Det kan ende med at blive dyrt, hvis du ikke vedligeholder dit tag. Afsæt derfor en dag 2 gange om året til et ordentligt eftersyn af husets tag. Det betaler sig. Foto: Arkiv
Hvilke alvorlige konsekvenser har et utæt tag?
Taget er en af de vigtigste dele, når det kommer til at holde din bolig tør og tæt.
Bliver dit tag ikke vedligeholdt løbende, kan det give alvorlige fugt- og vandskader. Det går ikke bare ud over selve taget, men kan også føre til massive ødelæggelser på resten af huset.
Får en utæthed i taget lov at udvikle sig kan det resultere i, at hele taget skal udskiftes, hvilket er dyrt. En ny tagbelægning koster typisk omkring 1.000 og op til 3.000 kr. pr. m².
Skal du også skifte spær og isolering kommer prisen op på 4.000 til 8.000 kroner pr. m², alt afhængigt af tagtype. Er skaden af mere alvorlig karakter, kan det desuden være nødvendigt at udskifte andre dele af huset, fx indvendige vægge og lofter.
Derfor kan det godt betale sig at være lidt på forkant og løbende tjekke tagets stand. Læs nedenfor, hvad du skal være opmærksom på, når du gennemgår taget.
Hvor opstår utætheder i taget typisk?
Der er en række tagskader, som går igen:
- Utætheder omkring de inddækninger (typisk bukket metal), der sidder, hvor bygningsdele som skorstene, antenner, kviste og udluftningshætter stikker op af taget.
- Utætheder ved ovenlys.
- Utætheder i skotrenden, der hvor to tagflader mødes.
- Utætheder ved rygningen, dvs. toppen af taget.
- Utætheder ved tagfoden/tagudløbet omkring tagrender, hvor den største mængde vand samles, når det regner.
- Egentlige revner eller huller i taget.
- Utilstrækkeligt hældning/fald af tagbelægning.
Tagets rygning er et af de steder, hvor der ofte opstår skader. Foto: Torben Klint
Det er også vigtigt at være opmærksom på utætheder i skotrenderne eller ved inddækninger. Foto: Torben Klint
Hvorfor opstår utætheder?
Utætheder i et tag kan have mange årsager. De typiske er:
- Monteringsfejl.
- Naturlig nedbrydning.
- Dårlig vedligeholdelse.
- Udefrakommende elementer.
Vejret nedbryder taget. Har du et ældre tag, bør du være opmærksom i perioder med kraftige snemængder. Foto: Arkiv
Tagsten kan flække, falde af eller få huller. Det er en alvorlig skade, da vandet så frit kan løbe ind til den bagvedliggende tagkonstruktion. Foto: Arkiv
Skader på taget kan også skyldes udefrakommende elementer. Fx væltede træer i forbindelse med stormvejr. Foto: Arkiv
Monteringsfejl
Monteringsfejl eller fejl i udførelsen er desværre ikke unormalt i byggeriet. En fejl kan fx være, at undertaget ikke er afsluttet korrekt ved stern/vindskede/tagfod (kanterne af taget) eller ved ovenlysvinduer og skorsten.
Så kan der løbe vand ind under undertaget og ind i tagkonstruktionen.
En anden monteringsfejl kan være, at tagbelægningen lægges for tæt, så den ligger i spænd. Det vil fremkalde spændinger, der i sidste ende kan resultere i revner og utætheder. Lægges tagbelægningen med for stor afstand, er der stor risiko for at overlæggene i belægningen ikke kan holde tæt.
Naturlig nedbrydning
Alle bygningsdele er påvirket af vejret, men taget er specielt udsat. Sol og varme, hård blæst, temperatursvingninger og regn nedbryder langsomt de fleste tage over tid.
I perioder med ekstreme vejrforhold, fx storm, skybrud eller kraftige snemængder, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på dit tag.
Dårlig vedligeholdelse
Manglende vedligeholdelse af taget og de omkringliggende bygningsdele kan også resultere i utætheder. Det værste, du kan gøre, er at ignorere skader og udsætte reparationer, da det kan koste dig dyrt i sidste ende.
Sørg derfor for at få renset dine tagrender minimum 2 gange om året. Efterse i samme ombæring inddækninger omkring skorstene og andre bygningsdele.
Udefrakommende elementer
Der kan også opstå utætheder i dit tag på grund af udefrakommende elementer. Fx kan afbrækkede grene eller fyrværkeri slå hul på taget. Har nogen været oppe og gå på taget, kan tagbelægningen være blevet forskubbet, revnet eller trådt i stykker.
Sådan gennemgår du dit tag for utætheder
Vil du utætheder og følgeskader til livs, bør du tjekke dit tag 2 gange om året. Forår og efterår er de bedste tidspunkter. Vær omhyggelig i din gennemgang, og reager med det samme, hvis du opdager fejl. Kontakt en tømrer, som kan hjælpe dig med reparation af dit tag.
Er taget ved at være udtjent, er det en god idé at tjekke det oftere, og som nævnt også under særlige forhold som fx kraftigt regnvejr, storme og voldsomt snefald. Afsæt god tid til at gå dit tag igennem en dag, hvor vejret er godt. Et grundigt tjek af taget kan ikke udføres på 10 minutter, så sæt gerne dagen af til det.
Har du et tagvindue, kan du stikke hovedet ud gennem det og tjekke, hvordan taget ser ud. Foto: Claus Bjørn Larsen
Ellers kan du ved de fleste hustage komme langt med en stige. Når du kravler op, skal du blandt andet tjekke, om tagstenene sidder ordentligt fast. Foto: Arkiv
Tjek dit tag udefra
- Tjek, om rygningen (toppen af taget) er intakt.
- Kig efter skæve tagsten og tagplader, da det er tegn på, at de ligger løst.
- Kontrollér, at tagbelægningen ligger, som den skal, og leder vandet væk fra taget.
- Kig efter knækkede, revnede eller defekte tagmaterialer.
- Tjek inddækningerne, hvor der er gennembrydninger i tagfladen, dvs. omkring bygningsdele, der stikker op af taget. Inddækninger skal være tætte og uden huller.
- Tjek skotrenderne. De skal være hele og jævne uden for meget begroning.
- Tjek, om tagrenderne er utætte eller tilstoppede. Får vandet lov at hobe sig op i tagrenden, får det også fred og ro til at trænge ind i mindre huller/revner i tagkonstruktionen.
- Kontrollér din skorsten for løse mursten, og vær sikker på, at topstenen/afdækningen sidder forsvarligt fast.
Kan du ikke nå dit tag på en stige, så brug fx en kikkert eller et kamera med kraftig zoom, mens du står i haven eller på en stige, så du får et skarpt blik på tagets tilstand. Kig også ud ad eventuelle tagvinduer.
Du kan også leje eller købe en rygningsstige. Det er en stige, som du kan rulle op på tagfladen. I toppen af stigen er der bøjler, som lægger sig ind over tagrygningen for at holde den fast. Alternativt kan du leje et lille stillads. Så kan du stå sikkert og tjekke dit tag fra stilladset.
Du kan lave direkte tilsyn til dit tag indefra, hvis du har en uudnyttet førstesal eller et uudnyttet loft. Foto: Arkiv
Tjek dit tag indefra
Hvis du har en udnyttet førstesal:
- Kig efter fugtskjolder på indersiden af loftet. De viser sig oftest i hjørner og samlinger, ved ovenlys og kviste.
- Kig efter skimmelsvampevækst i konstruktioner.
- Vær opmærksom på, at utætheden ikke nødvendigvis befinder sig lige oven over fugtskjolden. Indtrængende fugt kan "løbe" langt, fx langs spær eller andre bygningsdele, og resultere i en skjold langt fra selve utætheden. Det gør det svært at lokalisere utætheden.
- Er du i tvivl om, hvorvidt du har en lækage, eller har du problemer med at lokalisere den, er det en god idé at kontakte en tømrer, som kan hjælpe med besigtigelsen.
Hvis du har et uudnyttet loft:
- Kravl op på loftet, og tjek tagets underside.
- Se efter fugtskjolder på indersiden af tagbelægningen, lægterne og isoleringen/gulvet.
- Sluk for lyset og tjek tagfladen for lyssprækker. Kan du se lys nogle steder, kan det skyldes ujævnheder i tagoverfladen eller defekter i tagbelægningen.
- Tjek også træet i tagkonstruktionen for angreb fra husbukke eller borebiller. Specielt husbukke kan hurtigt forvolde store skader. Du kan opdage skadedyr i træværket ved at kigge efter små runde eller ovale huller i træværket. Hvis angrebet er aktivt, dvs. at insekterne stadig er i live, vil der ofte være boremel under hullerne. Boremel er gul-orange støv fra de gange, der er blevet boret af insekterne.
Hvilke utætheder er typiske for forskellige tagtyper?
Alt efter hvilken tagtype dit hus har, kan der være bestemte former for utætheder, du skal være opmærksom på. Også tagets levetid varierer alt efter materialet. Læs om forskellige tagtyper herunder.
Tegl- og betontagsten
Især tegl- og betonstenstage, der er mere end 50 år gamle, er ekstra udsat for utætheder. Ældre tage med tagstensbelægninger er ofte understrøget, hvilket ofte vil sige, at der er mørtel på undersiden af tagstenene i samlingerne.
Understrygning benyttede man sig af før i tiden for at hindre, at der kom regn eller sne ind under tagbeklædningen. I dag anvender man undertage.
Understrygningen skal løbende vedligeholdes. Er understrygningen faldet ud, skal der understryges igen. Især på lidt ældre tage opstår der ofte problemer omkring rygningen (toppen eller spidsen af taget), når mørtelen ikke længere kan holde rygningsstenene på plads. Mørtlen revner og falder ud. Er rygningsmørtlen revnet meget eller faldet ud, bør den repareres for at hindre, der trænger fugt ind.
Har du et fladt tag med tagpap, bør du være opmærksom på, at der ikke kommer fordybninger, hvor store pytter vand kan samle sig. Foto: Arkiv
På tage med skifereternit har tagpladerne en tendens til løfte sig. Det sker ofte, hvis mos får mulighed for at kile sig ind under pladerne. Foto: Arkiv
Tagsten fastgøres oftest med bøjler fra bagsiden af tagstenen til lægten. Det er ikke alle tagsten på en tagflade, der skal fastgøres.
Det er typisk den nederste eller næstnederste vandrette række, den øverste vandrette række og de lodrette rækker langs gavlene, der skal fastgøres. Desuden skal tagstenene typisk fastgøres i hver 3. diagonalrække.
Men det varierer. Det er blot for at understrege, at alle tagsten ikke behøver at være fastgjort til lægterne.
Tagstenen blev før i tiden oftest fastgjort med ståltråd. Ståltråden kan med tiden ruste helt bort, så der kan være behov for at binde tagstenene fast igen, hvis de ligger meget løst.
Overfladen på tegltagene kan med tiden forvitre, og det kan ende med huller i stenene. Er der huller eller revner i tagstenene, skal de udskiftes.
Nye tage har undertag. Det er typisk en dug, som er spændt ud på oversiden af spærene. Undertaget skal sikre, at evt. vand eller sne bliver holdt ude af selve tagkonstruktionen.
Bølgeplader (typisk fibercement)
Bølgeplader bliver med tiden nedbrudt af vind og vejr. Pladerne kan i værste fald flække de steder, hvor de er skruet sammen, hvilket i sagens natur skaber revner, som regnvand kan trænge igennem. Er der revnede plader bør de udskiftes.
Ved bølgepladetage kan der opstå problemer med utætheder ved rygningen, som når der er fygesne eller slagregn, som kommer ind til tagrummet. På mange tage er der monteret bølgede skumbaner, der stopper fygesne mv.
Er dette ikke monteret, eller er det forvitret, og oplever du, at der kommer fugt ind, kan du montere nye skumbaner.
Et bølgepladetag med mere end 35 år på bagen er særligt udsat for at få utætheder.
Bølgepladetage af fibercement, der er lagt inden 1990, kan indeholde asbest, som er sundhedsskadeligt at indånde. Det kan ske, hvis bølgepladerne fx bliver knækket, skåret eller boret i, hvilket frigiver asbestfibre til luften. I denne artikel kan du se, hvordan du tjekker, om der er asbest i dit tag, og hvordan du i så fald skal forholde dig.
Kunstskifer (typisk fibercement)
I dag lægges der altid et undertag under tagplader af kunstskifer, hvilket giver taget ekstra beskyttelse. Men er dit kunstskifertag mere end 35 år gammelt, bør du være ekstra opmærksom på utætheder.
Tagplader af kunstskifer kan have en tendens til at løfte sig, hvor de er sat sammen. Ofte er det store puder af mos, som gror på taget, der tvinger dem op. Er der store mospuder, som løfter pladerne, kan de fjernes forsigtigt med en kost.
Ligesom bølgeplader kan kunstskifer af fibercement, der er lagt inden 1990, indeholde asbest.
Tagpap
Er dit tagpaptag mere end ca. 30 år, skal du være ekstra opmærksom på utætheder.
Utætheder på tagpaptage opstår oftest ved overgangen mellem de enkelte baner tagpap. Her risikerer "limningen" at gå op, hvis taget i længere tid har været udsat for vandpytter og kraftig solvarme.
Gennemgå taget, og se om du kan løfte tagpappen op ved samlingerne. Kan du det, er der sandsynligvis utætheder. Hvis der blot er tale om en mindre utæthed, kan den lukkes ved hjælp af tagkit eller andre produkter, der kan anvendes til mindre reparationer af tagpap.
Selv om tagpap er relativt robust og kan holde til vand i lange perioder, har flade tage med tagpap også en tendens til at danne såkaldte "lunker", der er fordybninger i taget, hvor regnvand kan lægge sig i små pytter. Lunker slider på taget. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis dit tag har tagpap og har lille eller slet ingen hældning. Er der små luftlommer mellem tagpaplagene, kan der over tid opstå "dampbuler", der er buler på taget. Ligesom med lunker kan dampbuler over tid udvikle sig til utætheder.
Stålplader
Ud over de generelle problemer, som gælder alle tage, skal man med tage af stålplader (fx Decra), være opmærksom på, at de er meget lette. De er derfor ikke så modstandsdygtige i kraftigt blæsevejr. Vær derfor ekstra opmærksom på dit tag i forbindelse med storm.
Da tage af stålplader er et relativt nyt fænomen, er det svært at sige noget om, hvor lang deres levetid er. Men er dit tag over 40 år, må du forvente, at det er slidt og ekstra udsat for utætheder.
Utætheder i taget kan føre til vand- og fugtskader. Her er selve tagets trækonstruktion rådnet. Foto: Arkiv
Her ses et eksempel på et alvorligt angreb af skimmelsvamp på tagets underside. Foto: Arkiv
Hvad dækker forsikringen, når taget er utæt?
Fygesne
En almindelig husforsikring dækker sædvanligvis ikke fugtskader på grund af fygesne, som er trængt ind via utætheder og/eller via udluftningskanaler. Her har du som husejer selv ansvaret for at sørge for, at dit loftsrum ikke er fyldt med fygesne, som kan forårsage vand- og fugtskader.
Uforudsete skader
Utætheder, der opstår i forbindelse med stormvejr, som tagmaterialer, der blæser af, afbrækkede grene eller væltede træer, er normalt dækket af din husforsikring. Det gælder også lynnedslag og skader som følge af fyrværkeri.
Råd og svamp
Råd og svamp er det sværere at sige noget generelt om, da forsikringsdækningen kan variere fra selskab til selskab. Typisk dækker forsikringen ikke disse skader, medmindre du har tegnet en udvidet forsikring, der dækker svampeskade. Men kontakt dit forsikringsselskab for at høre, hvilke regler der gælder i lige præcis dit tilfælde.
