Det tager mindst 3 måneder for en rådskade at udvikle sig, men typisk tager det længere tid, og der kan gå op til flere år. Ofte opstår råd, fordi husejeren ikke reagerer på fugtskader i tide. Foto: Bolius
Hvorfor bør du tjekke huset for råd og svamp?
Råd og svamp kan nedbryde træværk, træfiberplader, pap i gipsvægge, tapet og andre byggematerialer, der indeholder organisk materiale. Svampene lever nemlig af det organiske materiale.
Træ udgør en vigtig del af skelettet i mange huse. Der er som regel træ i tagkonstruktionen, og typisk er det også træbjælker, der bærer gulvet mellem etagerne i et hus.
Det kan blive meget dyrt og besværligt at redde huset, hvis der går for lang tid, før du opdager råd og svampeskader og gør noget ved problemet. Tjek derfor dit hus for tegn på råd og svamp hvert år.
Hvorfor opstår råd og svamp?
Råd og svamp opstår, når træværk og andre organiske byggematerialer bliver udsat for fugt.
Svampene kræver nemlig fugt for at kunne vokse - ligesom planter.
Her ses en fugtskade, hvor der er stor risiko for, at der kommer svamp på sigt, hvis skaden ikke udbedres. Arkivfoto.
Forhold som disse kan medføre råd og svamp:
- Regnvand, der trænger ind gennem utætheder i tag og facade.
- Grundfugt. Fugt fra jorden, som kommer op gennem gulv og sokkel.
- Sommerkondens. Varm og fugtig udeluft, der trænger ind i konstruktionerne og sætter sig på kolde overflader som kondens. Det er særligt et problem i sommermånederne, heraf navnet.
- Manglende tæthed. Varm og fugtig indeluft, der trænger ud i konstruktionerne og sætter sig på kolde overflader som kondens hvis ikke der er etableret dampspærre, eller konstruktionen på anden måde er tæt.
- Fugt i køkken og bad, fordi der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud efter badning, tøjtørring, madlavning m.m.
- Manglende udluftning i soveværelset.
- Vandskader, som ikke opdages i tide, fx et lækket vandrør eller utætte fuger i badeværelset.
Hvad er forskellen på råd og svamp?
Det er ikke helt ligegyldigt, om en skade skyldes råd eller svamp. Og det er også vigtigt at få slået fast, hvilken slags svampe eller bakterier der er på spil i huset, da nogle svampe er mere alvorlige at få inden for dørene end andre.
Ofte er det dog nødvendigt at få foretaget prøver for at få klarhed over disse ting. Der findes forskellige svampelaboratorier, der kan foretage en analyse, fx Kiwa Bygningsanalyse, Hussvamp Laboratorietog Goritas. En analyse koster ca. 1.000 kr. Den foretages ved, at du skraber eller skærer et stykke af det materiale, du vil have tjekket, og sender det i en prøvekuvert til firmaet.
Råd
Råd skyldes svampe og/eller bakterier, som nedbryder træet. Der er tale om råd, når nedbrydningen går relativt langsomt.
Det tager mindst 3 måneder for en rådskade at udvikle sig, men typisk tager det længere tid, og der kan gå op til flere år. Ofte opstår råd, fordi husejeren ikke reagerer på fugtskader i tide.
Svamp
Det kaldes en svampeskade, når trænedbrydende svampe nedbryder træværket hurtigt. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvilken slags svamp der er tale om.
Eksempel på et alvorligt angreb af ægte hussvamp. Foto: Arkiv
Ægte hussvamp
Den værste svamp at få ind i huset er ægte hussvamp. Den kan give store ødelæggelser, fordi den vokser hurtigt og er i stand til at sprede sig over meget store områder.
Eksempelvis kan en ægte hussvamp selv i høje etageejendomme lave ødelæggelser fra kælder og helt til kvist. Undervejs nedbryder den træværket, og den kan også angribe murværk og andre bygningsdele.
Ægte hussvamp spreder sig ved hjælp af strenge, og via disse kan den transportere vand og næring til områder, der ellers er tørre. Det gør det rimelig svært at bestemme omfanget af et svampeangreb.
Andre trænedbrydende svampe i huse
Der findes flere svampe, der kan nedbryde træ og andre organiske materialer i vores huse.
Det er korkhat, hvid tømmersvamp, gul tømmersvamp og barksvamp. Disse svampe er ikke så slemme som ægte hussvamp, da de ikke breder sig nær så meget. De holder sig til områder, hvor der er fugtigt, og er derfor lettere at komme til livs, når man opdager dem.
Skimmelsvampe
En anden type svampe, som optræder i huse, er skimmelsvampe. Skimmelsvampe nedbryder ikke træværket, men du bør fjerne dem alligevel, da de giver et usundt indeklima. Det er dog ikke gjort med at fjerne dem. Hvis du ikke får fjernet kilden til fugten, så kommer de lynhurtigt igen. Det kan være en løsning at montere udeluftventiler i ydervægge eller få et ventilationsanlæg med varmegenvinding, så du er sikker på tilstrækkelig ventilation af din bolig.
Skimmelsvampe i huse kan fx give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og allergi.
Derfor bør du rense skimmelsvampene af mure, vægge og lofter med Rodalon, Protox eller et andet svampe- og bakteriedræbende middel. Der findes desuden mange professionelle firmaer, som arbejder med at fjerne disse.
Fjern også byggematerialer, som fx tapet og gipsplader, der er angrebet. Skimmelsvampe giver store problemer i nogle fugtskadede huse, da angrebene kan være meget omfattende. I nogle tilfælde kan hele tagkonstruktionen eksempelvis være angrebet.
Hvordan opdager du råd og svamp?
Råd og svamp kan nå at udvikle sig meget, inden du opdager det. Dels fordi svampe trives fint på steder, hvor du sjældent kommer, fx på loftet og i kælderen, og dels fordi de kan vokse i husets skjulte konstruktioner, hvor de er usynlige for dig, fx under gulvet eller i væggen.
For at opdage tegn på råd og svamp må du derfor gennemgå huset ret omhyggeligt. Det er især vigtigt, hvis der er eller har været fugt- eller vandskader.
Lugter der muggent, er det tegn på svamp. Snus langs paneler, stikkontakter og rør, hvor lugten kan sive ud fra gulve og vægge. Foto: Bjarke Ørsted
Lugt af mug
Mange svampe lugter muggent, når de vokser. Hvis der lugter muggent nogle steder i dit hus, er det derfor et tegn på, at der vokser svampe i nærheden. Lugten kendes bl.a. fra fugtige kældre eller fra sommerhuse, der har stået ubenyttede et stykke tid.
Opdager du lugt af mug et sted i huset, kan du prøve følgende:
- Luk vinduer og ventilationsåbninger, og vent et døgn.
- Tjek derefter, om huset stadig lugter muggent.
- Forsøg at lokalisere lugten ved at snuse langs paneler, ved stikkontakter og lignende steder, hvor lugt inde fra vægge og gulve kan sive ud i rummet.
Misfarvninger og skjolder
Råd og svamp opstår på materialer, når disse udsættes for fugt. Vær derfor opmærksom på overflader, der er fugtige eller har tydelige misfarvninger og skjolder. Det kan også komme til udtryk som tydelige svampeaftegninger.
Flosset træ, der let smuldrer
Råddent træ vil du kunne opdage ved at undersøge, hvor hårdt eller blødt træet er.
- Stik i træet med en syl eller en spids genstand.
- Synker spidsen 3-6 mm i, er træet meget fugtigt og måske endda skadet af råd.
- Synker spidsen mere end 6 mm i, er der tale om et dybere rådangreb i træet.
Du kan bruge en spids syl eller en flad skruetrækker til at tjekke om træet er blødt og råddent. Foto: Arkiv
Hvor skal du tjekke huset for råd og svamp?
Når du skal tjekke huset for råd og svamp, bør du være særlig opmærksom på:
- Kælder
- Gulve
- Trævinduer
- Yder- og indervægge
- Indvendige lofter, tag og loftsrum
Kælder
Mellem kælderens loft og gulvet i stueetagen ligger der i de fleste huse træbjælker, som hviler på ydervæggen. Enderne på disse bjælker kan blive angrebet af råd eller svamp, hvis kældervæggen er fugtig, eller hvis der er revner i soklen.
- Tjek, om ydervæggen er fugtig indvendig, øverst oppe ved loftet. Dette bør du gøre på en tør dag.
- Se efter fugtskjolder i loftet.
- Er kældervæggen meget fugtig, eller er der fugtskjolder på loftet, skal det undersøges nærmere. Du kan fx prøve at fjerne en del af pudsen på loftet for komme ind til bjælkerne og se, om de er angrebet.
Gulve
Gulvkonstruktionen kan blive angrebet af råd og svamp, hvis der er fugt inde under gulvet. Det kan være grundfugt, som trænger op under gulvet fra jorden. I nybyggede huse kan det også være fugt fra materialer, der ikke har fået lov til at tørre ordentligt ud, inden gulvet er blevet lagt.
- Se efter tegn på fugt, råd og svampevækst ved panelerne.
- Tjek, om linoleum, vinyl og lignende gulvbelægninger buler op.
- Vær opmærksom på muggen lugt langs fodpanelerne.
Råd i trævindue. Foto Torben Klint
Trævinduer
Vinduer kan få råd og svamp, eksempelvis hvis fugerne er utætte eller placeret forkert, så fugt kan trænge ind. Eller hvis de er dårligt vedligeholdt og meget udsat for regn.
- Tjek, om der er tegn på fugt og svampevækst langs kanten af vinduerne indvendigt.
- Tjek træets stand ved at stikke i det med spidsen af en syl (se forklaring tidligere i artiklen).
- Vær især opmærksom på glaslisterne, som ofte er de første som angribes.
Skimmelsvamp på væg. Foto Bolius
Yder- og indervægge
Der kan komme råd og svamp inden i en vægkonstruktion, hvis den er lavet forkert. En fejl kan være, at der mangler en dampspærre, som skal forhindre fugt i at trænge ind i konstruktionen.
Indervægge kan også være fugtige, fordi fugten trænger gennem væggen udefra eller fra vandskade under gulvet.
Der kan også vokse skimmelsvampe på vægge og lofter i fugtige rum som køkkenet og badeværelset.
- Se efter tegn på fugt, råd og svampevækst ved fodpanelerne.
- Tjek, om der lugter muggent ved fodpaneler, stikkontakter og andre steder, hvor lugten kan sive ind i rummet fra væggen bagved.
- Tjek, om der er svampevækst bag på tapetet ved at rive et hjørne op. Det bør du selvfølgelig kun gøre, hvis du har begrundet mistanke om, at der er problemer inde bagved.
- Træk møbler ud, og tjek væggen bag dem.
Dette træværk i tagkonstruktionen er angrebet af skimmelsvamp, formodentlig på grund af fugtophobning og mangelfuld ventilation af loftrummet. Foto: Arkiv
Indvendige lofter, tag og loftsrum
Træværket i taget kan blive angrebet af råd og svamp på steder, hvor regnvand trænger ind udefra. Det sker især, hvis den inddækning, der skal forhindre vandet i at komme ind ved sammenbygninger mellem tag og kviste, vinduer og lign.
Fugten kan også stamme fra fugtig, varm luft fra boligen, der trænger op gennem loftet og sætter sig som kondens på kolde overflader i tagrummet.
- Se efter synlige angreb af svampe på indvendige lofter
- Tjek tagkonstruktionen for tegn på fugt, råd og svampevækst på træværket.
- Vær særlig opmærksom på steder, hvor der er åbninger i den ensartede tagflade, fx fordi der er en kvist, et tagvindue, en skorsten el.lign.
- Tjek, om der er synlig svampevækst på vægge og lofter i tagrummet.
Svampeskade i tagkonstruktion. Foto: Bolius.
Hvad skal du gøre ved mistanke om råd og svamp?
Hvis du har mistanke om, at der er råd og svamp i dit hus, skal du handle hurtigt. Skaderne bliver nemlig kun værre og dermed dyrere at reparere med tiden.
Det er som regel en god idé at begynde med at kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring. Så kan du aftale med dem, hvordan du griber sagen an.
Det kan være svært selv at vurdere, hvad det er for en type råd eller svamp, der er i huset. Det er vigtigt at få professionel rådgivning, ellers risikerer du at bruge en masse penge på renovering uden at slippe af med problemet.
Hvis svampene ikke er bekæmpet tilstrækkeligt effektivt, og der kommer fugt til konstruktionen igen, kan det gamle svampeangreb fortsætte og udvikle sig, så problemet bliver lige så slemt eller værre end før renoveringen.
Kontakt derfor en byggesagkyndig eller et firma med speciale i at undersøge og renovere bygninger med svampeangreb.
Det vil kræve prøver at afgøre, om det er den ene, den anden eller måske flere slags svampe på en gang. Det kræver også ekspertviden at vurdere, hvor omfattende angrebet er, da råd- og svampeskader ofte er skjult inde i konstruktionerne. Hvis det er ægte hussvamp, kan svampene have spredt sig til andre dele af huset.
Inden du kontakter et firma med speciale i at undersøge og renovere bygninger med svampeangreb, er det som sagt en god idé at aftale sagens gang med dit forsikringsselskab.
Også for at finde ud af, om det er en skade, der er dækket af forsikringen, hvis det viser sig at være råd.
Hvordan dækker forsikringen ved råd- og svampeskader?
En normal husforsikring dækker svampeskader efter trænedbrydende svampe, mens rådskader som regel kun er dækket, hvis du som tillæg til din husforsikring har tegnet en udvidet svampeskadeforsikring eller en forsikring kaldet svamp-, insekt og råd.
Svampeskadeforsikringen dækker også rådskader, men nogle forsikringsselskaber tager forbehold for skader i visse konstruktioner, fx bjælkelag over krybekældre og i skillevægge af træ, fordi der ofte opstår skader her. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl om din forsikringsdækning.
Det er ikke altid muligt at tegne en svampeskadeforsikring. Det kan fx være tilfældet, hvis dit hus er gammelt eller på grund af sin konstruktion har særlig stor risiko for fugtskader, fx fordi det har et fladt tag af ældre årgang.
Selvom man har en svampeskadeforsikring, der dækker rådskader, kan forsikringsselskabet i grelle tilfælde vurdere, at skaden er selvforskyldt. Det kan fx ske, hvis der i længere tid har været et hul i taget el.lign., som man ikke har fået repareret, og som derfor har resulteret i en råd- eller svampeskade.
Skader efter angreb af skimmelsvampe er kun dækket af husforsikringen, hvis svampeangrebet er en følge af en skade, som forsikringen dækker. Det kan fx være en vandskade opstået i forbindelse med et utæt rør el.lign.
Hvornår skal du kontakte forsikringsselskabet?
Opdager du en råd- eller svampeskade, bør du straks anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
I mange tilfælde kommer forsikringsselskabet ud og besigtiger skaden. Hvis taksatoren fra forsikringsselskabet vurderer, at skaden er dækket af forsikringen, kan du straks gå i gang med at udbedre den.
Nogle gange står forsikringsselskabet for at rekvirere håndværkere, i andre tilfælde skal man selv stå for det. Det aftaler du med forsikringsselskabet.
Hvis taksatoren er i tvivl om, hvorvidt skaden er dækket, kan det være nødvendigt at få sendt prøver ind til analyse for at få fastslået, om der er tale om råd eller svamp.
Der skal også nærmere undersøgelser til, hvis huset er angrebet af ægte hussvamp.
Viser det sig, at skaden er dækket af din forsikring, betaler forsikringsselskabet prøverne.
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række blade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af ”Alment teknisk fælleseje”, som SBI-anvisninger og lignende. Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe bladet "Trækonstruktioner -udbedring efter svampeskade", som giver en mere detaljeret beskrivelse om emnet.
