Ved at opfinde et materiale med identiske mål, der kan stables som klodser, fandt man frem til en præcis, bedre og mere holdbar byggemetode. Foto: Arkiv
Hvad er mursten (teglsten)?
Mursten (teglsten) er et gammelt og kendt bygningsmateriale. I Danmark er der eksempler på byggerier med mursten, som stammer helt tilbage fra 1100-tallet.
Mursten kan i Danmark dateres til før vor tidsregning, men opfindelsen gik tabt og blev først genopfundet igen mellem 1100-1300-tallet.
Det var hovedsageligt i bygningen af gamle klostre, der blev brugt mursten. Nogle af de helt gamle sten kan ses på Frilandsmuseets gamle herregårde.
De gamle sten, der ikke er maskinfremstillede, giver facaderne mange nuancer og farvespil. Der er igennem tiden blevet opført mange flotte bygninger i mursten med rigtig mange fine detaljer.
Murstenen er et resultat af et ønske om at have byggesten med det samme mål, så man nemmere kan bygge præcist, bedre og ikke mindst mere holdbart. Alle mursten bliver i dag brændt i store ovne. Før 1800-tallet lagde man stenene på solrige steder og lod dem tørre, inden de blev brændt.
Mursten er blevet benyttet som byggemateriale langt tilbage i tiden. Her er et gammelt bondehus på Frilandsmuseet. Foto: Arkiv
Nyere byggeprojekt. Her kan man tydeligt se mørtlen, der binder stenene sammen, ligesom der er varieret mellem om den lange eller korte side vender udad. Foto: Lisbeth Holten.
Mursten bliver muret i skifter, lag på lag oven på hinanden, og lagt sammen med mørtel, der binder dem sammen. De lægges med den lange eller korte side udad i forskellige forbandter.
I dag er der mange forskellige mursten på markedet, lige fra store munkesten over de moderne lange og smalle sten i alskens farver og nuancer til de mere almindelige gule og røde mursten i dansk normalformat.
Hvilke størrelser kan mursten have?
Den klassiske mursten i Danmark har et såkaldt dansk normalstensformat. Dette blev fastlagt i 1896 til 23 x 11 x 5,5 cm. I 1950’erne blev dette justeret en anelse til det standardmål, vi kender i dag.
Mål for mursten:
- Langside (løberside): 228 mm.
- Kort side (kopende): 108 mm.
- Tykkelse 54 mm.
Typer af danske teglsten i andre formater er ikke så udbredt som den klassiske mursten, mens man rundt omkring i Europa kan finde mursten i varierende mål.
Murstenene leveres på byggepladsen som hele sten. På byggepladsen bliver de hugget til, så de passer ind i det pågældende forbandt. Disse formater er de almindeligste, som hugget af en hel sten:
- Halvsten - stenen er hugget over på midten.
- Trekvartsten - den sidste fjerdedel (petring) er hugget af.
- Mesterpetring - stenen er hugget over på langs (Det er svært at hugge en mursten på langs, derfor kaldes den "mester").
Murstenene bliver hugget med en speciel klippemaskine eller en murerhammer.
Murstens vægt afhænger naturligvis af størrelsen, men også af lertypen, og om stenen er massiv eller med huller. Der skelnes mellem massive sten og cellesten (mangehulssten). De fleste sten i normalstensformat vejer mellem 1,5 - 2,5 kg.
Blødstrøgne sten er som udgangspunkt massive, men der findes producenter, som producerer dem med huller i. På den måde sparres der på materialet og på vægten, hvilket er en fordel når stenene skal håndteres på byggepladsen.
Hel mursten inklusiv mål. Illustration: Laura Augustinus
Hvad er mursten lavet af?
Mursten kan være lavet af både ler, sand, kalk, beton og skifer. I denne artikel sætter vi fokus på mursten af ler.
Teglsten består af ler og sand. Mens leret er vådt, kan det formes i stort set alle tænkelige former, og når stenen er brændt, er den formfast. Hvis murstenen er tilstrækkeligt hårdt brændt, er den også vandtæt.
På de danske teglværker skelner man mellem to klassiske typer ler til fremstilling af mursten:
- Rødler, som ligger lige under muldjorden (det giver rødlige sten)
- Blåler, som ligger under rødleret (der giver gule sten)
De gule sten indeholder meget calciumcarbonat (kalk og gips), og de røde indeholder mere jernoxid
Hovedparten af leret som anvendes i Danmark er dannet i forbindelse med, at isen fra istiden smeltede. Den seneste istid var for ca. 12.000 år siden.
Mursten findes i mange forskellige farver. Ved at bruge forskellige typer kan man skabe spil i facaden. Foto: Lisbeth Holten.
Facade på gulstens hus, hvor der er brugt røde mursten til at skabe detaljer. Foto: Arkiv
Hvordan fremstilles mursten?
Frem til midten af 1800-tallet blev mursten fremstillet i hånden ved hjælp af forme af træ, ler eller gips. I 1860’erne blev de første teglværker bygget, og man begyndte at producere maskinsten i ringovne. I denne type ovn gjorde temperaturforskellen, at de inderste sten, der var tættest på varmen, blev mørkest, mens de sten, der er længst væk fra varmen, blev mere lyse. Derved fik murværket et varieret farvespil.
I 1950’erne begyndte man at benytte tunnelovne, som sikrer en jævn temperatur og mere ensartede sten.
Der findes overordnet set 3 typer af sten;
- Håndstrøgne sten – som laves i hånden ved hjælp af forme
- Maskinsten – med skarpe kanter, som skæres ud via ståltrådsstrenge i en maskine
- Blødstrøgne sten, som ligeledes laves i maskine, men med en overflade som ligner de oprindelige håndstrøgne sten.
Håndstrøgne og blødstrøgne sten kræver et højere vandindhold i leret end de strengpressede sten.
Fremstillingsprocessen ser typisk således ud:
Først graves leret op fra lergrave. Herefter skal der ske en bearbejdning/tilberedning af leret. Leret renses for sten, kalkklumper, rødder m.m. Enten sorteres det fra eller knuses i processen. Leret skal æltes godt sammen for at opnå en ensartet masse. Dette kræver den rette temperatur og fugtighed for at kunne forme det bedst muligt. Her kan det være nødvendigt at tilsætte vand. Hvis de enkelte mursten skal have specifikke farver, tilsættes farvestof (oxid af fx mangan, magnesium, jern eller zink) i ælteprocessen.
Herefter puttes leret i forme, eller skæres/standses ud i en maskine.
Inden murstenen brændes, skal den tørre. I industrien tørrer de ca. 3-5 dage, hvor der sker en langsom temperaturøgning fra ca. 30-80 grader.
Ved håndproduktion tørres stenene ude i solen, hvor de efter 3-5 dage er tilpas tørre i overfladen, så de kan stakkes på kryds og tværs i løstpakkede bunker, og ligge til yderligere tørring i alt fra uger og til flere måneder, inden de er klar til brænding.
I industrien brændes murstenene i en tunnelovn i 2-3 dage, hvor der både skal foregå langsom opvarmning – til maxbrænding på op til 1100 grader - for derefter langsomt at nedkøles igen. Murstenen får sin færdige farve i brændingsprocessen. Stenene pakkes på små paller – disse kaldes stenhoveder og rummer 80 mursten – for derefter at blive pakket ind i plastik og sat på lager.
Mursten kan leveres med mange forskellige overflader:
- Glat - kun maskinsten kan få denne helt glatte overflade.
- Præget/valset – der laves et mønster, buler eller struktur i overfladen.
- Børstet - børster i valsemaskinen giver stenen en børstet overflade.
- Sandet overflade - inden leret lægges i form, vendes det i sand. Dette er primært de håndstrøgne sten.
Her er der benyttet kulbrændte mursten i tre forskellige farver. Samtidig er murstenene placeret i forskellige dybder. Foto: Torben Klint.
Hvordan brændes og farves mursten?
Frem til 1950'erne blev mursten brændt i store rundovne. De sten, der var tættest på varmekilden, blev mørkest og i nogle tilfælde næsten helt sorte, og de, der stod længst fra varmekilden, blev mere lyse og blege i farverne. Mursten og murværk fra den periode har derfor mange nuancer, der adskiller sig væsentligt fra byggeri fra nutiden, hvor murstenen er stort set helt ens.
I dag bliver mursten brændt i tunnelovne ved meget ensartede temperaturer. Stenene kører på vogne igennem ovnen, hvorefter de tørres. Efter tørring får stenene endnu en tur i ovnen, hvor vognene kører igennem stigende temperatur, indtil murstenene er gennembrændte. Denne metode giver alle murstenene en meget ensartet overflade og struktur. Det betyder også, at der kun er få sten, som har egentlige fejl.
Normalt brændes røde sten ved 900-950 grader og gule ved 1.000-1.080 grader. Jo højere temperaturen er, jo mere tæt og kompakt bliver stenen, og jo større styrke får den færdige sten. Hårdtbrændte sten suger mindre vand og er isoleret set en mere robust sten, men denne type sten kræver naturligvis mere energi at fremstille, og det er langt fra alle projekter, hvor der er behov for disse egenskaber. Temperaturer over 1100 grader vil dog resultere i at leret smelter.
Mursten med glasur, altså glaserede tegl, får lagt glasuren på overfladen efter første brænding, og de bliver brændt igen i en specialovn. I denne efterbrænding brændes glasuren på stenene ved et lavt smeltepunkt, så stenen ikke bliver porøs af at blive opvarmet igen.
Før i tiden fandtes der kun mursten i gule og røde nuancer. Dette er der de seneste år lavet kraftigt om på. I dag kan du stort set få mursten i alle farver. Farverne opnås via tilsætning af oxider eller ved en særlig brænding med eksempelvis lavere ilttilførsel.
Hvordan genbruges mursten?
Som med andre materialer er det altid en god ide at tænke på genbrug. Du skal dog være opmærksom på, at genbrugte mursten skal opfylde de samme krav som nye, når de anvendes til samme formål. Der findes i dag producenter, som kan levere CE-godkendte brugte mursten til byggeriet.
Produktionsmetoden, men også byggeteknikken, har ændret sig gennem de seneste 100 år. Nye mursten bliver i dag produceret, så de er stort set ens og derfor af samme kvalitet. Førhen kunne kvaliteten godt variere fra sten til sten. Det blev dog kompenseret ved en håndsortering både efter brænding og ved anvendelse.
Du skal være opmærksom på, at suge- eller vedhæftningsevnen på grund af tidligere anvendelse kan være nedsat, ligesom fx belastninger kan have nedsat levetiden på en mursten.
Vær også opmærksom på at murværk af genbrugssten kan give risiko for revnedannelser, afskalninger, forvitringer, hvis de overfladebehandles med puds eller tyndpuds.
Har murstenene i dit hus givet op, og skal du have købt erstatninger, kan det betale sig at være opmærksom på den store prisforskel, der er på forskellige mursten. Men glem ikke æstetikken. Foto: Dmitry Grishin
Hvad koster mursten?
Priserne på mursten varierer rigtig meget. Dette skyldes især det større udbud af typer, sorteringer, farver og formater, vi har set de seneste 10-15 år. Nogle af de nye sten er meget dyre, men de er også nærmest unikke.
Priserne kan variere fra 3-4 kr. pr. stk. til op imod 40 kr. pr. stk (for en særlig sten i specialmål). Men typisk vil prisen ligge mellem 6-10 kr. pr. stk. (januar 2023).
Hvis stenen har det danske klassiske mål, 228 x 108 x 54 mm, går der ca. 63 mursten pr. kvadratmeter facade. Der regnes dog altid med lidt spild, og derfor regner man med 66 sten pr. kvadratmeter.
En kvadratmeter standard murstensvæg koster dermed ca. 500 kr. i materialer + udgift til mørtel og murbindere. Dertil kommer arbejdsløn, hvor det typisk tager længere tid at bygge en murstensvæg end det gør at opføre en væg i fx gasbeton.
Det kan være en god idé at forhøre sig hos flere producenter og undersøge priserne på de enkelte produkter, før du køber mursten. Der kan være store prisforskelle og store rabatter at hente – både når der skal handles stort og småt ind. Vær også opmærksom på leveringstiden. Nogle sten har op til 50 ugers leveringstid.
Priseksempel
Med fire facader på huset, som til sammen dækker 120 m2, skal der altså bruges 120 x 66 sten. Det vil sige 7.920 sten.
Normalt køber man mursten i partier a 1.000 stk. Afhængigt af, om de er maskinstrøgne eller blød- eller håndstrøgne, ligger priserne for 1.000 sten normalt mellem 3.000 kr. og op imod 20.000 kr. (alle priser ekskl. moms). Hvis vi regner med 7.000 kr. for 1.000 sten, ser regnestykket således ud:
De 7.920 sten rundes op til 8.000. 8 x 7.000 kr. giver en pris på 56.000 kr. for mursten til husets ydervægge.
