klint
Hvorfor er det vigtig at du tjekker dine brønde?
Det er din pligt, at vedligeholde kloakledninger og brønde på din grund. Det er også vigtigt, at du vedligeholder og efterser husets brønde, da du på den måde forebygger og sandsynligvis opdager problemer som fx tilstopninger og revner, der kan stoppe afløbene til og få brønden til at løbe over. Hvis brønden løber over, kan det give våde og fugtige ydervægge i huset og kan i sidste ende føre til vandskader i både kælder og på vægge inde i huset.
Især nedløbsbrøndene skal renses for blade, jord og andet snavs. Alt, der ender i tagrenden, vil blive skyllet ned i nedløbsbrønden og lægge sig her, medmindre der er et bladfang i tagrenden, hvor hullet til nedløbet er. Hvis der lægger sig for meget snask i nedløbsbrønden, kan det lukke for udløbshullet og vandet kan løbe over brøndens kanter. Det kan også blive skyllet videre ud i kloaksystemet og danne propper.
Der kan opstå revner i brøndene, som kan give skader på andre bygningsdele. Også her er vedligeholdelse af nedløbsbrøndene vigtig, da det kan give voldsomme fugtskader, hvis de er defekte. De ligger tæt på boligen, og vandet vil hurtigt trænge ind i den.
Ældre brønde er typisk af beton og har en begrænset levetid på ca. 50 år. Herefter vil betonen være mør, og der er stor risiko for revner eller kollaps. Sker det, kan brønden ikke repareres, men skal graves op og udskiftes.
Hvad kan du selv gøre for at vedligeholde dine brønde?
Som minimum bør du tjekke alle dine brønde 1 gange årligt og gerne 2 gange. Forår og sent efterår er de bedste tidspunkter at gøre det på.
Nedgangsbrønde og spulebrønde skal tjekkes for revner og for evt. tilstopninger. På pumpebrønde tjekkes og evt. renses pumpen, så den fungerer korrekt. Fjern skidt og aflejringer, når du tjekker dine brønde.
Opdager du mindre skader på brøndens sider, kan du nemt selv reparere dem med såkaldt kold asfalt. Det er velegnet til denne type reparationer, da det ikke skal varmes op inden brug.
Asfalten kan påføres med en lille skovl. Sørg for at lægge det nye lag asfalt godt ud til kanten af den eksisterende belægning og bank til slut asfalten hårdt sammen med en mukkert.
Hvis du lapper brønden med kold asfalt, er det vigtigt, du holder øje med, om skaden med tiden forværres. Kold asfalt kan bl.a. købes i byggemarkeder. Men vær opmærksom på at det kun er en lapning.
Sådan tjekker du husets brønde
For at undgå vandskader bør du vedligeholde og gennemgå brøndene på din grund to gange om året.
Når du skal tjekke husets brønde er der en række generelle retningslinjer, du kan følge:
- Fjern dækslet eller risten fra brønden. Brug en form for krog eller metalstang, som du stikker ned i det hul, der er i dækslet. Det kan fx være en skruetrækker. Det kan ikke anbefales at bruge en nøgle, da den knækker let. Prøv heller ikke at løfte dækslet med dine fingre, du risikerer, at de sidder fast.
- Brug en kloakrenser til at opsamle eventuelt snavs på brøndens bund. De kan købes i byggemarkeder og på internettet.
- Spul sider og bund med en haveslange, hvis der er aflejringer, som skal fjernes. Aflejringer kan forringe brøndens kapacitet og i sidste ende føre til tilstopning. Du kan med fordel bruge en kost til at børste kanterne rene med og derefter spule efter med haveslangen.
- Fjern snavs og skidt fra dæksel og karmene, hvor dækslet ligger, og tjek, at begge dele er intakte og uden skader.
- Tjek, at der ikke er skader eller frostsprængninger på siderne i brønden, så den ikke er tæt. Du kan reparere mindre skader med såkaldt kold asfalt.
- Luk brønden forsvarligt til igen.
Ved nedløbsbrønde og pumpebrønde er der desuden særlige ting, du skal være opmærksom på, når de skal efterses.
Nedløbsbrønd
- Rens tagrenderne, da skidtet herfra kan stoppe nedløbsrør og i sidste ende nedløbsbrønden. Tjek i samme omgang at nedløbsrøret har hel fri passage.
- Tøm nedløbsbrøndens sandfang to gange om året for at undgå, at brønden stopper til og svømmer over ved kraftige regnskyl.
Pumpebrønd
- Kontrollér pumpebrønden ved at løfte niveauvipperen op, så du sikrer dig, at den virker, som den skal. Dette vil sætte pumpen i gang, så brønden tømmes for det slam, der ligger i bunden.
- Vær sikker på, at der er strøm på pumpen. Ellers vil pumpebrønden ikke starte, når den er fyldt med vand, og alarmen vil heller ikke advare dig.
- Få foretaget service rutinemæssigt i overensstemmelse med pumpefabrikantens anvisninger. Se i pumpebrøndens brugsanvisning, hvor ofte det er nødvendigt.
Husk også at fjerne blade og skidt fra tagrenderne, når du tjekker husets nedløbsbrønde.
I pumpebrønden sidder en niveauvipper, der er et gummikabel med en sensor for enden. Løft den op for at tjekke, at pumpen virker som den skal. Foto: Torben Klint
Hvilke arbejder må du ikke selv udføre på dine brønde?
Du må ikke selv lave nogen former for kloakarbejde andet end det, der er nævnt ovenfor. Derfor skal du hurtigst muligt kontakte en autoriseret kloakmester, hvis du opdager større fejl og skader i husets brønde.
De mere tekniske dele, som fx sikringer i pumpebrønden, bør du lade en elinstallatør eller kloakmester efterse.
Vil du slippe for besværet med at skulle gå alle brønde efter og være på den sikre side, kan du lave en fast serviceaftale med en autoriseret kloakmester, som efterser og vedligeholder brøndene, når det er nødvendigt. Kloakmesteren undersøger brønden og fastslår, hvad der bør gøres.
Hvilke forsikringsregler gælder for skader på brønde?
Har du udvidet dækning på din forsikring, der dækker stikledninger, vil revner og andre skader på kloakrørene ofte være dækkede af din forsikring. Typisk vil der dog kun være dækning, hvis der også er funktionssvigt, fx at vandet ikke løber hurtigt nok ud af kloakken. Det er som regel i sådanne situationer, man opdager, at der er skader på rørene.
Mange forsikringsselskaber dækker kun skader på selve kloakrørene og ikke for skader på brøndene.
Krav til brønde
Der er visse krav til brønde, som skal indfries, når en brønd etableres.
- Bunden i brønden skal udføres, så der er fald mod udløbet. Bunden i brønden skal udføres, så den skråner fra hver side. På den måde minimeres risikoen for forstoppelse og aflejringer.
- Hvis der tilsluttes sideledninger, skal spildevandsstrømmene kunne løbe sammen i bunden uden tilbagestrømning og overstrømning, så der ikke sker aflejringer.
- Brønden skal være forsynet med et dæksel eller en rist.
- Brønden skal være udført af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske påvirkninger, den udsættes for. Tidligere blev brønde primært lavet af beton, mens nyere brønde produceres af plast som fx polypropylen (PP), polyethylen (PE) og pvc.
- Brønden skal være tæt for vandgennemstrømning.
- Brønden skal være funderet, dvs. forsvarligt monteret, så der ikke sker sætningsskader.
