Nogle haveejere kan være heldige at have en vild havedam som denne på grunden. Her er der mulighed for et varieret dyreliv. Foto: Kenn Römer-Bruhn
Et lille blop lyder fra en lille butsnudet frø, der forskrækket hopper i vandet, når den forstyrres. Under et par blade og mellem nogle sten søger en salamander efter føde. Ikke langt derfra skutter en skrubtudse sig, mens farvestrålende vandnymfer og guldsmede svirrer i luften.
En nedgravet murerbalje med vand kan hurtigt bidrage med mere diversitet i haven. Foto: Kenn Römer-Bruhn
Vand i haven tiltrækker et væld af forskellige dyrearter. Under overfladen vil rygsvømmere, skorpiontæger og dafnier automatisk komme til, og på vandoverfladen vil skøjteløbere hurtigt suse rundt. Og på planterne rundt om vandspejlet eller i vandet vil kravlende insekter indtage de bedste pladser.
Det behøver ikke at være en rigtig sø, for selv et lille kar eller bassin kan være ramme om en unik diversitet, der beriger netop din have og giver stor glæde.
Planter til havedammen
Nogle planter vil måske komme af sig selv som fx mjødurt og gul iris. Frø kommer svævende, spirer og slår sig ned. Andre planter er du nødt til at købe i dit lokale plantecenter, som fx:
- Stiv star, Carex elata
- Hornnød, Trapa natans
- Muslingeblomst, Pistia stratiotes
- Kamæleonblad, Houttuynia cordata ’Chameleon’
- Lysesiv, Juncus effusus
- Dværgdunhammer, Typha minima.
Ligger din havedam på et solrigt sted, kan du skabe skygge ved at plante buske, høje eller storbladede stauder, græsser eller siv langs kanten.
Problematiske planter
Andre planter kan være problematiske og kan sprede sig uønsket i naturen, og derfor bør du undgå planter som:
- Rød hestehov, Petasites hybridus
- Vandhyacint, Eichhornia crassipes.
Den hurtige løsning
En nem måde at få vand i haven på er at bruge et kar af en vis størrelse som fx en murerbalje, krukke (med bassinfolie) eller et trækar, som er tæt. Krukke og trækar er i sig selv smukke og giver et særligt præg, men her vil frøer, tudser og salamandere afskæres fra at deltage i den store badedag, da de ikke kan komme til vandet.
En bedre løsning vil være en murerbalje af plastik, som du graver ned, så den er skjult. På den måde kan padderne komme til det. Find et egnet sted i haven, hvor der er halvskygge, og hvor du kan sidde og betragte dyrelivet. Husk at fylde sten og evt. nogle større grene i, så dyrene kan komme på land igen.
En bedre løsning
En lille beholder kan hurtigt blive en plumret og lummer fornøjelse, hvis ikke vandet løbende friskes op. Det kan undgås ved at anlægge et større bassin af fx bassinfolie. Havedammen bør anlægges et roligt sted i haven, så dyrene ikke forstyrres. Sørg for, at der er halvskygge, så vandet ikke bliver for varmt. Ønsker du blomstrende planter i vandet, fx nøkkeroser og iris, vil fem-seks timers sol om dagen være fint.
Er det padder, du vil tiltrække, behøver dybden blot at være 30-40 cm. Det lave vand kan med fordel være groet til i den ene ende, blot en del af vandspejlet er intakt og fri for planter. Læg nogle sten og grene mellem forskellige planter, så frøen, tudsen og salamanderen har nogle steder at gemme sig. Hvis du laver kanten let skrående, vil dyrene hurtigt indfinde sig.
Du skal ikke sætte fisk ud i din nye havedam, da de vil gå løs på både haletudser og andre smådyr og æde rub og stub.
Skrubtudse
Foto: Biopix
Skrubtudse har en nopret og vortet hud og korte bagben. Den er typisk brun-grå med meget lys underside med små, mørke pletter. Den bliver normalt 5-12 cm lang og yngler i vandhuller, der gerne har sivplanter, hvor de klistrer deres ægstrenge fast til. Skrubtudsens haletudser er giftige og ildesmagende, og derfor ædes de ikke af andre dyr.
Voksne skrubtudser æder alle mulige smådyr som myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben – og æder dermed også en masse skadedyr i haven. Skrubtudsens haletudser æder det samme som frøens.
Butsnudet frø
Foto: Biopix
Butsnudet frø har en brun farve, der kan variere over mod grøn, og har en sort-mørkebrun farvestribe gennem øjet og bagud på kroppen. Snuden er ofte ret but – form, der er afrundet mod enden – deraf navnet.
Den bliver normalt op til ni cm og kan yngle i forskellige typer vandhuller, herunder både overskyggede sumpe og åbne vandhuller med fuld sol.
Voksne frøer æder smådyr som regnorme, snegle, larver, mejere og stankelben – og kan også æde sine egne mindre artsfæller. Unge haletudser æder alger, som sidder på vandplanternes blade, og ældre haletudser æder bl.a. dafnier, vandlopper og myggelarver
Stor vandsalamander
Foto: Biopix
Stor vandsalamander har en mørkegrå/sort ryg med små, hvide prikker på siden og svovlgul underside med sorte pletter. Den bliver normalt 10-16 cm lang og sætter pris på større vandhuller med rent vand og sol, hvor den vil kunne yngle.
Voksne salamandere æder smådyr som krebsdyr, insekter, orme, snegle og haletudser. Mens salamanderne er i larvestadiet, lever de af bl.a. dafnier og myggelarver.
Lille vandsalamander
Foto: Biopix
Lille vandsalamander har en brungrå ryg og en lys underside med mørke pletter og en orange stribe i midten. Den bliver normalt syv-ni cm lang og sætter pris på små vandhuller med lavt vand, hvor den vil kunne yngle.
Voksne salamandere æder smådyr som insektlarver, insekter, snegle og haletudser. Mens salamanderne er i larvestadiet, lever de af bl.a. dafnier og myggelarver.
