På en køretur gennem det danske landskab kommer man forbi en hel del morsomme og mærkværdige bynavne. Nær Ringkøbing Fjord i Vestjylland ligger Lem. Ved den sønderjyske grænse til Tyskland har vi Sæd, og andre steder i landet har byerne pudseløjerlige navne som Helved, Røved og Hørmested.
Listen er lang, og der er rigeligt at more sig over, men på Arkiv for navneforskning ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet griner lektor Rikke Steenholt Olesen ikke.
Som formand for Stednavneudvalget bliver hun ofte spurgt til de mærkværdige navne.
Svært at gennemskue, hvad gamle bynavne egentlig betyder
Rikke Steenholt Olesen kan godt se, hvorfor folk finder navnene morsomme, og i løbet af interviewet kan hun da heller ikke helt lade være med at trække på smilebåndet. Men som forsker er det nu engang mere spændende at undersøge den oprindelige betydning af ordene, påpeger hun.
Et bynavn har altid og skal fortsat give en følelse af, at man er knyttet til det område, man bor i
– Det er fascinerende, at mennesket altid vil have, at ting giver mening, også når de ikke umiddelbart gør, siger Rikke Steenholt Olesen og forklarer, at vi har det med at opfinde nye betydninger for ord i stednavne, som vi ikke længere kan gennemskue betydningen af.
– Men man kan altså let blive snydt, når man bruger sit moderne sprog til at forstå gamle navne.
At by- og andre stednavne mister sin oprindelige betydning, skyldes, at sproget over tid slibes og ændres. Ord udgår, anvendes på nye måder, og til sidst rækker et moderne ordforråd ikke til at gennemskue ordets egentlige betydning.
– Når vi analyserer stednavne, er vi derfor nødt til at se på, hvordan man skrev navnene i gamle dage. Jo længere vi kan gå tilbage, desto bedre, for jo nærmere kommer man navnets oprindelige form.
Flere sjove bynavne i Danmark
- Røved: Et sammensat stednavn af ordene ræv og høj: Rævehøjen.
- Hørmested: Skrives første gang i 1345 Hornstrup, og byen er enten navngivet efter en mand ved navn Horn eller navneordet horn. Byen kan have ligget på et hornlignende fremspring, altså en bakke eller et højdedrag.
- Sæd: Kommer af det gammeldanske ord sætæ, der betyder sted eller ”sted at sidde”.
Gumperup og Rumperup var ikke sjove bynavne for beboerne – så de skiftede navn
Der findes flere eksempler på, at beboere er blevet ikke så lidt trætte af de gamle bynavnes nye betydning.
Omkring 1925 blev de hånende bemærkninger for eksempel for meget for beboerne i Rumperup i Nordvestsjælland og Gumperup på Sydsjælland.
Ordet rumpe i Rumperup refererer ellers til ordet hale, som i stednavne kan sigte til et smalt udløbende terræn.
Også i Gumperup refereres der til terrænet omkring byen. Bynavnet er formentlig afledt af ordet gump, altså bagdelen på en fugl, som man sandsynligvis i sin tid har ment, at området omkring byen mindede om.
Og sådan gik det til, at bynavnene skiftede til henholdsvis Højsted og Klinteby.
Hvorfor hedder Tarm egentlig Tarm?
Samme skæbne var nær overgået Tarm i Vestjylland, en anden by, som har stået model til megen gas gennem årene.
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev det foreslået, at Tarm skulle ophøre med at eksistere og i stedet indlemmes i den nærliggende og større by Skjern.
Ifølge Rikke Steenholt Olesen er Tarm-sagen blandt andet et udtryk for en voksende tendens, hvor kommuner forsøger at brande sig selv med en klar identitet omkring livet i kommunens byer. I bestræbelserne på at skabe positiv opmærksomhed og tiltrække turister er navne på byer og gader i løbet af de senere år blevet vigtigere for kommunerne, forklarer forskeren.
Men i Tarms tilfælde nægtede indbyggerne at opgive navnet, som da heller ikke har det fjerneste at gøre med menneskets fordøjelsessystem.
I gamle dage brugte man ordet tarm til at beskrive et langt og smalt stykke, og byen Tarm lå oprindeligt på en smal landtange ude i Skjern Å.
Derfor hedder byerne Bøvl og Lem
På den måde er Tarm et godt eksempel på, hvordan vi i gamle dage navngav byerne, forklarer Rikke Steenholt Olesen.
– Tarm er navngivet efter det terræn, byen ligger i, og sådan er det med rigtig mange byer.
Lad os tage et par eksempler:
- Byen Bøvl er ikke fuld af besvær, nej, faktisk kommer navnet af ord bøgel, der betyder bøjle, bue eller bøjning.
- Lem er ikke navngivet efter det mandlige kønsorgan, men er i stedet en sammensætning af det gamle ord for gravhøj, ”læ”, og den jernalderlige form af ordet hjem.
Hvad betyder rød i bynavne?
Den samme idé om at lade sig inspirere af bebyggelsens omgivelser ligger også bag bynavne som Solrød, Birkerød og andre byer med rød-endelser.
– Endelsen rød refererer til en rydning af skov eller krat. Rød-navne er koncentreret i det nordøstlige Sjælland, som oprindeligt var dækket af skov. Der har man ryddet noget skov for at gøre plads til bebyggelse. Navnet har derfor ikke noget med farven rød at gøre, siger Rikke Steenholt Olesen, som betragter stednavnene som immateriel kulturarv, der kan oplyse os om, hvordan verden har set ud i fortiden.
Odense betyder Odins vi
Det handler ikke kun om, hvordan terrænet omkring byerne har set ud i fortiden, men også om den danske kultur. Et klassisk eksempel er Odense, som betyder Odins vi.
– Et vi er en hedensk helligdom, og det er interessant at vide, både for historikere, som undersøger livet, der var engang, og for arkæologer, som i stednavnene kan se indikationer på, hvor de skal foretage udgravninger, siger Rikke Steenholt Olesen.
Navne som Odense kaldes sakrale navne, fordi de handler om gudsdyrkelse, og eksempelvis Odense er et bevis på, at danskerne engang har været hedenske dyrkere af guden Odin.
Sengeløse og Tappernøje – fattigt sted og nøjsom kromutter
Mens en del gamle bynavne tilfældigt får en nedsættende klang, fordi ord med tiden forsvinder eller skifter mening, er der også gamle bynavne, som har præcis den nedsættende betydning, som vi mistænker dem for at have.
– Et eksempel er Sengeløse. Det ligner et typisk løse-navn, som refererer til lys eller en lysning, der var et godt sted at anlægge en bebyggelse i jernalderen. Men Sengeløse skal faktisk forstås i en moderne betydning, nemlig som et fattigt sted, hvor man end ikke har råd til en seng at sove i, siger Rikke Steenholt Olesen.
Et andet eksempel er Tappernøje, som er en henvisning til, at stedets kromutter i sin tid var rigeligt nøje med, hvor meget hun kom i kruset.
Tag ”Danske stednavne” med på farten
Hvis du på farten hurtigt vil forstå betydningen af et bynavn, kan det være en god idé at have én bestemt bog i handskerummet, anbefaler lektor Rikke Steenholt Olesen: ”Danske stednavne” af Bent Jørgensen. Heri forklares navnene på næsten alle byer og landsbyer.
Byer der ender på -strup og -rup er især navne på små landsbyer
Det er datidens måde at lege med sproget på, men i det moderne sprog finder Rikke Steenholt Olesen også eksempler på fantasifuldhed.
– Tag dem, der kalder København for Københavnstrup. Det er en måde gennem sproget at gøre hovedstaden lille på og afspejler, at vi har en fælles bevidsthed om, at endelserne -strup og -rup især findes i navne på små landsbyer. De opstod i fortiden som mindre bebyggelser udflyttet fra en større, central bebyggelse, forklarer Rikke Steenholt Olesen.
Selvom der på den måde findes mange både sjove og mærkværdige navne, er forskeren dog ikke i tvivl om bynavnenes vigtigste funktion:
– Et bynavn har altid og skal fortsat give en følelse af, at man er knyttet til det område, man bor i, og navne er i sproget midlet til at kommunikere om steder, derfor er det godt at være bekendt med de stednavne, der omgiver os.
