Tag med teglsten

Hvad kendetegner tagsten af tegl?

Tage af tegl har været kendt i Danmark siden 1100-tallet, hvor mange kirker, slotte og herregårde fik tegltag. Det var munke, der bragte kunsten at brænde ler til tegl og mursten med hjem fra Sydeuropa.

I 1500-tallet var teglsten den mest brugte tagbelægning i Danmark. Tagstenene, som var "s-formede", kom fra Holland og gik under betegnelsen "Hollandsk vingetagsten".

De første teglsten var "håndstrøgne", dvs. at hver enkelt sten var håndlavet, hvilket giver dem et levende udtryk.

I 1800-tallet begyndte man at fremstille teglstenene på maskine. De blev kaldt maskintagsten. I slutningen af 1800-tallet kom der en konkurrent til vingetagstenen - falstagstenen. Falstagsten gav muligheder for at lave mønstre i tagbelægningen, da den kunne laves i forskellige størrelser. Den kom desuden også i en kantet version - "romerfalsteglsten". Falsteglstenen har været anvendt i hele det 20. århundrede.

Hvis man kan tale om noget typisk dansk, så er det de røde tegltage. Tidligere dominerede de et hvert bybillede. I dag er det dog ikke så dominerende, da mange andre tagmaterialer er med til at gøre billedet mere spraglet.

Hvilke typer teglsten findes der?

Der skelnes normalt mellem to typer teglsten:

• Vingetagsten
• Falsteglsten

Almindelige tagsten: Almindelige tagsten består af en bestemt lerblanding brændt ved ca. 1000 grader. De er ikke overfladebehandlet, og overfladen er mat og diffusionsåben (dvs. at damp kan trænge igennem stenen).

Blådæmpede tagsten: Blådæmpede tagstens særlige farve opstår ved at brænde den almindelige tagsten en ekstra gang i en særlig ovn (klokkeovn) uden at tilføre ilt, hvilket gør de røde sten blåsorte. Overfladen er diffusionsåben og mat.

Engoberede tagsten: Ved engobering skelnes mellem to typer overflader - naturengobering og ædelengobering. Fælles for begge overflader er, at behandlingen påføres den ubrændte, tørrede tagsten (skærven), der efterfølgende brændes ved 1000 grader.

• Ved naturengobering, påføres den ubrændte teglsten et fint lag malet teglmel, opløst i vand og tilsat farve (i form af mineraler f.eks. jernoxid). Overfladen er diffusionsåben og mat.
• Ædelengobering kaldes også matglasur. Den fremstilles ved at tilsætte "glasstøv" til naturengoben, som påføres de ubrændte, tørrede sten. Overfladen er delvis diffusionsåben og silkemat.

Glaserede tagsten: Glasur består af kvarts (snydeguld eller fattigmandsguld) og farvepigment, og kan laves på to forskellige måder:

• Glasuren påføres ubrændte, tørrede tagsten, der herefter brændes ved ca. 1000 grader.
• Glasuren påføres færdigbrændte tagsten, der efterfølgende igen brændes ved 1000 grader. Glasur danner en diffusionstæt og blank overflade med højglans.

Glaserede tegl, særligt de sortglaserede, fik en renæssance i midten af 00’erne, også på de almindelige parcelhuse. Det skabte en del debat, særligt grundet de gener, genskæret fra glaserede tegltagsten kan påføre naboen. Grundet det høje niveau af genskin egner de sig ikke til lave bygninger, som ligger tæt på anden beboelse, som fx i tæt bebyggelse, man finder i villakvarterer. Kommunerne er blevet mere opmærksomme på dette, når de udarbejdede nye lokalplaner, og sætter ofte grænser for glansværdien på tagbelægningen.

De sortglaserede tegltagsten var tidligere forbeholdt herregårde, slotte og andre store bygninger, og derfor kan det godt komme til at virke en smule for pompøst at få lagt de sortglaserede tegltagsten på en almindelig villa.

Nogle firmaer reklamerer med en fast pris på hele tagløsninger. Det kan være svært at gennemskue priserne, men de kan være meget favorable. Kontakt de enkelte firmaer og hør nærmere om deres tilbud.

Hvor længe holder et tag med tegltagsten?

Et tegltag holder et sted mellem 60-100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene stadig kan genbruges i lang tid herefter. Tagstenene har altså en længere levetid end selve tagkonstruktionen og undertaget. Selve tagkonstruktionen og undertaget er derfor vigtige i forhold til levetiden på et tag med teglsten.

Undertag

Tegltaget i sig selv er ikke tæt, og det er ikke unormalt, at man kan kigge ud gennem samlingerne mellem stenene. Alle teglstenstage bør oplægges med undertag eller anden tætning, men det er ikke noget krav, udover producentens. Tegltage med en hældning på under 35 grader bør have et undertag. Tegltage bør dog generelt ikke ligge med hældninger lavere end 20 grader. For tage med en hældning over 35 grader kan undertaget undværes, men det kan ikke anbefales.

Når der anvendes undertag, er det vigtig, at der sikres tilstrækkelig ventilation, dels mellem isolering og undertag, men også mellem undertag og teglsten. Hvis teglenes underside ikke ventileres, er der øget risiko for frostskader på grund af et højere vandindhold i stenene.

Man kan også vælge en anden sikring af tætheden, eksempelvis ved understrygning eller overstrygning.

Hvilke love og regler gælder for tage med tegltagsten?

Det er ikke unormalt, at lokalplaner for de enkelte boligområder indeholder præcise krav til tagbelægningens type og udformning. Bevaringsværdige og fredede huse er normalt også nævnt i lokalplanen. Til disse huse stilles der næsten altid krav om hvordan og af hvilke materialer, taget er lavet, og det er sjældent muligt at få lov af kommunen til at ændre den originale tagtype.

Tjek også eventuelle servitutter på husets matrikel, da der også her kan være specifikke krav til tagets eller husets udformning.

Må du selv lægge et tag med tegltagsten?

Ja.

Men det kan på det kraftigste frarådes at lægge et tegltag selv. Få hellere en fagmand med forstand på tegltage til at gøre det.

Der er ingen regler for, hvordan et tegltag skal lægges, og du må i princippet gerne selv gøre det. Men det er et teknisk krævende arbejde, og mange af løsningerne kræver en vis portion erfaring.

Du kan læse mere om oplægning af tegltage på Tegl 36, som er udarbejdet af Murfagets Oplysningsråd.  På de forskellige producenters og forhandleres hjemmesider kan du finde diverse monteringsvejledninger.