Fugt på indersiden af ruden er et hyppigt problem ved vinduer med et lag glas eller ældre termoruder. Foto: iStock.

Hvilke problemer opstår der typisk med vinduer?

  • Kondens på ydersiden og indersiden af ruden
  • Utætte fuger
  • Udvendig nedbrydning i glaslister
  • Defekte eller slidte beslag og lukkemekanismer.

Kondens på ydersiden og indersiden af ruden

Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Når den varme luft rammer en kold glasrude, køles den ned, og den overskydende fugt kondenserer på glasset, enten på vinduet med enkeltglas eller på det inderste lag i en termorude.

Kondens kan opstå både på ydersiden og indersiden af ruder. Dug på ydersiden er der ikke meget at gøre ved, og det er ikke et tegn på noget problem. Det opstår typisk efterår og forår og er tegn på, at dine ruder er velisolerede, dvs. som minimum er energiruder med to lag glas. Kondens på indersiden af ruderne er derimod typisk et tegn på manglende udluftning. Jo bedre din rude eller dit vindue isolerer, jo senere får du dug, som er en advarsel om, at den relative luftfugtighed i rummet er for højt og du bør udlufte.

Vinduesrammen har ikke godt af at være fugtig, da det kan medføre skimmelsvamp. Så er der ofte kondens på ruderne, bør du gøre noget ved det. En hurtig løsning kan være at have en tør klud liggende, så du kan tørre fugt væk fra rammen, når der opstår meget fugt - fx om morgenen.

Kondens kan både skyldes vores adfærd i boligen og have byggetekniske årsager: 

  • Kondens på den nederste del af den indvendige side af en termorude eller en energirude skyldes ofte, at der er for fugtigt inde i boligen. Det kan også skyldes en dårligt isolerende rude, eller at rammen eller karmen i vinduet isolerer dårligt. Omvendt kan du også opleve kondens, hvis du har skiftet til nye energivenlige vinduer, som følge af at dit hus er blevet tættere.
  • Kommer der kondens mellem termo- eller energirudens glaslag, er ruden punkteret, dvs. at der er en utæthed et sted, som gør, at der kan komme fugtig luft ind imellem ruderne, hvormed kondensen opstår. Efter noget tid vil man se det som en mælkehvid belægning imellem glassene.
  • Kuldebroer ved afstandsprofilerne, dvs. de profiler, der er mellem glassene i ruderne kan også være årsag til kondens. Afstandsprofiler var tidligere lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som har en høj varmeledningsevne og dermed gør ruden i vinduet koldt. I dag bliver mange afstandsprofiler lavet af butylgummi eller diverse kompositmaterialer, som har en lav varmeledningsevne. 

Hvordan forhindrer du, at der opstår kondens på ruderne?

Hvis du har ældre termoruder, kan det være en god idé at skifte dem ud med nye og mere energivenlige ruder, også kaldet energiruder. Det er en opgave, der nemt og billigt kan udføres af en glarmester, så det er ikke typisk noget, man gør selv.

LÆS OGSÅ:Hvor høj må luftfugtigheden være indendørs?

håndværker skifter rude

Hvis en rude er punkteret skal den udskiftes. Det kan ikke anbefales selv at skifte ruder. Foto: Torben Klint

Er ruden punkteret, er der ikke andet at gøre end at udskifte den. En punkteret rude vil blive mat og uklar med tiden, da den fugtige luft, der kommer ind imellem glaslagene, afgiver salte, som gør ruden mat.

Hvis kondens skyldes, at der er for fugtigt i rummet, skal der luftes godt ud. Det anbefales i det hele taget, at du lufter ud med gennemtræk i 5-10 min. mindst 3 gange om dagen. Oftere på dage, hvor hele familien er hjemme. Gør det evt. på faste tidspunkter, så det bliver en vane for dig. Især i soveværelset er det vigtig at lufte ud, da mennesket afgiver fugt svarende til ca. en halv liter vand i løbet af natten. 

Utætte fuger om vinduerne

De udvendige fuger om vinduerne kan være udført af enten mørtel, fugebånd eller fugemasse. Fugerne skal vedligeholdes, uanset hvilken type fuge der er anvendt.

Det er forskelligt, hvordan fugerne svigter og bliver utætte. Mørtelfuger har en tendens til at revne eller slippe ved vinduets karm. Fugebånd (ekspanderende, asfaltimprægneret skumbånd) kan med tiden blive stift og begynde at smuldre, og fugemasse kan miste elasticiteten og slippe karmtræet.

Når fugerne ikke længere fungerer, kan det i værste fald medføre fugtskader på de omkringliggende bygningsdele, hvilket kan resultere i råd og svamp i selve vinduet. Hvis den indvendige fuge ikke er tæt, kan det også føre til træk indendørs.

LÆS OGSÅ:Dug og kondens på vinduer

vindue og karm

Tjek jævnligt vinduernes fuger for om de revner, smuldrer eller mister elasticiteten. Foto: Torben klint

Opskriften på den bedste fuge til vinduer

De bedste fuger består af en fuge af fugemasse indvendigt, som er luft- og diffusionstæt, og en mørtelfuge eller et fugebånd udvendigt, som er diffusionsåbent.

Det er bedst at bruge en mørtelfuge, da den har længst holdbarhed og ikke kræver så meget vedligeholdelse. Mørtelfuger er mest oplagte til huse af mursten, hvor fugebånd er mest oplagte i træhuse.

Fine revner i overgangen mellem fugen og karmtræ og murværk bliver med tiden større og større, fordi vedhæftningen ødelægges pga. enten svind, sætning eller små bevægelser mellem vindue og murværk. 

Er der tale om fugebånd, kan du enten udskifte dele af det eller det hele. Det vil dog være hensigtsmæssigt at skifte fugebåndet omkring hele vinduet, da det er nemmest og giver et ensartet udseende. 

Er fugen udført af fugemasse, skal hele fugen omkring vinduet udskiftes. Du bør overveje at anvende mørtelfuge eller fugebånd i stedet for den helt tætte fugemasse. En tæt fugemasse, såvel ude og inde langs vinduet, kan føre til råd i træet i vinduet, da fugt som trænger ind bag om træværket ikke kan trænge ud. 

Vedligeholdelse af fuger om vinduer og døre er en del af det løbende vedligeholdelsesarbejde i din bolig, og det er derfor en god idé at gå alle fugerne ved vinduerne igennem med jævne mellemrum. Veludførte mørtelfuger kan ofte holde i mere end 50 år, elastiske fugematerialer holder ofte i mere end 20 år og den normale holdbarhed for fugebånd og -profiler er 20-30 år. Husets beliggenhed har stor betydning for materialers levetid generelt. Hvis du bor tæt på havet, vil saltet i luften sammen med vinden nedbryde fuger hurtigere, end hvis huset lå længere inde i landet.

Udvendig nedbrydning af glaslister

Glaslisterne uden på vinduet er de lister, der holder ruden fast i rammen. De er som regel udført af træ, alu eller plast alt efter typen af vinduer. Især bundglaslisten bliver udsat for meget fugt, for det er her regnvandet ender, og i trævinduer vil den derfor med tiden blive nedbrudt af svamp og råd. 

For at undgå, at glaslisterne bliver nedbrudt, skal de have træbeskyttelse ca. hvert 2.-3. år. 

For at undgå vedligeholdelsesarbejde kan du overveje at udskifte træglaslisterne med lister udført i aluminium eller andet metal, som stort set er vedligeholdelsesfrie. De leder dog kulde og varme lidt for godt, så der skal tænkes over, hvordan de monteres mest hensigtsmæssigt, så der ikke kommer en kuldebro i bunden af ruden. 

Defekte eller slidte beslag og lukkemekanismer

For at undgå, at beslag og lukkemekanismer bliver så nedslidte eller rustne, at de skal udskiftes, bør du en gang om året gennemgå dem.

LÆS OGSÅ:Vedligeholdelsesfrie vinduer

vindue med hængsel

Sørg for løbende at rense og smøre vinduernes hængsler. Foto: Torben Klint

Rens alle beslag og lukkemekanismer med vand tilsat universalrengøringsmiddel og tør grundigt efter med en tør klud. 

Bevægelige dele af rent metal har godt af at blive smurt ind i en syrefri olie, mens bevægelige dele bestående af metal og kunststof bør smøres med stearin eller med specielle smøremidler beregnet til metal og kunststof. 

En sådan årlig gennemgang af vinduernes beslag, gør, at de vil kunne holde i lige så mange år som selve vinduet. 

Vinduets opbygning

Det konstruerede vindue på tegningen skal vise de forskellige elementer, som et vindue kan bestå af. Vinduet er monteret i en ydervæg af mursten. Klik på de enkelte punkter i grafikken for at læse mere.