Her er installeret en pumpe til et springvand i en fiskedam. Arkivfoto.
Et dårligt vandmiljø i havedammen kan hurtigt føre til ildelugtende, grumset vand og dårlige levevilkår for planter og dyr i og omkring den. Det kræver viden og tålmodighed at vedligeholde en havedam. Kunsten er at holde den så næringsfattig som muligt og sikre en tilstrækkelig tilførsel af ilt til vandet, når der er behov for det.
Du kan godt anlægge en havedam uden nogen form for tekniske installationer, men det betyder, at du får mere arbejde med at vedligeholde den, og du kan få udfordringer med at skabe et ordentligt vandmiljø. Derfor kan det være en fordel at investere i tekniske hjælpemidler, så du slipper for ekstra arbejde og dårligt vandmiljø.
Hvilket udstyr bør du investere i til havedammen?
Der findes en række tekniske installationer, fx vandrensningsanlæg, luftpumper og bunddræn, som gør det lettere at holde dammens vand rent, friskt og iltrigt.
Det er nemlig langt lettere og billigere at etablere installationerne, samtidig med at du anlægger dammen, end hvis du skal gøre det senere. Hvis du går med tanker om at anlægge en havedam, bør du derfor tage stilling til, hvilke tekniske installationer du vil have i dammen, inden du går i gang med at anlægge den.
Hvad du bør investere i, afhænger blandt andet af formålet med havedammen og dens størrelse. Der er stor forskel på, om den skal kunne huse koikarper, eller om den blot er ment som et lille dekorativt indslag i haven. En tommelfingerregel er, at damme over 300 kvadratmeter har nemmere ved at klare sig uden tekniske installationer end mindre havedamme.
I mange tilfælde kræver det tilladelse fra kommunen til at anlægge en havedam. Dette kan bl.a. skyldes lokalplanernes begrænsninger. Undersøg derfor hos din kommune om det kræver tilladelse.
Når det kommer til havedammens tekniske installationer er det altid en god idé at spørge en fagmand til råds, fx der hvor du køber dit udstyr. Dermed kan du sikre dig, at pumper mv. er dimensioneret korrekt, og at du vælger den rette løsning til netop dit projekt.
Du skal være opmærksom på at du ikke selv må installere de eldrevne tekniske installationer til dammen selv, men at dette skal gøres af en autoriseret elektriker. Der gælder særlige regler for installering af el udendørs, grundet den øgede sikkerhedsmæssige risiko.
De tekniske installationer har ofte den ulempe, at de ikke er særligt kønne at se på. Det gælder derfor om at finde en løsning, hvor du kan skjule teknikken og samtidig kan komme til at tilse og vedligeholde pumper, filtre og lign. på en nem måde.
Et springvand holder vandet friskt og iltrigt. Arkivfoto.
Hvad kan du bruge til at rense vandet i din havedam?
Følgende tekniske installationer kan gøre det lettere at holde vandet i dammen rent og frisk:
- Vandrensning med mekanisk og biologisk filter
- Vandrensning med uv-lys
- Rodzoneanlæg
- Overfladeskimmer
- Luftpumpe
- Springvand
- Bunddræn
Typisk vil du skulle installere el til diverse pumper og evt. belysning i nærheden af dammen, hvilket du også skal tænke ind i dit projekt, inden du begynder at anlægge dammen. Alternativet er at investere i soldrevne installationer. Fordelen ved dem er selvsagt, at du slipper for at skulle trække kabler, men de fylder ofte godt op i haven og forudsætter at der er rigeligt med sollys. Desuden er de ikke så driftssikre i perioder med overskyet vejr.
Hvordan ilter du vandet i dammen?
Fisk og andre dyr i havedammen har brug for ilt. Om sommeren, når det er varmt og stille i vejret, kan der opstå iltmangel, især hvis der er mange alger i vandet.
Derfor er det en god idé at ilte vandet med en luftpumpe. Luftpumper er især egnet til mindre havedamme. De kan dog også benyttes som ekstra ilttilførsel i vinterhalvåret, hvor iltniveauet også kan falde grundet frost i dammen.
Pumpen kan fx ilte vandet ved at pumpe det op i et lille springvand. Du kan også få vandet iltet ved at lade det løbe hen over store sten i et lille vandfald eller en bæk, som du har anlagt i tilslutning til dammen.
Pumpen kan også lede luften ned til dammens filter. Her vil den iltrige luft speede bakteriernes nedbrydning af de forurenende stoffer op, så nedbrydningen sker hurtigt og lugtløst. Her kan du også overveje at anvende en flowpumpe til formålet i stedet, da den bruger knap så meget strøm og er mere effektiv til at transportere vand.
Hvis du vil lede vandet op i et springvand, skal du være opmærksom på, at springvand kræver en vis vanddybde og pumpen skal kunne producere et vist vandtryk. Det kan derfor anbefales at investere i en trykpumpe, hvis vandet skal løftes højt op. Vær opmærksom på, at springvandet skal placeres, så vandet ikke rammer ved siden af dammen.
Pumpetyper
Valg af pumpe afhænger af, hvad dens primære funktion skal være.
- Flowpumpe: Kan transportere store mængder vand ved lav løftehøjde og elforbrug og anvendes typisk til at transportere vand gennem et filter, da hullerne i dens forfilter er relativt store. Pumpen kan placeres direkte på bassinets bund.
- Trykpumpe: Producerer et større vandtryk og egner sig, hvis du skal have løftet vand op i fx et springvand eller vandfald. Den bruger en del mere strøm end en flowpumpe.
Solcelledrevet springvand i en havedam. Foto: Line Jensen.
Vandrensningsanlæg
Du kan holde vandet i dammen rent ved at fjerne partikler og alger med et vandrensningsanlæg.
Anlægget består normalt af en flowpumpe, som leder vandet til anlæggets filter, der kan være af forskellig type:
- Et mekanisk filter, som sier partikler fra vandet.
- Et biologisk filter, som består af bakterier, der nedbryder de forurenende stoffer i vandet.
- En kombination af mekaniske og biologiske filtre.
Efter rensningen i anlægget ledes det rensede vand tilbage til dammen, mens partikler og skidt opsamles, så du kan fjerne det.
Du skal sørge for med jævne mellemrum at tilse og rense filteret – ellers har det ingen effekt.
Vælger du et biologisk filter er det muligt at købe forskellige bakteriekulturer, som kan hjælpe anlægget med at komme hurtigere i gang.
Vandrensning med uv-lys
Der findes rensningsanlæg, som renser vandet ved hjælp af ultraviolet lys fra en UVC-lampe. Når småalger og bakterier passerer tæt forbi UVC-lampen, dør de. Derefter er de lette at fjerne fra vandet med et filter.
Det er vigtigt, at du vælger en lampe med den rigtige effekt – og hellere en lampe med lidt for stor effekt end en lille. I udgangspunktet skal du regne med at bruge 3-4 watt pr. 1000 liter vand. Har du en havedam på 10.000 liter, skal du altså bruge en UVC-lampe på 30-40 watt.
Du kan også vælge at have flere små lamper, og så tænde dem efter behov. Det vil typisk være i sommerperioden, der er behov for at køre med mere uv-lys, da det er i denne periode, der dannes flest alger.
Uv-lyset skader ikke det øvrige plante- og dyreliv i dammen, men det er skadeligt for dine øjne, så du bør undgå at se direkte ind i UVC-lampen.
Sørg for at rense glasset i lampen og skift pæren mindst en gang om året, hvis du vil sikre dig at få det mest optimale ud af denne løsning.
Rodzoneanlæg
Vandet fra dammen kan renses i et såkaldt rodzoneanlæg. Et rodzoneanlæg er en slags naturligt biologisk filter, som består af et sumpet område med planter, fx tagrør, som vandet fra dammen langsomt ledes igennem. I rodzoneanlægget bliver vandet renset, ved at bakterier, som lever ved planternes rødder, nedbryder de biologiske materialer. Man skal se det som en slags supplering til det eksisterende filter.
Der er altså ikke tale om en teknisk installation, selvom et rodzoneanlæg som regel kræver, at du installerer en pumpe.
Et rodzoneanlæg kræver god plads. Det sumpede område skal mindst udgøre en fjerdedel af dammens areal, for at have en ordentlig effekt. Hvis dammen er 10 kvadratmeter, skal rodzoneanlægget altså mindst være 2,5 kvadratmeter. Vanddybden bør være 25-30 cm i rodzonen.
Rodzonen giver derudover mulighed for at øge artsdiversiteten i din dam, da området egner sig godt til et væld af planter.
Overfladeskimmer
En overfladeskimmer fjerner blade og andet skidt fra vandoverfladen, så det ikke falder til bunds og går i forrådnelse. Alternativet er hyppigt at fjerne biologisk materiale med fx et fiskenet, inden de synker til bunds. En overfladeskimmer kan være en god investering, hvis havedammen er placeret tæt på træer og anden bevoksning, der kaster mange blade.
Om efteråret vil en overfladeskimmer måske have svært ved at klare opgaven med at rense overfladen alene, og her vil du muligvis være nødt til selv at hjælpe til med at holde dammen fri for nedfaldne blade.
Hvordan fjerner du bundslam?
Hvis der ender mange blade, døde alger og andet biologisk materiale i dammen, vil der efterhånden synke til bunds og danne et tykt lag slam på bunden. Når slammet nedbrydes, frigives der næringsstoffer til vandet, som giver grobund for ny algevækst.
For mange alger skaber ubalance i havedammen, for når de dør, går de i forrådnelse, hvilket igen er med til at forstærke mængden af slam på bunden. Især når temperaturen stiger i havedammen, dvs. når vandet når op over 10 grader celsius, vil nedbrydningsprocesserne for alvor begynde at tage fart.
Desuden går der meget ilt til nedbrydningsprocessen af de døde blade og alger. Derfor bør du fjerne bundslammet, hvis laget bliver for tykt. Det kan du gøre med en pumpe med en slange eller en særlig støvsuger til havedamme, som du kan suge slammet op med.
Slammet kan du med fordel bruge som gødning i din have. Det vand, du suger op, bør erstattes med frisk vand fra hanen for at mindske mængden af næring i havedammen.
Bunddræn
En anden og mindre arbejdskrævende metode til at fjerne bundslam er at etablere et bunddræn, som er et slags afløb i bunden af dammen.
Fra bunddrænet ledes vandet og bundslammet over i en sivebrønd. Fra sivebrønden, som er en beholder på mindst 50 liter, siver vandet og slammet langsomt ned i jorden. Kun den tørre del af slammet bliver tilbage, og det kan du let fjerne fra brønden.
Du kan med fordel udstyre dit bunddræn med en pumpe og et filter, der renser vandet, når det pumpes igennem filtret. Fra filteret monteres en returslange, der leder vandet tilbage til dammen.
Et bunddræn hører til en af de tungere tekniske løsninger, men det kan til gengæld spare dig for mange timers vedligeholdelsesarbejde, hvis det er udført korrekt.
