Foto: Arkiv
Hvornår er det nødvendigt at udskifte en termorude?
Langt de fleste vinduer, der er fremstillet inden for de sidste 50 år, er forsynet med termoruder, altså ruder, som består af 2 lag glas eller, som nyere, 3 lag glas. Termoruder har en forseglet kant, som skaber et lufttæt rum imellem glassene. Det lufttætte rum kan være fyldt med almindelig luft (termorude) eller en gas (energirude) med bedre isolerende egenskaber.
Ruden er knust eller punkteret
Det giver sig selv, at en rude der er knust eller revnet, skal udskiftes.
Termoruder kan også punktere, hvis forseglingen bliver brudt. Er der dug mellem glaslagene, er det et klart tegn på, at ruden er punkteret. Den punkterede rude er mest et problem, fordi duggen giver et dårligere udsyn. Rent isoleringsmæssigt har det mindre betydning. Ikke desto mindre bør en punkteret termorude udskiftes.
Er der dug på indersiden af ruden, tyder det på, at der er for høj luftfugtighed i rummet, og så skal der luftes mere ud.
Hvis du har glasdækning i din forsikring, kan du melde skaden til dit forsikringsselskab.
Video: Er din termorude punkteret?
Udskiftning af ruder som energiforbedring
Traditionelle termoruder med almindeligt glas og luft i mellemrummet, er efterhånden blevet afløst af energiruder.
I energiruder har det inderste lag glas en belægning, som reflekterer en del af varmen tilbage i rummet samt en gas-art der isolerer bedre end luft, og dermed har vinduet en væsentligt bedre isoleringsevne. En gammeldags termorude har en U-værdi på omkring 3, mens en moderne energirude har en U-værdi på 1,1. Jo lavere U-værdi, desto bedre isoleringsevne. De bedst isolerende, moderne trelags-energiruder kan have en U-værdi helt ned til 0,5.
Hvis vinduerne i dit hus i øvrigt er tætte og i god stand, kan du energiforbedre ved at udskifte de gamle termoruder med nye energiruder. Det er billigere og nemmere end at skifte hele vinduet ud, og det vil forbedre isoleringen i huset. Du kan udskifte alle ruder på en gang eller gøre det, efterhånden som de gamle ruder punkterer.
Du skal dog være opmærksom på, at den særlige belægning på energitermoruden kan give den en lidt anden farve end husets oprindelige ruder.
Udskiftning af nyere rude trin for trin
- Først skal den gamle rude tages ud af vinduesrammen. Det gør du ved at afmontere glaslisterne rundt om ruden. Hvis de er skruet fast, er det nemt nok. Hvis de er sømmet fast, skal de lirkes ud med fx en stiv spartel, uden at du beskadiger træværket. Hvis ruden er monteret med fugebånd og evt. silikone mellem glaslisterne og glasset, er det ikke så svært. Er ruden kittet fast, kan du prøve at løsne kittet med en varmeblæser. Det kan være nødvendigt at slå ruden i stykker for at få den ud. Det skal selvsagt ske med yderste forsigtighed. Brug kraftige arbejdshandsker og beskyttelsesbriller. Du kan evt. klæbe hele ruden ind i tape. Så holder tapen de fleste af splinterne fast.
- Falsen skal renses grundigt og behandles med en grundingsolie til udvendig brug. Hvis du har tid og mulighed, kan du også give den en gang maling for at beskytte den ekstra godt imod, at vand og fugt trænger ind. Hvis glaslisterne er taget af i hel stand og skal genbruges, skal du også rense og behandle dem.
- Inden den nye rude monteres, skal både glaslister og fals forsynes med selvklæbende fugebånd, som sikrer tætheden mellem rude og ramme.
- Når ruden monteres, skal den stå på et par tynde afstandsklodser eller kiler i bunden af falsen, inden den vippes ind på plads. Der skal være et par millimeters afstand mellem rude og fals hele vejen rundt. Herefter skal glaslisterne monteres. Pres listen på plads mod ruden, og skru eller stift den fast. Til sidst sætter du bundglaslisten fast.
Kan du selv udskifte en termorude?
Der er ikke noget i vejen for, at du selv tager den gamle termorude ud og monterer en ny. Du skal bestille ruden hos en glarmester, som du også kan få til at montere den. Men der er selvsagt penge at spare ved at gøre noget af arbejdet selv.
Hvordan udskifter du selv en termorude?
Du skal først tage mål, så glarmesteren kan fremstille en ny rude. Det mål, glarmesteren skal bruge er det 'stramme lysningsmål', dvs. afstanden fra fals til fals, hvor glarmesteren har brug for at kende både højde og bredde. Har glarmesteren de mål, kan han/hun ud fra dem selv beregne, hvor mange millimeter mindre på hver led ruden skal være, for at den ikke skal presses på plads. Er det nødvendigt at presse ruden på plads, er den for stor, og så vil fugt og temperatursvingninger kunne få træværket til at arbejde, så den før eller siden punkterer eller revner.
Mål rudens tykkelse
Det er nødvendigt at tage bundglaslisten af, når du måler op, for du skal også måle rudens tykkelse. Det gør du ved at stikke enden af din tommestok ind under ruden, så den stopper bagerst i falsen.
Gammeldags termoruder er normalt tyndere end moderne energitermoruder, så når du bestiller en ny rude, skal du sikre dig, at den passer i falsen. Hvis du bestiller en tykkere rude, kan du evt. skifte glaslisterne ud med nogle smallere.
Bevarer du de eksisterende glaslister, er det vigtigt, at ruden har samme tykkelse som den oprindelige rude. Du kan snakke med glarmesteren om de muligheder, du har.
En gammeldags termorude kan fx være 14 mm tyk og hedde 4-6-4. Det betyder, at den består af 2 lag glas på hver 4 mm med et mellemrum på 6 mm. Energitermoruder fremstilles også i så lille tykkelse, men det er mere almindeligt med 4-12-4, altså 20 mm tyk. Jo større mellemrum der er mellem glassene, desto mere varme- og lydisolerende vil ruden være.
Valg af glastype
Når du skal vælge vinduesglas, skal du overveje hvilken glastype, der skal være i vinduet. Skal det være jernfattigt glas, energiglas eller solafskærmende glas?
Jernfattigt glas er den type glas, som lader den største del af sollyset og energien passere igennem glasset. Det er derfor den mindst energibesparende glastype. Til gengæld er det den glastype, hvor dagslyset opleves klarest og udsigten gengives i de rigtige farver.
Energiglas har en tynd metalbelægning, der reflekterer varmestråling. Derved reduceres varmetabet. Før energiglasset blev opfundet, var det altid gennem ruderne i en bygning, der var det største varmetab. Men sådan er det ikke mere.
Solafskærmende glas kan opnås ved en farvning af glasset eller en coatning/overfladebehandling. Herved forhindres en del af sollyset i at trænge igennem rude og derved stoppes varmen. Både energiglasset og det solafskærmende glas vil misfarve udsigten. Hvor meget, afhænger af kvaliteten og farven på glasset.
Vinduesruden har også en LT-værdi. LT-værdien beskriver lystransmitansen, det vil sige den andel af solens stråler, som trænger igennem ruden. Er rudens LT-værdi på 0,80 vil det sige, at der trænger 80 procent af solens stråler ind i bygningen.
Foto: Torben Klint
Vælg den rigtige bundglasliste
Bundglaslisten har stor betydning, da den skal sikre, at vinduet er tæt i bunden, og lede vandet væk der, hvor vinduet er mest udsat. Er listen medtaget, skal den udskiftes.
Den mest holdbare type bundglasliste er af aluminium, som er vejrbestandigt og vedligeholdelsesfrit. Du kan også købe gode bundglaslister af ædeltræ, som er holdbare.
Listen skal være forsynet med en drypnæse yderst, der forhindrer, at vandet løber ind under listen. Den skal også have en ekstra rille på undersiden, som sikrer, at fugt mellem listen og falsen ventileres bort.
Hvornår er det nødvendigt at udskifte en rude i et ældre vindue?
Vinduer fra før ca. 1950 er fremstillet med et enkelt lag glas i den yderste vinduesramme, evt. suppleret med en forsatsramme på den indvendige side. Glasset i det ydre vindue holdes typisk fast med små stifter og kit i falsen.
En årsag til at skifte ruden ud er, at den er knust eller revnet, men den kan også være beskadiget og ridset på grund af slibning af vinduesrammerne i forbindelse med vedligeholdelse. Da der er tale om et enkelt lag glas, kan ruden i modsætning til termoruder ikke punktere, og der er derfor ingen begrænsning på rudens levetid i øvrigt.
Udskiftning af ældre vinduesrude trin for trin
- Først skal du fjerne resterne af den gamle rude sammen med alt det gamle kit, maling og stifter. Brug et slidt stemmejern og evt. en malingsskraber. Vær omhyggelig med at fjerne alle rester uden at beskadige træværket.
- Slib herefter falsen jævn, og mæt den med en træolie til udvendig brug, så træet ikke suger al olien ud af kittet.
- Giv bunden af falsen et lag kit. Du skal bruge rigtigt linoliekit, som du ælter i hånden, til det bliver blødt og smidigt. Rul det ud i tynde pølser, og tryk det fast i falsen. Glat det derefter til et jævnt lag med en kittekniv eller stiv spartel.
- Læg ruden i falsen. Den skal ligge, så der er ens afstand til falsen hele vejen rundt, og den skal trykkes godt fast i kittet.
- Hold ruden på plads med små stifter, som du placerer ca. 5 cm fra hjørnerne. Hvis ruden er stor, fx et dannebrogsvindue uden sprosser, skal der også et par stifter i langs kanterne. Stifterne slås forsigtigt i helt nede ved glasset med en hammer med flad kant. En glarmesterhammer er den bedste. Stifterne skal kun stikke et par millimeter ud på ruden.
- Når ruden sidder fast, lægges overkittet på med kittekniven hele vejen rundt i falsen. Kittet kan evt. varmes i hånden og lægges på i en pølse. Så kommer den sværeste del, nemlig at trække det overskydende kit af med kittekniven. Det skal helst ske i en enkelt glidende bevægelse for hver fals, så kittet efterlades med en flot, jævn og glat overflade. Kittet må ikke kunne ses på vinduet indefra, så det skal kun ligge 1-2 mm ud fra rammens indvendige kant. Den færdige vinduesramme kan hænges på plads med det samme.
- Når kittet er overfladehærdet efter en uges tid, kan du forsigtigt pudse ruden udvendigt for at fjerne olierester fra kittet. Herefter bør du male det nye kit. Mal lidt ind over glasset, men ikke så langt, at malingen kan ses indefra.
Kan du selv udskifte en rude i et ældre vindue?
Du kan selv skifte en rude ud eller overlade arbejdet til glarmesteren. Glarmesteren kan komme ud til dig, hvis det fx er et fast vindue. Du kan også tage vinduesrammen ud og aflevere den hos glarmesteren til reparation. I sidstnævnte tilfælde sparer du penge til glarmesterens kørsel, men må også undvære vinduet i dit hus.
Hvis du selv vil skifte ruden ud, kan du lade glarmesteren skære det nye glas til. Du kan også ret enkelt selv skære ruden med en glasskærer. Det kan fx være en fordel, hvis du istandsætter et småsprosset vindue med flere små ruder. Hos glarmesteren betaler du både for selve glasset og for skæringen pr. snit.
Hvordan udskifter du en rude i et ældre vindue?
Uanset om du eller glarmesteren skærer ruden til, er det vigtigt at vælge det rigtige glas.
Moderne vinduesglas er såkaldt floatglas, som er karakteriseret ved at være helt jævnt og plant, hvilket giver helt skarpe spejlinger og reflekser. Gammeldags vinduesglas er ikke så ensartede, og de giver dermed mere slørede spejlinger og reflekser.
Hvis de øvrige vinduer i facaden stadig har de oprindelige, ujævne ruder, vil en ny rude af floatglas se forkert ud i det samlede billede.
Tal med glarmesteren om, hvilken slags glas du skal bruge. Man kan stadig få glas, der ligner gammeldags ruder. Denne type glas går under betegnelsen maskintrukket glas. Spørg din glarmester, om han kan skaffe det.
Tager du selv mål til ruden, er det som beskrevet ovenfor falsmålet fra fals til fals i rammen, også kaldet ’det stramme ’lysningsmål’, du skal bruge. Hvis vinduet er sprosset, skal du måle fra falsen i rammen til falsen i sprosserne. Skærer du selv ruden, skal du sørge for, at den bliver 2-3 millimeter mindre end falsmålet på hver led.
