Hvad er de mest almindelige danske vejnavne?

Lige i nærheden ligger Gothersgade, der henviser til Valdemar Atterdag, som kaldte sig goternes konge efter erobringen af Gotland. Bredgade hed tidligere Norgesgade, der var en vigtig del af det danske kongerige på den tid. Herefter går byudviklingen i stå i hele landet, og kun få nye vejnavne kommer til. Først op igennem 1800-tallets massive industrialisering af det danske samfund får i første omgang københavnerne igen brug for en masse nye gade- og vejnavne, idet Vesterbro, Nørrebro og Østerbro bliver til.

Dan Turèll: Lav mere spændende vejnavne

Dan Turèll skrev en klumme i Politiken omkring 1980, hvori han foreslår mere spændende vejnavne, fx efter sygdomme og legemsdele, og det er stadig en god pointe. Det samme med mad og relationer. Hvorfor kan man fx ikke bo på Medisterpølsegade eller på Elskerindens Allé?

Historiske gadenavne på Vesterbro

– På Vesterbro navngives gaderne efter en national tematik, fordi de slesvig-holstenske krige på denne tid er definerende for Danmark som nation, da størstedelen af Sønderjylland må afgives til Tyskland i 1864. Her hedder gaderne derfor Istedgade, der refererer til slaget ved Isted, Dannebrogsgade og Saxogade med reference til Saxos Danmarkskrønike. Med tiden bliver Vesterbro udvidet med Haderslevgade og Tøndergade. Alle disse navne er klare symboler på, at man ønsker at bevare mindet om mistede områder for eftertiden, siger Bent Jørgensen.

På Nørrebro navngives gaderne omkring i 1870’erne efter flora og fauna. Her får vi fuglekvarteret med Ørnevej og Hejrevej og trægaderne på indre Nørrebro, Elme-, Ege-, Ahorns- og Birkegade.

Veje opkaldes efter nordiske guder

– Længere ude navngives efter den nordiske mytologi. Her ligger Thorsgade, Ydunsgade, Mimersgade og Mjølnerparken, der refererer til Thors hammer, Mjølner. På Østerbro navngives gaderne efter danske byer som Odense, Faxe, Aarhus og Svendborg, og denne tematik spreder sig videre til provinsbyerne og holder ved i dag. 

I 1901 udvides København igen med omkringliggende sogne som Valby, Brønshøj og Sundbyerne. Her kommer nye navnetemaer til – fx sjællandske landsbyer som Sonnerupvej, danske herregårde med Gaunøvej, professionsbetegnelser som Oldermandsvej og frem for alt mange gamle marknavne som Bavnevangen, Mesterlodden, Dyssevænget og andre.

– Gader i de nye dele af København opkaldes også efter udenlandske byer, fx Frankrigsgade, Sverrigsgade (datidens stavemåde, red.) og Englandsvej. Stiller du dig i krydset mellem Holmbladsgade og Amagerbrogade, ligger landegaderne geografisk korrekt i forhold til verdenshjørnerne, forklarer Bent Jørgensen.

Færre borgmesternavne – mere jazz

Generelt efterlyser vejnavneeksperten Bent Jørgensen en mere opfindsom og klar navngivning.

– I dag navngives mange gader efter borgmestre og lokalpolitikere, som ofte kun dem, der sidder i navngivningsudvalget i en kommune, kender. Værre er det, at kommunerne i dag har lange lister over navne, der skal have en gade opkaldt efter sig. Tilmed er der gået ligestilling i navnedebatten, så i Københavns Kommune er der en konkret restriktion om, at mængden af kvindelige vejnavne skal opprioriteres, siger Bent Jørgensen. 

Han roser dog et af Københavns nye kvarterer, Sluseholmen i Sydhavnen, hvor der er navne på jazzmusikere som gadenavne, fx Dexter Gordonsvej og Ernie Wilkinsvej. Knap så imponeret er han over vejnavnene i det nye boligområde i Nordhavn.

– Her opkalder man gaderne efter havnebyer omkring Østersøen, men det er svært at bo på en gade med et polsk navn. 

Du kan selv foreslå vejnavne til vejnavneudvalget i kommunen. I sidste ende er det typisk vejudvalget, hvis kommunen har et sådan udvalg, eller Teknisk Udvalg, der afgør vejnavnene.

Stednavneudvalget under Kulturministeriet foreskriver, at en person ikke må være nulevende eller nyligt afdød, når de opkalder veje efter personer. Man anbefaler en karensperiode på fem til ti år.

Kommunernes navneudvalg er tvunget til at følge reglerne for dansk retskrivning.

Alle fremtidige vejnavne skal godkendes af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, red.)

Kilde: Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget under Kulturministeriet 

Stednavneudvalget anbefaler, at en person hverken må være nulevende eller nyligt afdød, når en vej opkaldes. Men den regel følges ikke i alle kommuner.

Folketingsmedlem og tidligere minister, Bertel Haarder (V), har fx fået en vej i Allinge på Bornholm opkaldt efter sig som tak for hans store andel i Folkemødets tilblivelse.

Også andre steder i landet opkaldes veje efter nulevende. I Vordingborg er Morten Olsens Allé opkaldt efter den tidligere landstræner og professionelle fodboldspiller. I Thyborøn kan man gå på Johnny Madsens Vej og tænke på musikeren og sangskriveren, som stammer herfra, og i Hobro er en lille vej opkaldt efter racerkøreren Tom Kristensen. 

Senest hædrede Struer sit bysbarn, den tidligere NFL-spiller (amerikansk fodbold, red.) Morten Andersen med en Morten Andersen Passage.