Ordbog
Værnemagerbue: Murbue mellem to stuer. Værnemagerbue bruges om en bue, hvormed to sammenslåede værelser forbindes; denne ombygning, der under 2. verdenskrig vandt ret vid udbredelse, har man altså følt som et typisk udtryk for værnemagernes storhedsfornemmelser.
Måske husker du scenen fra et af de sidste afsnit af Matador, hvor Agnes går og vander blomster i sin nye udvidede lejlighed. Krigen er slut, Røde er kommet hjem fra eksil i Sverige og opdager, at hans kone er blevet en driftig forretningskvinde, som har haft råd til at lægge to lejligheder sammen.
Til hans store fortrydelse råder småborgerligheden nu, det ses også tydeligt i indretningen, hvor overgangen mellem de to stuer er markeret med en muret bue.
Røde ville have græmmet sig
Og modstandsmanden Røde ville, hvis han var en virkelig person, nok have græmmet sig frygteligt, hvis han vidste, at sådan en bue lige efter krigen fik øgenavnet værnemagerbue. Ordet er sågar optaget i den nyeste udgave af Ordbog over det danske Sprog, hvor det forklares som et typisk udtryk for værnemagernes storhedsfornemmelser.
Og sådan en bue afslørede, at man måske var kommet til penge ved at fraternisere lidt for meget med nazisterne.
Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau benytter også ord som nationalromantisk og konservatisme, når han skal sætte buen ind i en arkitekturhistorisk sammenhæng.
Dårlig smag
Før ordet værnemagerbuer opstod, var det gængse ord i murer- og arkitektkredse murermesterbue. I dag kaldes de også lidt nedsættende for jydebuer, eller hvis det skal være lidt fint: spansk bue. Sidstnævnte betegnelse dukker især op i salgsannoncer, mens jydebuer især bruges, når der skal lægges afstand til denne konstruktion, som hos mange – heriblandt arkitekter og yngre designinteresserede – anses for decideret dårlig smag.
Men uanset hvad man kalder murstensbuen mellem to stuer, er det ifølge seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet et fænomen, som blev almindeligt i mellemkrigsårene og holdt sig til en gang ind i 1960’erne, selv om de også kan dukke op i senere byggerier.
sammenhæng og adskillelse i ét
”Buen erstattede ofte en dobbeltdør og gav en fornemmelse af både at have 2 stuer og 1 sammenhængende stue. Samtidig var det en moderne og dog økonomisk overkommelig forandring af hjemmet. Opvarmning kunne dog godt være et problem, og ikke sjældent blev de nyopførte buer forsynet med tunge portierer til at tage trækken”, fortæller Mikkel Venborg Pedersen.
Betegnelsen murermesterbue hænger ifølge Mikkel Venborg Pedersen formentlig sammen med, at det kræver en sikker murerhånd at lave buen, der normalt havde fritlagte mursten på tværs af buen som afslutning.
Mange buer i provinsen
I dag betegner boligannoncerne som nævnt ofte en muret bue mellem to stuer ”spansk bue”, og danskernes begejstring for buer fik da også en opblomstring, efter at vi begyndte at rejse til Sydeuropa i vores ferier. I dag har den forkætrede bue ikke nogen stor fanskare hos yngre boligkøbere og kaldes nu ligefrem jydebuer.
Væk med buerne
”Når jeg støder på buerne i forbindelse med ombygninger i mit område, er det altid, fordi de skal fjernes”, siger arkitekt Anders Barslund, der hører til den yngre generation af arkitekter og har tegnestue nord for København.
Han er ligesom sine kolleger ikke begejstret for de runde buer i private boliger.
”Buer kan have deres berettigelse i arkitekturen, men den her slags vil jeg kalde falske, fordi det er ren dekoration uden nogen som helst funktion. Derfor er vi arkitekter ikke så pjattede med dem”, siger Anders Barslund.
Buerne i daglig tale
”Desværre er interiøret også "moderniseret" med et par murermesterbuer, hvidmalet træværk, hvor det ikke oprindeligt har været det, samt et par fyldningsdøre og disse gebrækkelige messinghåndtag…”
Pluk fra boligdebatten.dk
”Jeg vil gerne bo hyggeligt, men ikke nødvendigvis traditionelt, hvis det betyder tunge møbler, jydebue og lamper med buede glasskærme og ciseleringer.”
Indlæg på BytBolig.com
”Bryggers, stort køkkenalrum m. spansk bue mod stor stue.”
Salgsannonce boligportal.dk.