Med sit afdæmpede udseende er naturskifer en diskret tagbeklædning, som passer til mange forskellige typer huse. Foto: Torben Klint.
Hvad kendetegner naturskifer?
Naturskifer er en stenart dannet af leraflejringer. Skifers vigtigste karakteristika er dens "kløvelighed", dvs. at den altid deler sig lige ned igennem lagene, når den flækkes (kløves). Den kan kløves ned til helt små tykkelser på 3-5 mm i plader, der har et forholdsvist stort areal. Dvs. at det er muligt at lave store plader med en lille tykkelse af skifer. Denne unikke egenskab har i adskillige århundreder gjort skifer meget anvendelig som tagdækningsmateriale.
Helt tilbage til ca. 600 f.kr har man fundet grave foret med skiferplader. Romerne lavede gader af skiferfliser og brugte det som tagbelægning i Spanien og i England, hvor de fandt skiferminer.
I 1500-tallet begyndte man at bruge skifer til tagdækning i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde den fordel, at det ikke kan brænde og var et stærkere materiale sammenlignet med bly, strå og tegl. Oprindeligt havde Frederiksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot naturskifer på tagene.
Naturskifer havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet. Her begyndte man at anvende skifer som tagbelægning på større ejendomme i købstæderne, i brokvartererne i København, på herregårdshovedbygninger, stationsbygninger og villaer. Typen af skifer, der historisk blev anvendt i Danmark fra 1800-tallet, var fra Port Madoc i Wales. Produktionen af walisisk skifer er dog stoppet.
Efter en periode med begrænset brug af naturskifer er det siden starten af 1980'erne igen blevet et populært tagmateriale. Fra år 2000 og frem til finanskrisen i år 2008 var der en stærk stigning i anvendelse af naturskifer som tagbelægning. Stigningen i nye skifertage er forsat, men ikke i så høj grad.
Skifer anvendes også til facadebeklædninger og til gulvfliser og bordplader. Når skiferen anvendes til facader, er det ofte med et lille overlæg, som gør skiferfacader til en økonomisk attraktiv facadebeklædning, i modsætning til tagdækning af skifer der har et stort overlæg. Derfor er der de sidste år udført en del større renoveringer på boligejendomme fra tresserne og halvfjerdserne med en ventileret løsning af naturskifer på facaderne. Et eksempel på en facadebeklædning af skifer er Fyrtårnet i Nordhavnen, som er en etageejendom, der er opført i år 2006-2007.
Skiferbrud fra Wales i England fra 1870'erne. Foto: ©Amgueddfa Cymru – Museum Wales (Gordon Casbeard Collection).
Hvilke typer naturskifer findes der?
Hovedparten af naturskiferen kommer fra Spanien, som står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion. Dertil kommer en række andre lande, som også har skiferproduktion, dog mest til eget brug.
Kina, Indien og Sydamerika har store naturskiferforekomster, men produktionen i disse lande er dog ikke systematiseret eller underlagt nogen form for kvalitetskontrol. Skifer derfra er som regel enten af ringe kvalitet eller mangler de egenskaber, der skal til i et koldt klima som det danske. Der kan bl.a. findes kalk i skiferen, som ved fugt og frost kan give frostsprængninger, hvorved pladerne delaminerer og kan blive utætte i løbet af få år.
De mest velegnede skifre til tagbrug kommer i dag fra den nordvestlige del af Spanien. Det er en gråblå og stærk skifer, der lader sig flække i ensartede flager.
Med hvilke farver og overflader findes naturskifer?
Naturskifer findes i mange forskellige farvenuancer og varianter, som afhænger af, hvor i verden og fra hvilket brud skiferen stammer fra. De normale farver er nuancer af sort og blågrå. Men alt efter hvor skiferen er fra, findes den også med rødlige og grønlige nuancer.
Skifer kan fås med flere forskellige overflader. Overfladen afhænger af skiferens densitet, og af hvordan den er kløvet. Hvis du ønsker en skifer med samme udseende som på de oprindelige "Port Madoc" skifertage, skal du spørge efter en ensartet og plan skifer. De ensartede skifre er nemmere at lægge op for håndværkeren og giver en harmonisk overflade uden for store mellemrum mellem skiferlagene. Hvis du derimod ønsker et rustikt tag, kan der fås skifre, som er mere uensartet, og som giver et mere stenagtigt udtryk.
Skifer udskæres i et utal af former og faconer – det er dog 40x20 og 30x60 cm skiferpladen, som er den klart dominerende herhjemme.
Naturskifer giver en flad og plan tagoverflade. Foto: Arkiv
Hvor længe holder et tag med naturskifer?
Naturskifer kan holde over 100 år. Skifer af god kvalitet er fra naturen skabt meget modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. Taget kræver ikke en egentlig vedligeholdelse udover, at det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade o. lign.
Skifertagets levetid kan desuden forlænges ved jævnligt – og gerne hvert 5. år at efterse taget systematisk for eventuelle skader. Kontakt evt. producenten og få gode råd omkring vedligeholdelse.
Kræver et nyt tag med naturskifer undertag?
Der har ikke været tradition for at lave undertag på skifertage, da beklædningen bliver betragtet som helt vandtæt, hvis ellers tagdækningen og inddækningerne er udført korrekt. I dag anbefales det dog, at man altid får etableret undertag for at undgå fygesne og slagregn på loftet eller tagkonstruktionen.
Hvad koster et tag af naturskifer?
Prisen for den spanske skifer er omkring 700 kr pr. m² (2023) for materialet. I prisen er ikke inkluderet oplæggelse og fastgørelse af skiferpladerne. Til 1 m² oplagt skiftertag går der ca. 13 stk. skiferplader i dimensionen 30x60.
Selv om prisen for et nylagt skiftertag er høj, er levetiden lang, og hvis man sammenholder levetiden med prisen, er skifertag en billig løsning, som også kan ses som en investering, når huset skal sælges igen.
Selv om prisen for et nylagt skiftertag er høj, er levetiden lang, og hvis man sammenholder levetiden med prisen, er skifertag en billig løsning, som også kan ses som en investering, når huset skal sælges igen.
Kan naturskifer lægges på alle hustyper?
Som udgangspunkt kan naturskifer lægges på alle hustyper. Dog er der nogle regler og forhold, som du bør tjekke, inden du går i gang.
Konstruktionsmæssige begrænsninger: Kan tagkonstruktionen holde til den store vægt? Skifer er et "tungt tag" dvs. at man ikke umiddelbart kan lægge det på et tag, der tidligere har haft en beklædning af fx tagpap eller fibercementplader (eternit).
Æstetiske overvejelser: Naturskiferen er ret diskret som tagbelægning. Men vil et nyt naturskifertag klæde huset? Kontakt evt. en arkitekt, som kan vejlede dig om valg af husets tagbelægning.
Er dit hus fredet, kan der gælde særlige regler for, om du må eller skal have naturskifer som tagbeklædning. Foto: Arkiv
Det miljømæssige perspektiv
Skifer er miljømæssigt et godt produkt, idet det ikke kræver nogen kemisk eller termisk forarbejdning. Det er også genanvendeligt, herunder sikkert at anvende, bortskaffe og genbruge i andre fragmenter.
Center for Industriel Arkitektur har lavet en materialepyramide som angiver parametre for miljøpåvirkning under materialeudvinding og produktionen af et materiale. Ifølge Byggeriets materialepyramide bidrager skiferproduktion ikke til nedbrydning af ozonlaget, men ligger i den høje ende hvad angår potentielt bidrag til global opvarmning (CO²-udledning), eutrofiering (næringssaltbelastning) og forsuring, herunder også sammenlignet med fx betontagsten og tegltagsten.
Hvordan sikrer du, at skiferen er af en god kvalitet?
Som med alle øvrige byggematerialer i Danmark, findes der kvalitetsstandarder, som skal overholdes. European Standard DS/En 12326-2 – oversat via Dansk Standard til DS/DA 12326-2:2011 – er en europæisk standard, som specificerer testmetoder for skifer og karbonatskifer til tagdækning og vægbeklædning.
Hvilke love og regler gælder for tage med naturskifer?
Der kan være restriktioner eller andre forbehold på tagbelægninger i din kommune. Derfor bør du altid tjekke, om der skulle være særlige forhold i din lokalplan, som kan være en hindring for, om du må lægge et skifertag.
Hvis dit hus er fredet, kan der også være pålagt særlige regler omkring valg af tagbelægning. Kontakt evt. kommunen for yderligere spørgsmål.
Det er ikke nogen god idé at lægge et naturskifertag selv, da det kræver en stor portion viden og ikke mindst en del erfaring. Foto: Arkiv.
Må og kan du selv lægge et tag med naturskifer?
I princippet, ja.
Der er ingen regler for, hvorvidt du selv må lægge et skifertag, men det kan på det kraftigste frarådes.
Oplægning af skifertag er ikke et gør det selv-arbejde, men hører til i professionelle hænder hos fx blikkenslagere, som har speciale inden for faget. Der er meget håndarbejde, og det kræver en vis portion erfaring. Eksempelvis skal alle skiferplader sømmes fast med kobbersøm, da brug af andre typer søm og skruer på sigt vil få pladerne til at revne.
Når man ser et oplagt skifertag, er det reelt kun ca. 30 procent af den enkelte skiferplade, man ser, idet der er et stort overlap på stenene. Faktisk er et skifertag næsten altid 3 skiferplader tykt pga. af det store overlæg, som sikrer tætheden.
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række blade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af ”Alment teknisk fælleseje”, som SBI-anvisninger og lignende. Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe bladet "Oplægning af naturskifer", som giver en mere detaljeret beskrivelse om emnet.
