Fuger i murværk

Fugerne er den mørtel, der findes imellem murstenene. Fugerne i murværk har en bestemt størrelse. Standardstørrelsen for både de vandrette og de lodrette fuger er ca.12 mm. Men variationerne kan være store. 

Fugerne i murværk har blandt andet den funktion, at de binder murstenene sammen og er med til at gøre facaden tæt. 

Desuden indgår fugen/mørtlen mellem murstenene normalt i vægkonstruktionen som kraftoverførende. Det vil sige, at vægten fra fx tagkonstruktion forplanter sig ned gennem de bærende mure og ned i fundamentet. Denne belastning skal fugerne kunne holde til.

For at en muret facade bliver både tæt og holdbar, skal fugerne imellem murstenene passe til disse mursten. Fugerne er en forudsætning for, at en muret facade kan stå og holde i mange år. Det er derfor meget vigtigt, at man bruger den rigtige mørtel, når der fuges. 

Hvornår skal fuger i murværk vedligeholdes?

Fugerne er stort set det eneste, der kan kræve vedligeholdelse på murværket, men i langt de fleste tilfælde kan fugerne holde uden nogen form for vedligeholdelse. Det er forholdsvis nemt at se, hvornår fuger trænger til vedligeholdelse. Er dele af fugen faldet ud? Skaller de? Er der tydelige revner? Er der angreb af murbier? Er fugen meget porøs, så meget at den kan skrabes ud med en finger? 

Disse forhold gør, at man bør overveje at få skiftet fugerne helt eller blot lokalt. 

Skader på fuger kan skyldes sætninger, frostsprængninger og angreb af murbier. De kan også skyldes, at fugen ikke er lavet stærk nok. Eller blot almindeligt slid fra vind og regn.

Det er vigtigt for murværket, at du løbende reparerer de skader, der opstår på fugerne. Hvis der mangler mørtelfuger mellem stenene, eller fugerne er ødelagt, kan murstenene nedbrydes hurtigere. I slemme tilfælde kan dårlige mørtelfuger være årsag til fugtskader inde i huset, da facaden bliver utæt og ikke holder regn og sne ude. 

Hvilken type mørtel findes der? 

Når en fuge skal udskiftes eller repareres, er det vigtigt, at den nye fuge er af samme type som den gamle. Ændres fugens styrke og kvalitet, vil der kunne opstå skader i muren. 

Det er ikke helt ligetil at finde ud af, hvilken type mørtel der er mellem stenene. Det kan derfor anbefales at få en murer til at udføre arbejdet. 

Hvis fugemørtlen indeholder for meget cement, vil den blive for hård og stærk, og murstenene kan blive ødelagt, da fugen ikke kan optage de tryk og træk, der er i konstruktionen. Murstenene vil knække eller knuses, dvs. skalle af og flække. Er fugen derimod for blød, vil den smuldre og/eller løbe ud, når den bliver lagt ind i mellemrummet.

En mørtelfuges hårdhed og styrke afhænger af, hvilke stoffer der er i mørtlen. En mørtelfuge indeholder forskellige typer bindemiddel, tilslagsmaterialer og tilsætningsstoffer (fx et farvestof),og det er forholdet mellem disse, som bestemmer mørtlens egenskaber.

Bindemiddel 

Der skelnes mellem to forskellige typer bindemidler i mørtel:

• Hydrauliske bindemidler.
• Ikke-hydrauliske bindemidler.

De hydrauliske bindemidler får deres styrke, når de tilsættes vand og efterfølgende hærder. Det mest anvendte hydrauliske bindemiddel er cement.

I ikke-hydrauliske bindemidler sker hærdningen af mørtlen, når den kommer i forbindelse med kuldioxid fra luften. Kalk er det mest anvendte ikke-hydrauliske bindemiddel.

Der findes også mørtel, hvor 70-80 procent af mørtlens styrke kommer fra hydrauliske bindemidler og de sidste 20-30 procent fra ikke-hydrauliske bindemidler - såkaldte "receptmørtler".

Mængden af bindemiddel er afgørende for den færdigblandede mørtels egenskaber, dvs. hvor nem den er at arbejde med og styrken i den hærdede mørtel. 

Tilslagsmaterialet i mørtlen skal forbedre mørtlens evne til at arbejde og hærdningen af den. Det mest anvendte tilslagsmiddel er bakkesand (fint sand) eller strandsand.

Mørtelbetegnelser henviser altid til bindemidlet og evt. til blandingsforholdet.

En mørtel med betegnelsen "K 100/1200" er en kalkmørtel med 1.200 kg tilslagsmateriale pr. 100 kg kalk.

"KC 50/50/700" er en blandingsmørtel med 700 kg tilslagsmateriale pr. 100 kg bindemiddel, som i dette tilfælde er 50 kg kalk og 50 kg cement. 

Konsistens

Mørtlens konsistens er meget vigtig for arbejdets udførelse. Mørtlen skal være blød og elastisk. Mørtlens blødhed og elasticitet bestemmes af dens fugtindhold. 

Det er ikke muligt at angive præcist, hvor meget vand der skal i en mørtel, og det kræver også erfaring at blande den perfekte mørtel. 

Hvis mørtlen er for tung og uelastisk kan den ikke bruges, da den hærder for hurtigt og er for stiv at arbejde med. For meget vand i mørtlen betyder, at den ikke kan hærde ordentligt, og murstenene vil derfor "sejle", dvs. skride ud. 

Hvordan udskiftes fugerne i murværk?

Er det nødvendigt at udskifte fugerne, er det først og fremmest en god idé at rådføre sig med en dygtig murer, inden du går i gang med arbejdet. En murer vil kunne give gode tips om, hvad du skal gøre, både med hensyn til mørtel og selve udkrasningen af fugerne. 

1. Start med at kradse 13-20 mm af fugen ud. Det gør du nemmest med en "fugefræser" eller en "rillefræser", som kan lejes i et byggemarked. Lad være med at forsøge med en vinkelsliber, da den nemt smutter og laver mange mærker i murstenene. Du kan selv lave en fugeskraber ved at hamre et søm i enden af en pind. Herefter klipper du sømhovedet af i en afstand, så sømmet får den ønskede længde (min. 13 mm). Rens derefter fugerne med en stiv kost. Du kan også bruge trykluft, men du skal være meget forsigtig, da du nemt kan komme til at blæse fugerne helt ud. Til sidst renses fugerne med vand. 
2. Når fugerne er rene, blander du mørtlen. Alle fugerne fuges med et smalt fugejern - en smal murske, der passer lige ind imellem fugerne. Du må ikke fuge i direkte sollys, da fugerne så ikke vil sidde ordentligt fast.

Forskellige typer fuger

En fuge kan se ud på mange forskellige måder. De mest almindelige fuger er:

• Skrabefugen eller den fyldte fuge, som fylder mellemrummet mellem de to mursten helt op. Den hedder skrabefuge, fordi man skraber af med murskeen.
• Trykket fuge eller komprimeret fuge, hvor fugen ligger ca. 5-10 mm inde bag murstenens forkant.
• Hulfuge, som er en rund/oval fuge, der buer indad.
• Tilbageliggende fuge, hvor fugen ligger ca. 20-30 mm inde bag murstenens forkant.
• Udadkehlede fuger, som rager ud over murstenens forkant (findes primært på ældre bygninger i købstæderne)

Det er en meget omstændelig proces at fuge en hel facade om, og det kan nemt komme til at tage rigtig mange timer. Derfor kan det som regel betale sig at få en murer til at udføre arbejdet. 

Der er ikke så meget, du kan gøre for at forlænge fugernes holdbarhed. Det er en god idé at holde øje med, om fugerne er i god stand, og at de ikke er angrebet af murbier. 

Du kan undersøge murværket minimum en gang om året. Tag en skruetrækker og krads i fugens overflade. Er fugen hård og fast, er den, som den skal være. Smuldrer den og er porøs, vil det være en god idé at skifte den ud. 

Det er vigtigt at tjekke alle husets facader, da der er stor forskel på, om facaden ligger i fuld sol eller i skygge hele dagen. En facade i fuld sol kræver stærke fuger, der ikke sprækker ved den daglige opvarmning. Facader i skygge kan have svært ved at afgive fugt. 

Skal fuger i murværk efterbehandles?

Fuger i murværk kræver ikke efterbehandling. Er fugerne udført korrekt, vil de kunne holde 100 år uden større opmærksomhed.