Hvis dit hus har ødelagte vinduer, kan du skære ned på dit varmeforbrug ved at skifte til nye vinduer. Arkivfoto.
Hvorfor skifte vinduerne ud?
Som andre dele af dit hus bliver også dine vinduer slidte med tiden. Dårlig konstruktion, materialer af lav kvalitet og manglende vedligeholdelse er med til at fremskynde vinduets nedbrydningsproces. Og dårligt isolerende vinduer er noget, der kan aflæses på varmeregningen og mærkes på komfortsiden.
Det er selvfølgelig en stor udgift at skifte sine vinduer ud. Men ud over den økonomiske gevinst i kraft af et lavere varmeforbrug, kan nye og bedre vinduer også være med til at forbedre indeklimaet. Du kan undgå træk og kulde ved og omkring vinduerne.
En udskiftning af vinduerne gør desuden dit hus mere værd, og ved at vælge vinduer som kræver sjældnere vedligehold fx træ/alu, kan du spare nogle vedligeholdelseskroner.
Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, svarer i videoen på 5 spørgsmål om at spare på varmen.
Hvor meget kan du spare ved at skifte dine vinduer ud?
Hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at skifte dine vinduer ud, afhænger af flere faktorer, herunder om vinduerne har 1-lags glas eller termoglas.
Som tommelfingerregel kan man sige, at der er flere penge at spare og større potentiale for komfortforøgelse, jo dårligere vinduer du har.
At dine vinduer er gamle betyder ikke automatisk, at de isolerer dårligt. Også nyere termovinduer kan have en rigtig dårlig isoleringsevne.
Du kan undersøge, om dine vinduer isolerer dårligt, ved at mærke efter, om det trækker ind ad vinduerne, eller om stearinlys i vindueskarmen blafrer meget. Er der kun et lag glas, så kan der helt åbenlyst gøres noget. Tolagsglas isolerer bedre end et, men det er afgørende, at det er energiruder, hvis du skal have en tilstrækkelig isoleringsevne.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) vurderer, at de fleste huse har mulighed for at reducere varmeregningen 25-30 procent, og et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning eller forbedring af vinduer.
Hvilken type vinduesglas skal du vælge?
Når du skal vælge vinduesglas skal du overveje hvilken glastype der skal være i vinduet. Skal ruden bygges op som en 2-lags eller 3-lags rude og hvilken kvalitet skal glasset være? Skal det være jernfattigt glas, energiglas, lyddæmpende eller solafskærmende glas?
Desuden skal du være opmærksom på vinduesrudens LT-værdi. Den beskriver lystransmitansen, dvs. den andel af solens stråler, der trænger igennem ruden. Er rudens LT-værdi på 0,80 vil det sige, at der trænger 80 procent af solens stråler ind i bygningen.
I februar 2021 træder nye krav til nye vinduer i kraft. Det betyder, at vinduer ikke må bortlede mere varme fra boligen, end de optager gennem solens stråler. Dette efterleves med vinduer med energiklasse A.
Vinduer svarende til energiklasse B må kun anvendes i sommer- og fritidshuse. Når valget står mellem en 2-lags eller 3-lags rude, er det især overvejelser om bæredygtighed, der bør spille ind. Der benyttes 50 % mere glas til en 3-lags rude i forhold til en 2-lags rude. Også hensyn til energibesparelser, udsyn, æstetik og økonomi spiller rolle i forhold til valg af rude.
Med vinduer i energiklasse A vil du få energibesparelser og reduceret træk fra vinduesfladen. Med en 3-lags rude skal du være opmærksom på, at du også vil få en rude, der er tungere, har en bredere ramme og er mindre transparent end 2-lags ruden.
Jernfattigt glas er det glas, som lader den største del af sollyset og energien passere igennem glasset. Det er derfor den mindst energibesparende glastype, men det er derimod den glastype, hvor dagslyset opleves klarest og udsigten gengives i de rigtige farver. 3-lags ruder gengiver mindre naturligt lys end 2-lags ruder.
Energiglas har en tynd metalbelægning, der reflekterer varmestråling, derved reduceres varmetabet. Før energiglasset har det altid været ruderne i en bygning, der havde det største varmetab, men sådan er det ikke mere.
Solafskærmende glas kan opnås ved en farvning af glasset eller en coatning/overfladebehandling. Herved forhindres en del af sollyset i at trænge igennem rude og derved stoppes varmen også.
Både energiglasset og det solafskærmende glas vil misfarve udsigten. Hvor meget, afhænger af kvaliteten og farven på glasset.
Hvornår bør du udskifte vinduerne?
Du bør udskifte vinduer, når:
- Der er så stor materialeskade, at det virker umuligt at reparere fx udtørring og rådskader i træværket. Kig særligt efter tegn på råd i bunden af vinduet.
- Der er mange utætheder i samlingerne, som er for vanskelige at udbedre.
- Der er omfattende rust, og beslagene er meget løse.
- Der er valgt vinduer, som æstetisk slet ikke passer til resten af bygningen.
Hvis du har konstateret, at dine vinduer har en dårlig isoleringsevne, og at det er tid for en vinduesudskiftning, bør du overveje, om du kan nøjes med at forny det eksisterende vindue.
Det kan du gøre ved at forbedre det med eksempelvis energiglas og derved gøre det energirigtigt. Dine vinduer kan dog have andre skavanker, der gør, at en fuldstændig udskiftning er den eneste rigtige løsning.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit vindue kan eller bør bevares, kan du få en fagmand til at komme med sin vurdering. Det kan være en tømrer/snedker eller en byggesagkyndig, som også kan give gode råd med hensyn til vinduernes æstetiske og bevaringsværdige værdi.
I mange tilfælde kan det bedre betale sig at energiforbedre de eksisterende vinduer frem for at skifte dem ud. Der bruges store mængder af ressourcer og energi til at udvinde, producere og transportere de materialer og produkter, vi bruger, når vi bl.a. vil energirenovere vores huse. At bevare de gamle vinduer og blot forbedre dem kan være en fordel både økonomisk og æstetisk, fordi du kan bevare stilen, der passer til huset.
Hvilke overvejelser skal du gøre dig, inden du vælger vinduer?
Hvis du skal udskifte dine vinduer, står valget typisk mellem termoruder eller koblede ruder.
Der er forskellige grunde til at vælge det ene frem for det andet - økonomiske, arkitektoniske og byggetekniske.
Økonomiske overvejelser
Økonomisk set er termovinduer som oftest billigere end koblede vinduer, men hvis er der tale om småsprossede vinduer, koster termovinduer og koblede vinduer stort set det samme.
Koblede vinduer har dog en længere levetid end termovinduer på grund af både trærammen og ruden. I mange af de nye sprossede energiruder er sprosserne ikke gennemgående, men som regel kan man vælge enten pålimede eller gennemgående.
Gammelt hus med eksisterende store termovinduer uden sprosser - nedenunder nye koblede vinduer. Arkivfoto.
Arkitektoniske overvejelser
Arkitektonisk set skal du vælge det vindue, der passer bedst til dit hus.
Hvis du har et ældre hus (fra før 1960), bør du måske vælge koblede vinduer. Huset kan oprindeligt have haft koblede vinduer eller kitfalsvinduer, og med koblede vinduer kan du genskabe de originale tynde sprosser og elegante vinduesprofiler.
Hvis du har et nyere hus, hvor de oprindelige vinduer er termovinduer, er det en god idé at vælge termovinduer igen. Udvalget er meget stort, og der er mange forskellige materialer.
For eksempel kan du få kombinationsvinduer med aluminiums- og trærammer. Aluminiumsrammen er udvendig og giver minimal vedligeholdelse. Derudover findes der mange termovinduer i forskellige træsorter på markedet, fx hårde træsorter som teak og mahogni.
Der er tendens til, at flere boligejere vægter de arkitektoniske og æstetiske overvejelser højere, end man gjorde tidligere. Mange vælger at se på, hvilke vinduer deres bolig oprindeligt havde, og de ønsker at genskabe det samme udtryk.
Derudover dukker der også flere begrænsninger op i lokalplaner i form af bevaringsværdi eller fredning af bygninger, hvilket forpligter boligejeren til at bevare de originale vinduer.
Visse steder bliver der også lagt vægt på, at vinduerne er koblede, fordi man ønsker den oprindelige, spinkle sprosse, som netop er mulig på koblede vinduer.
Farven på vinduerne er vigtig. Mange vælger hvide vinduer, når de får nye vinduer. Man bør som regel vælge vinduer i den farve, som de oprindelige havde. Hvide vinduer i et hvidmalet hus kan give bygningen et lidt ”tomt” udtryk. Hvis du ønsker, at vinduerne skal fremstå større, skal de males i en meget mørk farve eller helt sort. Vinduesglas fremstår som sorte, når man kigger på dem udefra.
Vær opmærksom på, at mørke vinduesrammer og karme samt mørke vinduesomgivelser kan give risiko for blænding inde i boligen. Blænding opstår, når kontrasten mellem de mørke farver og himmellyset bliver for stor. Lyse karme og vinduesomgivelser mindsker derimod risikoen for blænding.
Byggetekniske overvejelser
Byggeteknisk er det udførelsen ved karm og ramme, altså tætheden mellem den faste ramme og det oplukkelige parti, der er afgørende for, om et vindue er tilstrækkelig tæt. Her er det valget af den byggetekniske løsning og tætningsliste, der afgør succeskriteriet, og det er derfor uafhængigt af, om du vælger et koblet vindue eller et termovindue.
