Der er masser af eksempler på huse i flere etager fra 1960’erne med vasketøjsskakter – eller bare en lem, man kunne åbne med hul til vaskekælderen. Arkivfoto
Man kan næsten høre den dumpe lyd af vasketøj, der smart smides ned i en skakt og lander i en kurv i vaskekælderen. Men historien bag vasketøjsskakten er svær at spore.
Vasketøjsskakt i gammel skorsten
En gammel skorsten, der går igennem en bolig fra loft til kælder, kan godt udnyttes til vasketøjsskakt. Det kan du gøre ved at etablere et pvc-rør inde i skorstenen – og så skal du selvfølgelig have etableret en lem ind i skorstenen fra de rum, hvor vasketøjet skal smides i eller hentes ud.
Husk at søge kommunen om lov i forhold til brandsikkerheden.
Kilder: bygogbolig.dk, arkitekt-byggeservice.dk
Vaskeskakter stammer fra USA
De stammer dog efter alt at dømme tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor man i USA begyndte at bygge store etageejendomme. I hvert fald beskriver en artikel i Chicago Tribune, at man ikke præcist kender vasketøjsskaktens oprindelse, men at man i byggerier tilbage fra omkring 1910 ser en del vasketøjsskakter, hvor vasketøjet kan losses fra flere forskellige etager direkte ned i et fælles vaskerum.
Vasketøjsskakter i flere huse
Idéen om vasketøjsskakten bredte sig også til villaer i flere etager – især dem, der havde en kælder og dermed muligheden for at etablere vaskerum. Og det anbefalede Dansk Husmoderleksikon i 1949 helt klart, at man havde, for ”arbejdet (med vasketøjet) bør søges lettet mest muligt, hertil hjælper en god Arbejdsordning, gode Vaskeredskaber, evt. Vaskemaskine, samt velindrettet Vaskerum”.
Vasketøjsskakten blev dog ikke nævnt, selv om den nok kunne have lettet arbejdet. Og den lader generelt ikke til at have været så udbredt i Danmark, som den har været i USA.
- Jeg har kun set en enkelt vasketøjsskakt i en privat bolig, og jeg tror ikke, det er noget, der har været meget udbredt herhjemme. Det var selvfølgelig praktisk til store villaer med en kælder under, men da vi fik typehusbyggeriet uden kældre i 1960’erne og 1970’erne, forsvandt idéen med en vasketøjsskakt, siger Hans-Christian Jensen, viceinstitutleder og lektor ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.
Vaskeskakter i PH’s, Heibergs og Warmings hjem
Flere af de store, danske arkitekter har dog brugt vaskeskakter i deres egne hjem. Det gælder fx PH, Edvard Heiberg og Jørgen Warming.
Pas på vasketøjsskakten
I USA, hvor vasketøjsskakter har været meget udbredt i store etagebyggerier, har der været en del diskussion om, hvorvidt en vasketøjsskakt kan være en brandfælde, fordi den kan få evt. ild til at brede sig hurtigere op over etagerne.
Eksperterne er dog ikke helt enige om, hvor stor risikoen egentlig er. Til gengæld viser en tragisk dødsulykke fra et hotel i Las Vegas i år, at der også kan være en faldrisiko ved en vasketøjsskakt. Her døde en 26-årig kvinde efter, at hun ved et uheld faldt gennem en vasketøjsskakt fra 18. til 3. etage.
Så, hvis du etablerer en vasketøjsskakt, skal du sørge for, at den er sikret, så små børn ikke kan åbne ind til den og falde ned gennem den.
Kilde: newsbreak.dk, chicagotribune.com
Vaskeskakter i PH’s. Heibergs og Warmings hjem
Flere af de store, danske arkitekter har dog brugt vaskeskakter i deres egne hjem. Det gælder fx PH, Edvard Heiberg og Jørgen Warming.
Der er også eksempler på huse i flere etager fra 1960’erne med vasketøjsskakter – eller bare en lem, man kunne åbne med hul til vaskekælderen - så man fra den øverste etage kunne smide det beskidte vasketøj gennem skakten, der fx kunne være i et skab, og ned i en kurv i et vaskerum nedenunder. Børn morede sig også med at kravle op og ned gennem lemmen.
Huse til salg med vaskeskakter
På nettet er der flere huse til salg med vaskeskakter, og enkelte husejere, der har ønske om at etablere en vasketøjsskakt – fx i en gammel skorsten. Og man kan også se enkelte projekter, hvor arkitekter forsøger at genoplive vaskeskakten. Især, når de gennemrenoverer ældre boliger i flere etager.
Det gjorde Rasmus Skaarup, arkitekt hos 2r arkitekter, da han satte sit eget hus i stand tilbage i 2013.
- Jeg har altid haft svært ved at sælge idéen om en vasketøjsskakt til familier. Selvfølgelig fordi mange bygger i ét plan, og det udrydder behovet for dén løsning. Men også fordi, det er et lidt dyrt og omfattende projekt. Da vi selv var i gang og alligevel havde splittet hele huset ad, valgte jeg dog at lave en herhjemme, fortæller han.
Smid vasketøj fra 1. sal ned i kælderen
Rasmus Skaarup fik etableret et rør fra 1. salen og ned til kælderen. På 1. salen er indgangshullet til skakten gemt bag en skabslåge, og nede i kælderen kommer røret ud lige oven over vaskemaskinen på det nye badeværelse, hvor der altid står en kurv klar til at modtage snavsetøjet. Dette setup er også pænt gemt bag et skab.
- Vi har været utrolig glade for den, fordi vi slipper for at gå rundt i bunker af tøj på 1. salen. Selv teenagere kan finde ud af at betjene en vasketøjsskakt, siger Rasmus Skaarup.
Vasketøjsskakten kan køres på museum
Rasmus Skaarup gør sig dog ingen illusioner om, at mange danskere pludselig vil hoppe på idéen og få lyst til at etablere en vasketøjsskakt.
- Jeg tror desværre, man må sige, vasketøjsskakten stort set kan køres på museum. For selv om en vasketøjsskakt stort set kan give mening alle steder, hvor man har 2 etager, og vaskemaskinen er placeret på den nederste etage, så kommer det hurtigt op i 50.000 kr., hvis man skal have lavet et hul ind i væggen et par steder, og der skal etableres et rør, der skal være mindst 30 cm i diameter.
- I gamle huse skal man også være opmærksom på, at der kan ligge bjælker i væggen og gulvene, der kan være svære at komme forbi med en vasketøjsskakt. Derudover skal man huske, at man ikke bare kan skrue en vasketøjsskakt fast, for der må ikke være noget som helst indeni skakten, vasketøjet kan hænge fast i på vejen ned. Jeg har hængt min vasketøjsskakt op i et spændbånd, så indersiden er helt glat og uden forhindringer, forklarer han.
Anton Schmidt-Jacobsen deltog i kategorien ’Badeværelser’ i Bolius Idépris i 2009, hvor han bl.a. havde denne vasketøjsskakt i sit badeværelse.
Med denne vaskeskakt placeret tæt på vaskemaskinen deltog Bent Laustsen i kategorien ’Gør hverdagen nemmere” i Bolius Idépris i 2010.
Da et par renoverede dette hus fra 1935, fik de lavet en vaskeskakt fra soveværelset til kælderen. Foto: Christina Kayser Onsgaard
I Birgit og Jørgen Varmings hus i Gentofte indrettede Jørgen Varming i et af skabene i køkkenet en luge, så man kunne smide vasketøj direkte ned i en kurv i kælderen. Den findes stadig i huset, og også i andre af de store, modernistiske arkitektetrs egne huse som Edvard Heibergs hus i Virum og PH’s hus i Gentofte. Foto: Kira Ursem/Realdania Byg
