Murermestervillaerne blev primært opført fra 1915 til 1930 som en modreaktion på historicismens arkitektoniske stilforvirring. Foto: Lisbeth Holten
Hvad er en murermestervilla?
En murermestervilla er en god, solid og rummelig bolig i 1 ½ eller 2 plan fra perioden 1915 til 1930. Murermestervillaen er kompakt men velproportioneret og har et enkelt og stilfærdigt udtryk.
Murermestervillaer blev typisk bygget som bolig for familier, der tilhørte middelklassen. De blev opført i villakvarterer, som lå i en ring uden om de større byer, lidt længere ude end de første villakvarterer med patriciervillaer og byhuse.
Hvordan er en murermestervillas arkitektur?
”Murermestervilla” er ikke et arkitektonisk begreb eller stilmæssigt en hustype. Det er en betegnelse for solide murede boliger, der er opført i en bestemt periode. Det er ikke til at komme uden om Landsforeningen Bedre byggeskik, når man taler om murermestervillaer. Bedre Byggeskik opstod bl.a. som en modreaktion på den stilforvirring, som prægede de byhuse og villaer, der blev bygget i 1800-tallet i den stilperiode, som kaldes historicismen.
Murermestervillaen er afdæmpet og stilfærdig i sin arkitektur. Foto: Lisbeth Holten
I den periode lånte man blandede man gerne forskellige historiske stilarter, fx religiøse og mystiske symboler fra den græske og nordiske mytologi, romerske søjler og udsmykning inspireret af barokken.
Det fik danske arkitekter til at tage initiativ til forskellige tiltag, der skulle fremme byggeriet af gode, enkle og klassiske enfamiliehuse med udgangspunkt i den danske byggetradition. Et af initiativerne var altså Bedre Byggeskik, som udarbejdede en standard eller en slags prototype for en hustype med velproportionerede facader og med forslag til placering af vinduer, døre, kviste, karnapper m.m.
Indretning
En murermestervilla har typisk en tilnærmelsesvis kvadratisk grundplan, som er inddelt i fire lige store felter rundt om en central skorsten.
Klassisk murermestervilla med karnap. Typisk var huset indrettet, så de 2 stuer vendte ud mod have og gade. Foto: Lisbeth Holten
I stueplan var huset ofte indrettet, så indgangen og trappen til 1. sal lå i én del, køkken og badeværelse lå i en anden, mens to lige store stuer var placeret i det tredje og fjerde del - gerne med en spisestue og en opholdsstue. Der kan være havestue eller karnap i forbindelse med den ene stue. På 1. salen var der typisk en repos og et par værelser.
Med denne indretning var huset praktisk og funktionelt, men stadig præsentabelt. Den repræsentative del af boligen - opholdsstuerne - var ofte placeret mod gaden, mens køkken og værelser var placeret mod baghaven. Datidens fokus på status er gennemgående i murermestervillaens planløsning, hvilket også ses i villaernes ofte store entré, da det var dette rum gærsterne blev præsenteret for først, hvorimod rum som køkken og badeværelse ikke blev prioriteret pladsmæssigt. De traditionelle murermestervillaers ruminddeling matcher derfor ikke altid moderne familiers pladskrav, og derfor eksisterer der ofte et ønske om ombygning af denne type bolig.
Der blev derudover ikke taget så meget hensyn til verdenshjørner og sol, når de forskellige rum skulle placeres.
Murermestervillaen blev opført med fuld kælder til opbevaring af brændsel og forråd.
Hvilke materialer og byggeteknikker er typiske for en murermestervilla?
Den typiske murermestervilla er bygget i gode, traditionelle danske materialer, karakteriseret ved:
- Rødt tegltag
- Høj tagrejsning
- Halvvalmet tag (tag med fald til alle husets sider, men kun halvt fald på gavlene)
- Muret gesims i stedet for udhæng på taget
- Facader af røde mursten
- Trævinduer, ofte som dannebrogsvinduer eller med sprosser, og ofte hvidmalede
Materialerne i murermestervillaen er brugt med stor enkelhed og ærlighed. De er, hvad de giver sig ud for at være. Her er fx intet træværk, der er malet, så det ligner marmor, som man ofte så det i husene fra 1800-tallet.
Vand og varme
De første murermestervillaer blev oprindeligt bygget uden badeværelse og toilet. Man vaskede sig i køkkenet ved vasken og havde toilet i gården. Opvarmningen foregik ved hjælp af kul eller koks i kakkelovne, derfor den centrale skorsten.
Haverne til murermestervillaerne blev anlagt, så den enkelte families behov blev opfyldt. Som regel rummede den både nyttehave, prydhave og frugttræer. Foto: Lisbeth Holten
Hvordan så haven til en murermestervilla oprindeligt ud?
Frem til 1900 var haver stort set kun noget, man så på landet og ved de store villaer til det bedre borgerskab i byerne. Med murermestervillaen fik mange i middelklassen nu også egen have - man kaldte dem faktisk middelstandshaver.
Murermestervillakvartererne var inspireret af de engelske havebyer med smalle, let svingende villaveje og hvide stakitter ud mod vejen, så forbipasserende kunne kigge ind i haverne.
Haverne blev ikke som patriciervillaernes anlagt af havearkitekter, men havde derimod en praktisk og ligetil indretning, som var afstemt den enkelte husejers behov.
I haven var der både plads til køkkenhave, frugthave og prydhave.
Hvordan bliver murermestervillaen brugt i dag?
Murermestervillaen er stadig en af de mest populære hustyper. Denne enkle og gedigne hustype har vist sig at være langtidsholdbar, både hvad angår materialernes kvalitet og husets udtryk.
Murermestervillaen er helstøbt i sin form og arkitektur og kan derfor være svær at bygge om eller bygge til uden at ødelægge helheden. Det er dog muligt at tilpasse villaen den moderne families behov.
Du kan fx skabe et køkken-alrum ved at lave en åben forbindelse mellem køkkenet og en af stuerne. Du kan også sammenlægge husets to stuer for at få et større og mere åbent rum. Det kan dog være en fordel at have en faglig rådgiver med i denne proces, så man sørger for at ændringerne sker i overensstemmelse med husets oprindelige udtryk.
Murermestervillaernes helstøbte arkitektur gør til- og ombygning svært, hvis helheden ikke skal ødelægges. Foto: Torben Klint
Murermestervillaen har efterhånden 100 år på bagen, og husets gedigne og holdbare materialer kræver selvfølgelig løbende vedligeholdelse og istandsættelse. Men det er vigtigt, at huset istandsættes med respekt for husets enkle stil og ærlige brug af materialer.
Murermestervillaens enkle og stilfærdige stil kan let forstyrres, fx hvis de oprindelige vinduer udskiftes med vinduer, der er lavet af andre materialer, har en anden opdeling, andre dimensioner eller profiler. Vinduernes udseende og placering har meget stor betydning for murermestervillaens harmoniske udtryk.
Når taget skal skiftes, bør du desuden vælge teglsten eller skifer igen og ikke fx eternitplader eller sorte, glaserede teglsten, som strider mod murermestervillaens udtryk.
Netop grundet villaernes alder kan det også være nødvændigt at energirenorvere boligen. Dette kan gøres mere eller mindre omfattende, men her er det igen værd at have husets originale stil in mente. Læs mere om hvordan man kan energirenorvere murermestervillaen her.
Hvilke fordele og ulemper har murermestervillaen?
Fordele
- Villaen har en solid og enkel karakter, som tiltaler mange moderne mennesker.
- Villaen er bygget af et lille udvalg af enkle og gedigne materialer, der holder længe og bliver ved med at være smukke.
Ulemper
- Villaen kan være svær at bygge om, da den er så helstøbt i sin form og arkitektur.
- 1. salen har ikke altid en størrelse og det antal rum, som en moderne familie kan ønske sig. Da husene blev bygget, var det i modsætning til i dag normalt, at alle familiens børn delte ét værelse.
- En række af murermestervillaens konstruktioner og bygningsdele skal vedligeholdes løbende og gerne med respekt for villaens oprindelige udtryk. Dette gælder bl.a. tag, vinduer, installationer, og fuger i murværket.
