Børn kan fint hjælpe med at fiske vandpest og blade op fra vandet, så dammen holdes ren. Arkivfoto.
Hvorfor pleje havedammen?
Hvis du vil have en pæn havedam med klart og åbent vand, er det som regel nødvendigt at vedligeholde dammen. Hvis du ikke gør det, er der stor sandsynlighed for, at dammen med tiden udvikler sig til en sump uden åbent vandspejl i takt med, at planterne langs dammens kanter breder sig.
Naturlige søer og vandhuller og store havedamme på over 300 kvadratmeter kan ofte godt passe sig selv. I så stor en dam opstår der nemlig som oftest en naturlig balance mellem næringsstoffer, dyr og planter, som betyder, at dammen ikke behøver ret meget pleje.
I små havedamme på under 300 kvadratmeter vil der sjældent være en naturlig økologisk balance.
De fleste små havedamme vil derfor helt naturligt udvikle sig til en algesump, medmindre haveejeren griber ind. Processen kan være ganske interessant at følge, men resultatet er måske ikke lige det, du havde tænkt dig, da du anlagde dammen.
For meget næring kan forvandle dammen til en uklar, grøn algesuppe. Arkivfoto.
Fra havedam til stinkende algesuppe
Der vil altid være alger i en havedam. Alger bliver først et problem, når de optræder i for store mængder.
Et algeproblem kan opstå på denne måde:
- For mange næringsstoffer i dammen øger væksten af mikroskopiske alger.
- Algerne farver vandet helt grønt eller brunt (algesuppe) og skygger dermed for undervandsplanterne.
- Algerne producerer ilt om dagen, men om natten bruger de ilten i vandet. I stille perioder kan der opstå iltmangel i dammen.
- Når algerne dør, falder de til bunds, hvor de nedbrydes. Nedbrydningsprocessen kræver meget ilt.
- I værste fald bruges al ilten i dammen, så fisk og andre vanddyr dør, og dammen kommer til at lugte råddent.
Nogle alger kan være giftige, så hunde og katte kan blive syge eller dø af at bade i dammen eller drikke af den.
Hvordan undgår du, at der kommer for mange alger i vandet?
For at vandet i din havedam ikke skal blive til algesuppe, skal du derfor først og fremmest undgå, at der kommer for mange næringsstoffer i dammen.
Jo mere næringsfattig desto bedre.
Nøkkeroser og åkander kan brede sig voldsomt i dammen. Arkivfoto.
Brug ikke gødning nær dammen
Du skal passe på, at der ikke kommer gødning ned i dammen, når du gøder andre dele af haven, fx græsplænen. Du bør helt undgå at gøde den del af haven, der ligger tættest på dammen.
Næringsstofferne kan også komme ud i dammen mere indirekte, ved at de siver fra jorden og ud i den. Du bør derfor undgå, at havejorden kommer i direkte kontakt med dammen, da der kan skylle jord og gødning ned i den. I stedet bør dammens bred bestå af grove materialer, fx grus, småsten eller større sten. Tørveklyner er også meget fine at bruge til kant. Det er faste blokke af tørv, som er skåret ud af en mose og tørret.
Du bør heller ikke have græsplæne lige ned til havedammen, da det så er svært at undgå, at græsafklippet ender i den.
Fisk blade op af dammen
Især om efteråret er det svært at undgå, at der ender en del blade fra buske og træer i dammen. Dem bør du fiske op, da de ellers vil falde til bunds og gå i forrådnelse. Du kan fx bruge et fiskenet el.lign. til at fiske bladene op med.
Du bør så vidt muligt undgå at anlægge havedammen under store løvfældende træer. Hvis der alligevel ender mange blade i dammen om efteråret, kan du lægge et net over den. Så lander bladene på nettet, hvor de er lette at fjerne.
Du kan også installere en såkaldt fladeskimmer. Det er en teknisk installation til havedamme, som renser skidt og blade fra vandoverfladen.
Sørg for at dosere fiskenes foder rigtigt - ellers risikerer du at fremme algevæksten. Arkivfoto.
Undgå at overfodre fisk
Har du fisk i dammen, bør du undgå at fodre dem for meget. For meget foder betyder, at der tilføres næringsstoffer til dammen, så den bliver svær at holde fri for alger. Fisk skal ikke have ret meget foder, og når det er koldt, skal du slet ikke fodre.
Sæt vandplanter ud i dammen
Det er en god idé at have vandplanter i havedammen. Især fritflydende vandplanter som vandpest og hornblad bruger meget af næringen i vandet, så der ikke kommer så mange små alger.
Installér et filter
Du kan også forebygge problemer med for mange alger i vandet ved at installere et biologisk filter, som filtrerer døde alger og andre urenheder fra vandet, og på den måde holder det rent.
Hvad gør du, hvis der er for mange alger i vandet?
Hvis der er mange alger i vandet, kan løsningen være at sætte dafnier ud eller at anvende et halmnet eller et biologisk filter.
Dafnier
Dafnier er små krebsdyr, der spiser alger, og derved begrænser mængden af dem. Andre små krebsdyr (zooplankton) er også effektive til algebekæmpelse. Smådyrene kan du hente i et vandhul i naturen.
Net med halm
Halm, som nedbrydes, udskiller stoffer, der hæmmer alger. Fyld små net, fx fra klementiner, med halm (gerne byghalm) og læg dem ned i dammen. Brug evt. en tennisbold til at holde halmnettet flydende lige under vandoverfladen, så det er usynligt.
Pas på, at du ikke bruger for meget halm. Halmen frigør humussyrer, og vandets surhedsgrad (pH-værdi) kan blive så lav, at fiskene og planterne dør. Det sker, hvis pH-værdien kommer under 5,5. Mål derfor jævnligt pH-værdien i vandet og fisk halmen op, hvis pH-værdien kommer under 7. Humussyren kan tillige gøre vandet brunt.
Algeproblemet kan blive så voldsomt, at algerne danner et tæt grønt lag på vandoverfladen, som skygger for dyr og planter i dammen. Arkivfoto.
Skift vandet
Hvis det er gået helt galt med miljøet i havedammen, kan det i værste fald være nødvendigt at skifte vandet ud med rent vand. Du bør dog helst undgå at tømme havedammen helt for vand, da det går hårdt ud over dyrelivet i det. Udskift højst 2 tredjedele af vandet på en gang.
Når du fylder vand i dammen igen, er det en god idé at bruge opsamlet regnvand i stedet for vand fra vandhanen. Regnvandet indeholder færre næringsstoffer og er mere surt (har lav pH-værdi). Begge forhold er med til at hæmme væksten af alger.
Undgå algemidler
Du bør undgå at bruge kemiske algemidler i dammen. De virker godt nok hurtigt, men efter kort tid er algerne tilbage igen, og så står du med samme problem som før.
Du kan endda risikere, at algeproblemet bliver værre. Nogle algemidler slår ikke blot algerne ihjel, men også dafnier og andre små krebsdyr, som spiser alger. Når disse dyr er væk, får algerne endnu bedre levevilkår end før. Algerne er desuden hurtigere til at komme sig oven på den kemiske behandling end smådyrene.
Hvad gør du, hvis bunden af dammen er fyldt med slam?
Hvis dammen ikke er blevet vedligeholdt gennem længere tid, kan der efterhånden have ophobet sig et tykt lag slam, på bunden af bassinet, bestående af døde alger, visne blade og andet skidt.
Dette slamlag bør du fjerne. Det tilfører yderligere næringsstoffer til vandet, efterhånden som slammet nedbrydes, og fisk og andre dyr kan hvirvle slammet op, så vandet bliver helt mudret og uklart.
Det er lettest at fjerne slammet ved at pumpe det op med en dykpumpe af den type, som man også bruger til at pumpe vand op fra kældre. Du sætter en slange på pumpen, stikker pumpen ned i mudderet og bruger pumpen som en støvsuger til at suge slammet op. Vær opmærksom på at nogle dykpumper er lavet til "beskidt vand", og derfor ikke kan pumpe slammet op.
Det er vigtigt, at du ikke går for grundigt til værks, da slamsugningen forstyrrer dyrelivet på bunden meget. Derfor bør du kun rense cirka 1 tredjedel af bunden for slam hver sæson. Det slam, du suger op, er fint at lægge i jordbærbedet eller på kompostbunken.
Det er vigtigt, at du ikke lægger slammet på dammens kant, da næringsstofferne i slammet så vil ende i dammen igen.
Du kan også få installeret et bunddræn i bunden af dammen, når du anlægger den. Bunddrænet fjerner bundslammet ved at lede det over i en sivebrønd.
Et lille vandfald kan ilte vandet, så det holder sig friskt. Arkivfoto.
Hvordan sørger du for ilt og cirkulation i havedammen?
Cirkulation skaber bevægelse og ilter vandet, så det holder sig friskt og rent. Mange fisk og andre vanddyr har brug for ilt i vandet, hvis de skal trives.
Ilt er også nødvendig, hvis der skal ske en hurtig og lugtløs omsætning af blade og alger m.m. Hvis der mangler ilt i vandet, foregår omsætningen uden ilt, og det giver en ubehagelige rådden og svovlagtig lugt.
Du kan ilte vandet ved at installere en pumpe eller et springvand. En anden mulighed er at anlægge et lille vandfald eller en bæk, hvor vandet risler hen over nogle sten, så det iltes.
Hvordan undgår du, at dammen gror til i planter?
Det er fint at have planter langs bredden af dammen, som pynter og giver gode skjulesteder til dammens dyreliv. Men nogle planter vokser så kraftigt, at det er nødvendigt at holde dem under kontrol, så dammen ikke gror helt til.
Nogle siv og græsser kan blive meget høje, op til 2 meter, og hurtigt brede sig langs hele dammens bred. Dermed tager de udsigten til vandet, og det kan blive lidt kedeligt at kigge på.
For at undgå at planterne breder sig hæmningsløst, kan du plante dem i kurve. Du kan også lægge ukrudtsdug langs kanten af dammen, og derefter klippe huller i dugen, som du planter planterne i. Bagefter kan du skjule ukrudtsdugen ved at lægge grus rundt om planterne.
Dunhammer langs bredden af en sø. Arkivfoto.
Hvis nogle af planterne alligevel breder sig, bør du tynde dem ud. Det gælder især kraftigt voksende planter som tagrør, dunhammer og gul åkande.
Det er bedst at tynde ud om foråret, da nogle af dammens dyr bruger planterne langs bredden som vinterhi.
Planter, som vokser på bunden af dammen, kan brede sig voldsomt. Det gælder både nøkkeroser og fritflydende vandplanter som andemad.
Vandplanter
Planter, som vokser i bunden af dammen, fx nøkkeroser/åkander, kan også brede sig voldsomt, så dem bør du også plante i kurve eller jævnligt tynde ud i.
Det samme gælder fritflydende vandplanter som fx vandpest. De er nemme at fjerne med en rive eller et fiskenet. På den måde fjerner du også næringsstoffer fra vandet. Du bør dog ikke lade de opfiskede vandplanter ligge på damkanten, for så ender næringsstofferne i dammen igen, når planterne bliver nedbrudt.
Invasive planter
Vær opmærksom på om der vokser planter i eller ved havedammen, der betragtes som invasive. Invasive arter er ikke hjemmehørende og har en negativ indflydelse på den naturligt hjemmehørende vegetation, ved fx at sprede sig meget hurtigt og på bekostning af andre hjemmehørende planter. Invasive arter bør så vidt muligt udryddes, så de ikke spreder sig til naturen.
Vandpest og gul kæmpekalla er bare to af de invasive arter, der kan findes i og ved havedamme. Du kan læse mere om invasive arter i Danmark på Miljøstyrelsens hjemmeside: De invasive arter (mst.dk)
