Naturskifer

Naturskifer er en stenart dannet af leraflejringer, der er blevet anvendt som tagbeklædning i århundreder. På nogle huse er naturskifer brugt som facadebeklædning. Skiferen er kendt for sin "kløvelighed", der gør, at den altid deler sig lige ned igennem lagene, når den flækkes (kløves). Det betyder, at man kan lave forholdsvis store plader helt ned til små tykkelser på 3-5 mm.

Skifer er et naturligt materiale, der forekommer i undergrunden i fx Spanien, der står for størstedelen af verdens samlede produktion. De brydes i store blokke, der senere skæres i mindre stykker med diamanttråd.

Både i udgravningen af skifer, transport til produktionsfaciliteterne og under bearbejdningen bruges der materiel, som udleder en del CO2. Derfor ender et skifertag med at have et CO2-aftryk, der lægger sig midt i kategorien af tagmaterialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Tallene her viser, hvor mange CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Vær opmærksom på, at forskellige tagmaterialer kræver forskellige opbygninger under taget – og denne opbygning kræver også materialer, der har et aftryk.

Kilde: Materialepyramiden.dk
 

Det er ikke billigt at få lagt et skifertag. Prisen på selve skiferen er høj sammenlignet med andre tagmaterialer, og oveni skal lægges håndværkerprisen på at lægge skiferen på taget samt fastgørelse. Derfor er den samlede pris på et skifertag blandt de højeste i tagkategorien.

Naturskifer kan holde i mere end 100 år, og er en af de tagbelægninger med den længste levetid. Skifer af god kvalitet er fra naturen skabt meget modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. Taget i sig selv kræver ikke vedligeholdelse, men det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade og lignende fra taget. Derfor er et skifertag et af de sikre valg, når man kigger på holdbarhed.