En dyrevenlig have dam skal have bløde kanter og en zone med lavt vand langs bredden. Arkivfoto.
Hvorfor anlægge en dyrevenlig havedam?
Først og fremmest giver en dyrevenlig havedam dig mulighed for at opleve og følge dyrelivet på tæt hold. Det kan både være spændende, lærerigt og afslappende at tilbringe tid med at iagttage livet i dammen. Du kan fx følge haletudsernes udvikling til små frøer, skøjteløberes og vandkalves dans på vandoverfladen eller fuglene, som kommer for at drikke og bade i dammen.
Damme er vigtige for dyrelivet. Der er forsvundet mange vandhuller i det danske landskab, og selvom små havedamme ikke kan erstatte store naturlige vandhuller, kan de dog fungere som levested for nogle af de insekter og andre dyr, som ellers var blevet hjemløse.
Hvis der er mange havedamme i et parcelhuskvarter, kan de desuden fungere som en slags trædesten, som hjælper padder med at sprede sig til andre naturlige vandhuller. Det er fx vigtigt for frøer og tudser, som ikke bevæger sig ret langt væk fra deres fødested. En tudse bevæger sig ca. 1,5 km, mens en frø kun bevæger sig ca. 200 meter fra sit fødested.
Hvordan indretter du havedammen, så den tiltrækker dyr?
Sørg for at imitere et naturligt vandhul så meget som muligt - det giver et mere varieret dyreliv. Arkivfoto.
Hvis du gerne vil have et rigt og varieret dyreliv i din havedam, gælder det om at indrette den, så den ligner et naturligt vandhul mest muligt.
Du bør derfor tilstræbe at gøre dammen og dens omgivelser så varierede som muligt, så der er mange forskellige leve- og skjulesteder for dyrene.
Du kan fx anlægge:
- En kvasbunke eller en stendynge til tudserne i nærheden af dammen.
- En mindst 1 meter bred zone med lavt vand og sumpplanter langs vandkanten.
- Undervandsplanter, fx vandranunkel.
- Siv, græsser og andre planter langs bredden.
- Et surbundsbed med rododendron på bredden.
Undgå stejle kanter
Dammen bør anlægges med sider, som skråner langsomt udad, så der bliver et lavvandet område ved kanten, gerne på mindst 1 meters bredde.
Sørg derfor for, at dammen har et sted med lav kant, så bl.a. pindsvin kan komme op igen, hvis de falder i vandet. Arkivfoto.
Et vandhul i græsplænen med stejle kanter, fx af store sten, tiltrækker ikke ret mange dyr. Desuden kan en dam med stejle kanter være lidt af dødsfælde for bl.a. pindsvin, der ikke kan komme op, hvis de falder i.
Hvis du anlægger dammen med skrånende bredder, er det ikke nødvendigt at lægge store tunge sten for at holde på kanten. I stedet kan du lægge et lag grus, småsten eller granitskærver langs kanten, eller du kan lægge en kant af flade sten et stykke inde på land, i niveau med vandet. De flade sten afgrænser dammen fint og harmonisk fra resten af haven, og så kan bl.a. guldsmedene bruge dem til at sidde og sole sig på.
Lad kun en mindre del af kanten have fast belægning af store sten eller fliser, som du kan gå på eller have havemøbler stående på. Resten af kanten bør være så naturlig som muligt, fx af grus, små sten eller skærver.
En stor dam giver flere dyr
Nu er der selvfølgelig en grænse for, hvor stor en dam kan være i en parcelhushave, men den bør dog mindst være 10 kvadratmeter. Mindre damme har det med at gro til og blive for varme om sommeren. Jo større dammen er, jo flere forskellige dyr kan leve i og i nærheden af den.
Læg dammen et roligt sted med halvskygge
Fisk og planter trives bedst i en dam, der ikke er for varm. Derfor er det godt at placere dammen i halvskygge. Arkivfoto.
Det er en god idé at anlægge dammen et roligt sted i haven, hvor der er halvskygge, så vandet ikke bliver for varmt, når solen står på hele dagen. 5-6 timers sol om dagen er ideelt, så nøkkeroser/åkander og andre planter får det lys, de har brug for.
Hvis din dam ligger på et solrigt sted, kan du skabe skygge ved at plante buske, høje stauder, græsser eller siv langs kanten. Det er bedst at sætte planterne syd for dammen, så de skygger for den hårde middagssol.
Undgå at have store træer lige ved siden af dammen. Træernes blade vil nemlig lande i dammen, hvor de kan forstyrre den økologiske balance.
Kan du have fisk i en dyrevenlig havedam?
Du bør ikke have fisk i din havedam, heller ikke guldfisk, hvis du gerne vil have et rigt og varieret dyreliv. Fiskene æder nemlig haletudser, guldsmedelarver og andre smådyr og deres æg.
Eksempler på fisk, der kan trives i havedammen:
- Guldfisk
- Koikarpe og andre karper
- Sude
- Skalle
- Elritse
- Emde
- Stør
Det er dog muligt at indrette dammen, så der både er plads til fisk, frøer, guldsmede og andre vanddyr. Kunsten er at sørge for, at de små vanddyr får et sted, hvor de kan være i fred for fiskene.
Spær en del af dammen af for fiskene
Du kan spærre en del af dammen af med et net, eller du kan indrette den, så der er et lavvandet område langs vandkanten med en dybde under 5 cm. Her kan fiskene ikke komme ind. Hvis du vil have krebs i dammen, skal du desuden sørge for, at der er steder, hvor de kan skjule sig, fx under trærødder el.lign.
Særligt vandhul til haletudser og vandinsekter
Du kan lave et særligt vandhul specielt til haletudser, guldsmedelarver m.fl. Det er relativt nemt og kan fx gøres på denne måde:
Fisk æder haletudser og vandinsekter, så du skal sørge for, at disse dyr har deres eget sted i dammen, hvor fiskene ikke kan komme. Arkivfoto.
- Lav en fordybning i jorden. Hullet kan fx være 2 x 1 meter og 35 cm dybt.
- Hullet skal have skrånende kanter.
- Beklæd hullet med bassinfolie eller ler.
- Plant lidt planter i vandhullet.
- Fyld vandhullet med vand, gerne opsamlet regnvand.
Du skal passe på, at vandhullet ikke tørrer ud, da det så kan blive et ideelt udklækningssted for myggelarver. Hvis der hele tiden er lidt vand i vandhullet, vil der være et rigt liv af fx guldsmede, rygsvømmere og bugsvømmere, som både æder de voksne myg og deres larver.
Fiskenes krav til dammen
Hvis du vil have fisk i havedammen, er det vigtigt, at der er et sted i dammen, hvor vandet ikke fryser til om vinteren. Dammen skal derfor være mindst 1 meter dyb. Hvis du bor et sted i landet, hvor det ikke fryser så hårdt om vinteren, kan du evt. nøjes med en dybde på 75 cm.
En guldsmed har brug for siv, så dens larver kan kravle op af vandet, når det er tid at forpuppe sig. Arkivfoto.
Skøjteløber på dammens overflade. Arkivfoto.
Hvilke dyr kan du tiltrække til din havedam?
En havedam tiltrækker en lang række insekter og små vanddyr. Det gælder bl.a.:
- Bugsvømmere
- Døgnfluer
- Guldsmede
- Rygsvømmere
- Skorpiontæger
- Skøjteløbere
- Slørvinger
- Tanglopper
- Vandbænkebidere
- Vandedderkopper
- Vandkalve
- Vandnymfelarver
- Vandsnegle
- Vårfluer
Dyr af den mere ubehagelige slags, som kan blive tiltrukket af havedammen, er myg, der især ynder at lægge sine æg i stillestående vand. Myg kan bekæmpes både ved at tiltrække naturlige fjender, men også ved at dække dammen til med et myggenet under ynglesæsonen i maj-juni.
Frøer og tudser skal nok selv finde frem til dammen, hvis de kan lide den. Arkivfoto.
Der er også en række større dyr, som bliver tiltrukket af en havedam. Det gælder bl.a.:
- Frøer
- Fugle
- Pindsvin
- Salamandere
- Snoge
- Tudser
Kommer dyrene af sig selv til havedammen?
Når du har anlagt en naturvenlig dam, skal du blot vente på, at dyrene finder frem til den. Det går som regel stærkt. Efter nogle få dage vil der, afhængigt af årstiden, normalt være både skøjteløbere, rygsvømmere og vandkalve i dammen.
Frøer og tudser kommer også af sig selv, så det er ikke nødvendigt at hente dem i naturen. Det er i øvrigt også forbudt, da padder er fredet i Danmark.
Hvordan vedligeholder du havedammen?
En dyrevenlig havedam kræver ligesom andre typer havedamme vedligeholdelse, da den ellers hurtigt vil kunne udvikle sig til en iltfattig algesuppe til skade for dyrene.
Det er lidt mere besværligt at vedligeholde en dyrevenlig dam, da du skal passe på ikke at gå for grundigt til værks. Hvis du fx fjerner alt bundslammet på bunden på en gang eller tynder for kraftigt ud i planterne langs bredden, går det ud over dyrelivet, da du ødelægger dyrenes levesteder.
Det gælder derfor om at finde en balance, hvor du holder dammen ren på en nænsom måde, så vandet bliver ved med at være friskt og rent.
