Valg af nye termoruder

Hvad er en termorude?

En termorude er en fælles betegnelse for ruder, der består af mindst to lag glas, og hvor glaslagene er samlet omkring et afstandsprofil og lufttæt forseglet med en fuge. Det lufttætte mellemrum kan være fyldt med almindelig luft, hvilket du kender fra de "gamle" termoruder.  Nye termoruder er i mellemrummet fyldt med en gasart, og der sidder en tynd metalbelægning på det inderste glas. De kaldes normalt for en energirude. 

Siden 1960'erne har termoruder været den mest almindelige type rude til facade- og ovenlysvinduer.

Traditionelle termoruder er siden 90'erne blevet udfaset til fordel for energi-termoruder, men kan stadig købes til fx renoveringsformål eller bygninger, hvor der ikke er energikrav.

Stor forskel på gamle og nye termoruder

Selvom de traditionelle termoruder isolerer bedre end ruder med kun et enkelt lag glas, kan de ikke sammenlignes med de nyere energiruder. Gasarten i energiruder isolerer meget bedre end luften i traditionelle termoruder, og derfor kan en energirenovering af et hus med gamle termovinduer med fordel indeholde et skift til energiruder.

Hvis vinduerne i dit hus i øvrigt er tætte og i god stand, kan du energiforbedre ved at nøjes med udskifte de gamle termoruder med nye energiruder. Det er billigere og nemmere end at skifte hele vinduet ud, og samtidig sparer du materialer og produktion ved at kun at udskifte ruderne, samtidig med at du forbedrer varmetabet i huset.

En termorude beskrives med type og handelsnavn og med angivelse af glassenes tykkelse og afstanden mellem glaslagene.

• En standardrude hedder således 4-12-4, dvs. at den består af to lag 4 mm glas med en indbyrdes afstand på 12 mm og en samlet tykkelse på 20 mm.
• 6-12-4-12-4 beskriver en trelagsrude med et lag glas på 6 mm, to lag på 4 mm med en afstand på 12 mm mellem lagene og en samlet tykkelse på 38 mm.

Hvad er en energirude?

Det kan godt være lidt forvirrende, at termoruder både kaldes energitermoruder, energiruder, lavenergiruder, lavenergitermoruder, superlavenergiruder og ruder med lavemissionsbelægning.

Der er grundlæggende tale om den samme ting, nemlig en termorude, hvor ydersiden af det inderste lag glas er forsynet med en tynd metalbelægning, som kaster en del af varmestrålingen tilbage i rummet, men stadig tillader det meste af solens varme og lys at trænge ind i boligen.

Hulrummet mellem glaslagene er fyldt med en luftart, som typisk er argon, men også kan være andre luftarter som fx krypton. Det forbedrer isoleringsevnen, ligesom den også bliver bedre, jo større afstand der er mellem glassene.

En rude med et enkelt lag glas har en U-værdi på ca. 6, en termorude med luft har en U-værdi på ca. 3, mens en 2-lags energirude har en U-vædi på ca. 1,1 og en 3-lags energirude har en u-værdi ca. 0,6. Jo mindre U-værdi, des bedre isoleringsevne.

Glassets tykkelse, afstanden mellem glaslagene og antallet af glas har altså betydning for, hvor godt termoruden isolerer. 

Ruder med varm kant

Det afstandsprofil, som holder ruderne fra hinanden, findes på gammeldags termoruder og er på de fleste energiruder lavet af aluminium eller stål. Metal er en glimrende varmeleder, så profilet fungerer som kuldebro, hvilket betyder, at vinduerne ikke isolerer nær så godt langs kanterne som inde på midten. Det øger risikoen for, at den varme, fugtige luft kan kondensere og danne grobund for skimmelsvamp.

Løsningen på problemet hedder ’varm kant’, hvor afstandsprofilet er lavet af kunststof eller andet materiale, som isolerer væsentligt bedre end metal og derved reducerer kondensproblemet. Har du mulighed for at vælge ruder med varm kant, skal du gøre det.

Dog skal du vide, at uanset om du har gamle eller helt nye og tætte vinduer, så skal du lufte ud minimum tre gange om dagen 5-10 minutter ad gangen med gennemtræk.  

Trelagsruder

Den allerbedste isoleringsevne får man med energiruder med tre lag glas og gasfyldte mellemrum. De bedste af disse kan nå helt ned på en U-værdi på ca. 0,5. De er dyrere end andre ruder, de vejer mere og er lidt mindre gennemsigtige, og lysindfaldet bliver derfor lidt mindre. 

Støjdæmpende ruder

Bor du ud til en stærkt trafikeret vej eller togbane, eller bor du i et område med meget støj fra fx industri eller en lufthavn, kan det være relevant at vælge ruder med ekstra støjdæmpning. 

Lyd måles i decibel - forkortet dB. En ændring af lydstyrken på 1-2 dB er den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, 3 dB er en hørbar ændring, og 5-6 dB er en tydelig ændring. En ændring på ca. 10 dB opleves som en fordobling eller halvering af lydstyrken.

Lydruder med lamineret glas

En mulighed er ruder med lamineret glas som det ene lag. To 4 mm glas, der er lamineret sammen omkring en gennemsigtig folie, giver en bedre dæmpning end et enkelt lag glas, der er 8 mm tykt. Sådanne ruder kan dæmpe 40 dB eller mere. 

Tunge gasarter i mellemrummet mellem glassene kan også øge lydreduktionen, men kun hvis mellemrummet er mindst 12 mm. I små hulrum på 6-9 mm lydisolerer almindelig luft bedre.

Den bedste dæmpning opnås, hvis det ene lag glas er lamineret, glassene har forskellige tykkelse og afstanden mellem glassene er forskellige. De bedste trelagsruder kan dæmpe støj med helt op til 50 dB.

Solafskærmende ruder

Normalt vil man gerne have så meget lys og varme ind i huset som muligt, men på sydvendte facader med store vinduesflader kan det blive rigelig varmt.

Her kan man montere ruder med solfilter i forskellige grader. Den solafskærmende rude fungerer ligesom en almindelig energirude, ved at en tynd metalbelægning reflekterer en del af varmen tilbage i rummet. Samtidig kaster den en større del af den udefrakommende varme fra sollyset tilbage igen, så det ikke trænger ind i huset. Ruderne er konstrueret, så de lukker mest muligt lys ind.

Alternativet til solafskærmende ruder er en traditionel solafskærmning i form af en markise, udvendige lameller eller persienner, som gør det muligt at skærme af for solen efter behov.

Ruder med sikkerhedsglas eller sikringsglas

Almindeligt glas, selv det ret tykke floatglas på 4 eller 6 mm, som bruges i moderne ruder, er ret nemt at knuse, enten for en indbrudstyv eller ved et uheld. Når det går i stykker, splintres det i særdeles farlige og skarpe brudstykker. En energirude med hærdet sikkerhedsglas koster cirka to en halv gange så meget som en standardenergirude.

Hærdet glas er fem-seks gange stærkere end almindeligt glas, og hvis det knuses, smuldrer det i små og ret ufarlige stykker. Hærdet glas bruges af samme årsag til bl.a. sideruder i biler.

Lamineret glas består typisk af to lag 3 mm glas samlet med et lag klar folie i midten. Hvis glasset slås i stykker, bliver det siddende på grund af folien og falder ikke ud. Forruder på biler er lavet af lamineret glas.

De to typer kan kombineres til hærdet, lamineret glas.

Sikringsglas

Lamineret glas har også den egenskab, at det er vanskeligere at bryde igennem. Ud over at knuse glasset skal tyven trænge igennem folien, hvilket er ret svært. Egentligt indbrudshæmmende sikringsglas, skal være lavet af lamineret glas og bestå af to lag 4 mm glas, der er lamineret sammen med fem lag folie. Der anvendes normalt hærdet, lamineret glas til sikringsglas. Sikringsglas giver også god beskyttelse mod hærværk.

Hvornår skal du bruge brandbeskyttende ruder?

I modsætning til almindeligt glas, som springer under en brand, forbliver brandbeskyttende glas helt. Det holder flammer og røggasser tilbage og sørger for, at temperaturen på den anden side af glasset ikke bliver så høj, at der går ild i noget.

Brandbeskyttende ruder kan laves på flere måder. Glasset kan være armeret med et trådnet, der kan bruges borsilikatglas, som er mere varmebestandigt end almindeligt glas, eller det kan være en rude med flere lag glas med en vandholdig gelé imellem.

Hvornår skal du bruge ruder med selvrensende glas?

Selvrensende eller letrensende ruder, som de også kaldes, er på ydersiden af det yderste lag glas belagt med en tynd metalfilm. Metalfilmen har den egenskab, at den ved hjælp af solens ultraviolette stråler er i stand til at nedbryde snavs, som har sat sig på ruden. Når det sidenhen regner, skyller vandet det frigjorte snavs af vinduet. Jo mere ruden er udsat for sol og regn, desto bedre virker det selvrensende glas.

Vinduer med selvrensende ruder fritager dig ikke helt fra vinduespudsning, men halverer måske arbejdet ved at gøre det lidt nemmere og ved at øge tidsrummet mellem vinduespudsningerne. I perioder med tørt vejr kan du fremskynde processen ved at spule ruderne med haveslangen.

Virkningen kan ikke ’bruges op’, da der er tale om en såkaldt katalytisk virkning, hvor selve belægningen ikke indgår i processen og bliver slidt.

Ønsker du ruder med mattering eller dekoration?

Ønsker du at få lys ind i rummet, uden at man kan se igennem ruden, kan du i stedet for almindeligt glas vælge mønstret eller satineret glas, som har et frosted look. Det vil typisk være aktuelt i badeværelse eller toiletrum, men kan også bruges i et glasparti ved yderdøren.

Satineret glas kan være sandblæst, men vil typisk være ætset med syre, så overfladen ligner sandblæsning, og det er nemmere at gøre rent og billigere at fremstille. Satineret glas kan også laves med mønster eller med en delvis mattering, fx kun på den nederste halvdel.

En billigere men knap så holdbar løsning er at beklæde rudens inderside med en selvklæbende film. Mønstret glas kan også laves ved hjælp af silketryk eller med prægning.