Spørg Bolius
Støttemur begynder at skride ud, hvad kan vi gøre for at sikre skrænten?
Kære Bolius
For 15 år siden byggede vi til på huset med pilotering og fik nogle ekstra meter ud mod skrænten. Der byggede vi selv 2 støttemure for at holde på jorden mod nederste plan. Vi kan se, at jorden nedenfor nederste støttemur langsomt er forsvundet, og nu begynder nederste støttemur at rykke sig lidt. Hvad anbefaler eksperterne, at vi gør? Bygger flere støttemure, banker pæle ned i jorden foran nederste skrænt, planter buskads (hvilke anbefales) med stort rodnet tæt på støttemuren, eller noget helt andet?
Venlig hilsen Lone F
Kære Lone F
Jeg kan ikke umiddelbart se at muren har sat sig. For at forhindre dette i at ske. Vil jeg lægge lidt stabilt grus foran muren og forsøge at komprimere dette med en lille vibrator, og skubbe lidt af det ind under muren og komprimere det.
Hvis det ny udlagte grus skyller eller glider væk kan man opsætte et kant bræt på 3x3 " stolper. Stolperne bankes ca 30 cm. ned i jorden, mod det ny udlagte grus. Brættet kan opsættes så det flugter jordover fladen. Afhængig af trykket fra støttemuren,kan stolperne opsættes med en afstand på 60 - 150 cm.
Hvis du planter nogle lave buske foran så vil plantens rødder fremover holde på grusunderlaget. Er der større sætninger, eller hvis fundamentet er undermineret af f.eks mosegrise eller muldvarpe´ kan det blive nødvendigt at tage muren ned og genopbygge den igen.
Sne drive busk og Potentilla er særdeles velegnede.
Brædder og stolper skal være trykimprægneret.
Med venlig hilsen