Tør sommer gav flere sætningsskader – sådan tjekker du dit hus

En sætningsrevne kan opstå, når jorden under huset tørrer ud og dermed får en mindre volumen og således får huset til synke mere ned – ’sætte sig’ – fordi noget af murværket kommer i bevægelse og dermed skaber spænding i facader og vægge.

Sætningsrevner er bl.a. kendetegnet ved:

• Revnen fortsætter typisk fra soklen og op i murværket. Sætningsrevner kan både give sig til kende udendørs og indendørs. 
• Generelt skelnes der mellem sætningsrevner, der udvikler sig, og sætningsrevner, der ikke udvikler sig.
• Hvis revnerne udvikler sig, tyder det på, at der er tale om en igangværende sætning. Jo hurtigere de udvikler sig, jo værre er problemet. Igangværende sætninger skal stoppes hurtigt, så skaderne begrænses mest muligt. 
• Hvis revnerne ikke udvikler sig, kan man tage det mere med ro og få udbedret revnerne ved lejlighed.

Den usædvanlige varme og tørre sommer i 2018 er skyld i flere sætningsskader på huse. Det oplyser flere firmaer til Videncentret Bolius.

- Mange har oplevet at få sætningsskader. Revnerne er opstået, fordi den fede lerjord, der er under de fleste huse i Danmark, er tørret ud på grund af den høje temperatur og manglende regn i sommer. Når jorden tørrer ud, svinder den og får huset til at falde ned – sætte sig – fordi jorden fylder mindre under huset, siger bygningsingeniør, energikonsulent og tømrer Morten K. Mathiasen, afdelingschef i Byggesagkyndig.nu og fortsætter:

- Jorden under et hus svinder ikke lige meget over det hele, når det er varmt og tørt, hvorfor det måske kun er den ene side af huset, der falder lidt sammen. Men bare nogle få millimeter er nok til at skabe en spænding og få huset til at ’bøje’ nogle steder og lave revner.

Selvom alle sætningsskader kommer nedefra og har forbindelse til husets sokkel, kan sætningsrevner godt starte oppefra.

- Revner kan vise sig oppefra og ned, da det giver et træk i toppen på et hus, hvis den ene ende tipper nedad på grund af en sætning, forklarer Morten K. Mathiasen.

Rådgivningsfirmaet DMR Geoteknik A/S har også fået flere henvendelser om sætningsskader.

- Vi har oplevet, at flere har henvendt sig om revner i fundamenterne eller skader på husene efter den varme og tørre sommer, hvilket også skyldes, at medierne har haft et øget fokus herpå. Årsagerne til revnerne i fundamenterne og skaderne er en kombination af almindelig fejlfundering, noget konstruktionsmæssigt og selvfølgelig også udtørringsskader. Men forholdsmæssigt er antallet af revner og skader som følge af den tørre sommer større end normalt, siger geotekniker og afdelingsleder i DMR Geoteknik, Claus Gammelmark Therkildsen.

Hvis du som husejer efter den varme sommer i 2018 har opdaget nye revner eller lagt mærke til, at eksisterende revner er blevet større, er det ifølge Morten K. Mathiasen sandsynligvis sætningsrevner, der skal repareres for at undgå, at der sker yderligere skader på huset.

Nogle revner er det bedst at vente med at reparere til foråret.

- Revner, der har en bredde, hvor man allerhøjst kan klemme et Dankort ind i sprækken – dvs. 1 mm – skal man vente med at få repareret til foråret, når lerjorden er på plads igen og har opnået sin normale fugtighed og fylde. For hvis man reparerer dem for tidligt, kan man risikere, at huset i løbet af vinteren fortsætter med ’at bevæge sig’ og enten påvirker de gamle revner eller skaber nogle nye, siger Morten K. Mathiasen.

- Hvis der er plads til to Dankort eller flere i en revne, skal den laves så hurtigt som muligt, da huset ellers vil kunne blive udsat for alt for meget indtrængning af vand og fugt og dermed også risikere at få frostskader. Så må man leve med, at huset måske ikke endnu er færdigt med at sætte sig, og at man derfor stadig kan få flere revner.

Hvis du opdager en ny revne i dit hus, som du kan stikke et Dankort ind i, råder Morten K. Mathiasen, at du ud over en byggesagkyndig også kontakter dit forsikringsselskab.

- Selvom forsikringsselskaber normalt ikke dækker sætningsskader – medmindre de skyldes udefra kommende faktorer som fx et nærliggende byggeri og dermed kan betegnes som ’en pludselig opstået skade’ – er det alligevel en god ide at melde det til dit forsikringsselskab. 

- Hvis du har fået lavet en rapport over dine sætningsskader – som forsikringsselskabet dog har afvist med begrundelse om, at de skyldes den varme sommer i 2018 – kan du muligvis bruge rapporten på et senere tidspunkt. For hvis du fremover skulle opdage flere sætningsrevner, som ikke entydigt kan begrundes med en varm sommer, kan du med rapporten bedre argumentere for, at de måske skyldes ydre faktorer, som kan være dækningsberettigede, siger han.

I Morten K. Mathiasens tilfælde betyder det, at han skal forstærke de udendørs revner i murværket med både mørtel og armeringsjern på tværs af revnerne, mens de nyopståede revner indenfor i gasbetonvæggene skal behandles med en særlig reparationslim og bølgesøm.

Morten K. Mathiasen har valgt at få professionelle folk til at udbedre sætningsrevnerne. Men du kan også godt gøre det selv, hvis du har styr på mørtler og murerarbejder.

- Udenfor kræver det, at man er god til at mure, mens arbejdet indenfor nok mest kræver, at man er grundig og tålmodig, da man enten skal bore huller langs med revnen for hver 10 cm og sprøjte reparationslim ind, eller skal udkradse revnen for at kunne fylde limen i og bagefter banke bølgesøm på tværs af revnen for hver 6-8 cm. Man kan også gøre begge dele, som jeg har tænkt mig at gøre. Til sidst skal man så også både spartle, evt. tapetsere, og male.

Om murerarbejdet på sit hus udenfor siger han:

- Sætningsrevnerne, som nogle steder ligner en musetrappe, skal repareres, ved at ca. hver tredje fugelinje – med en lodret afstand på 30 cm – fræses/kradses fri for mørtel 30-40 cm på hver side af revnen. Fugerne kradses ud i fuld fugebredde og 2-3 cm i dybden. Herefter skal der lægges rustfrit armeringsjern ind i fugelinjen i den fugtige mørtel. Til sidst lægger man et lag fugemørtel udenpå.  Er der tale om en pudset facade, skal der pudses lidt op og evt. vandskures – filtes – med en fugtig svamp for dermed at få pudsen til at falde sammen. Man vil dog desværre altid kunne se disse reparationsarbejder.

Han tilføjer:

- Hvis revnen ikke er bredere end 1-2 mm – det vil sige tykkelsen på to Dankort – kan man muligvis nøjes med at kradse mørtlen ud omkring revnen og fylde ny mørtel i revnen hele vejen op.

Sætningsrevner ser meget forskellige ud og kan ligne musetrapper og lyn eller være helt lige linjer. Hvis du har opdaget nye revner i dit hus, anbefaler Morten K. Mathiasen, at du rådfører dig med en byggesagkyndig person – som fx en geotekniker, ingeniør, bygningskonstruktør eller murer.

Ellers anbefaler han, at husejerne løbende holder øje med både gamle og nye revner.

- Alle huse har revner i et eller andet omfang. Men det er en god ide at sætte mærker med dato ved revnernes ender, så man kan følge en evt. udvikling.