Kom på besøg i Malene Lei Rabens have

• Hvem bor her: Forfatter, jurist m.m. Malene Lei Raben sammen med sin mand. Tre voksne døtre er alle flyttet hjemmefra.
• Hvilken slags hus: Villahave i ældre kvarter i Valby med lerjord.
• Hvor mange m2: Grund med hus og have udgør 986 m2.

Hov, dér sidder to voldsnegle og er i gang med at parre sig, eller hvad de nu gør. Det skal vi lige have stoppet, siger Malene Lei Raben og løfter forsigtigt de sammenhængende snegle af planten og får dem neutraliseret.

Snegle er bagsiden ved at have en pænt stor villahave med lerjord, men den er bestemt til at leve med. Malene Lei Raben er nemlig det, som hun selv definerer som et rigtigt havemenneske.

Bogen ”Havemenneske” med udgangspunkt i egne haveerfaringer

”Havemenneske” var også titlen på den anmelderroste bog, som hun udgav sidste forår. Bogen tager udgangspunkt i hendes egne haveerfaringer, men er ikke så meget en praktisk guidebog. Den sætter derimod vores havepassion og -syn ind i en historisk og kulturel sammenhæng med masser af referencer til historie og litteratur. Hvorfor har vi haver, og hvad kan de gøre ved os? 

Selv siger hun, at hendes hensigt var at skrive en havebog, der i sin form minder om en roman. 

August er en kedelig havemåned

Videncentret Bolius besøger Malenes have en lun augustdag – og ja, vi kan godt se, at haven ikke tager sig så smuk og farvestrålende ud som på fotografens billeder her på siderne, der blev taget i slutningen af juni. Men alligevel. 

To rækker med flere mindre, tætbeplantede staudebede strækker sig ned gennem midten af haverummet. Bagerst i haven er der frugtbuske, og nederst i et hjørne mellem to store akacietræer er der anlagt et forhøjet skovbed. Store, hvide kongeliljer står majestætisk i krukker, æbletræerne og et pæretræ bugner af frugt, kålene strutter i højbedene, og sommerfuglene vimser omkring. What’s not to like, som man siger.

– Men august er nu en kedelig havemåned. Meget er tørt, farveløst og vissent, men så sker der heldigvis noget igen i september. Det regner, og ting skyder igen, og vi får en lille, ekstra blomstring, konstaterer Malene Lei Raben.

”Natursyn forandrer sig med alderen”

I dag kan Malene navnene på de talrige arter og sorter, som vi passerer i løbet af en tur i hendes have. 

– Arbejdet med haven begyndte for mig som et emotionelt projekt, men så kommer færdighederne jo, efterhånden som man gør sig sine erfaringer. 

Selvom hun taler som en kyndig gartner, er der alligevel stærke følelser i forholdet til både haver og natur.

– Jeg tror, ens natursyn forandrer sig med alderen. Man får større respekt for den og tænker for eksempel, at de træer der også skal stå her, når jeg engang er borte, siger hun og peger på en række træer i skellet ind mod naboen. 

Plads til både leg og æstetik i haven

Da Malene og hendes mand, Søren, flyttede ind, var de to mindste døtre stadig små, og ud over trampolin havde de både klatrestativ og fodboldmål.

– Jeg ville ønske, at flere fandt ud af, at der ikke skal så meget til for at få noget æstetik ind i haven. Og man kan stadig have plads til børnenes legeredskaber. 

Hun viser som eksempel en plads i haven, hvorfra hun og manden i de første år kunne sidde og nyde rækkerne med staudebede, som de gravede ud til midt i haven. 

– Herfra kunne vi lige nøjagtig ikke se trampolinen på den anden side, siger hun.

I dag er legeredskaberne væk, og børnenes gamle område er i dag havens mere vilde afdeling, hvor græsset får lov til at gro frem til sidst på sommeren. Om foråret er det desuden en løgplæne. Malene har lagt hundredvis af blomsterløg i form af blandt andet narcisser, vintergækker og blå scilla. 

Det bliver en blomstereng med tiden

En have med lerjord er ikke det bedste udgangspunkt for en blomstereng, men Malene har alligevel mærket en forandring. De første år kom der mest græs op, men efterhånden som jorden er blevet udpint, dukker forskellige urter op. 

Men man skal have lidt tålmodighed, fastslår hun. Det gælder i det hele taget, at tålmodighed er godt, når man kaster sig ud i havearbejde.

– Men jeg oplever en tendens til, at man køber sig til færdige haver med for eksempel store træer, buske og tætplantede bede. Det er synd, fordi man derved går glip af selv at opleve, når noget vokser og med tiden lykkes.

1. Har du flere staudebede, så brug nogle af de samme stauder i flere bede. Det giver ro til øjet med rytmiske gentagelser.
2. Lad græsset gro i en del af haven, og slå det ned med le omkring 1. august. Men vær tålmodig. De første år kommer der typisk kun græsser op, men efterhånden vil der dukke flere slags vilde planter op. 
3. Undervurdér ikke stedsegrønne planters fordele. En buksbom- eller takshæk skaber struktur og indrammer bede. Samtidig sikrer disse planter, at der også er noget grønt at se på om vinteren.
4. Placér bedene midt i haverummet. Det er en misforståelse, at staudebede skal gemmes ude i siderne med en græsplæne i midten. 
5. Plant tæt – det gør det sværere for ukrudt som skvalderkål at tage magten. Storkenæb, løvemund og hosta er gode planter, der kan få bugt med skvalderkålen. Hosta har så den ulempe, at dræbersneglene elsker dem.

Vild og mindre vildt i Malene Lei Raben

Ikke alt vil lykkes fra starten, og Malene har selv gjort sig dyrekøbte erfaringer. Alligevel synes hun, at man skal kaste sig ud i det, om end man kan vælge at gå lidt mere strategisk til værks, end hun altid selv gjorde som begynder. 

– Man kan spilde en masse penge ved først at købe det forkerte. Derfor er mit bedste råd til nybegyndere at købe noget stedsegrønt og så ellers alliere sig med andre haveejere og få stauder af dem. Mange af mine stauder står i dag i nabohaverne. Hvert efterår deler jeg dem og stiller nogle ud på et bord ved vejen med et skilt, der opfordrer til bare at tage, fortæller Malene.

Hendes have kræver masser af pasning, men ikke hele året.

– Om sommeren rører jeg den næsten ikke bortset fra at vande, hvis der er behov for det, og klippe taks og buksbom. Det foregår mest i weekender, men jeg går tur herude hver dag.

Gødning skal der til i haven

Den helt store tørn med havearbejde bliver taget forår og efterår. Gødning skal der også til. Hvert forår ankommer der en stor pallefuld Champost.

– Og efter en alvorlig rygskade forrige år har jeg valgt at bruge penge på en mand, som kommer og hjælper med at sprede det ud.

Hun får hestepærer fra en rideskole, og familiens husholdningsaffald omsættes til flydende gødning i en bokashispand. Endelig er der i et lille område bagerst i haven afsat plads til grenaffald, kompost og et rum til ren bladkompost, som hurtigere bliver brudt ned. 

Græsplænen får derimod lov til at passe sig selv året rundt bortset fra klipningen.

Kom tæt på naturen med en have

Haver er ikke natur, men kultur – heller ikke her i Valby, hvor styrede haverum veksler med mere vilde partier. 

Alligevel ser Malene Lei Raben haver som en måde, hvorpå vi kan komme tættere på naturen, lære om planter og jord og ikke mindst lære at respektere naturen. Hun forstår ikke helt, hvorfor der skal forskning og digre rapporter til at dokumentere, at haver kan gøre noget godt ved vores sind. Det er jo åbenlyst, mener hun.

På Instagram deler hun ud af sine haveoplevelser, og de over 5.000 følgere skriver til hende om deres erfaringer og for at få gode råd af ”eksperten”.

– Jeg kan se, hvor lidt mange ved om planter, men interessen er der. Tænk på, at for bare 100 år siden boede 80 procent af os på landet. Jeg tror, det ligger i vores DNA at komme tæt på jord og planter. Og man skal bare kradse lidt i overfladen for at finde ind til det igen.