Spørg Bolius

Støttemur

Hejsa! Først en stor tak for en god mulighed for os boligejere at få rådgivning :)

Jeg skal til at lave en lav støttemur (max 60 cm høj og 6,5 m) ud mod vej. Lige nu ligger der store sten op 20-40 cm højde og selvom de fjernes holder jorden fint.

Vores plæne falder inden for de sidste 2-2,5 m med 30-40 cm og det er for at hæve plænen med de 30-40 cm så vi kan sætte et hegn op, jeg vil lave muren.

Men jeg er lidt i tvivl om, hvor meget jeg skal gøre ved muren og hvilke materialer, jeg skal anvende.

Vores jord er meget leret. Jeg overvejer at sætte en række imprægnerede stolper med rionet og plantedug bagved, for derved at lave en grøn mur. Men er det en god idé - og hvad skal jeg bruge af materialer?

Og hvis ikke det er en god idé, er der så nogen, der har en god idé, der ikke koster kassen?

Henrik A.

Hej Henrik A.

Ved at opbygge en støttemur skal man lige gøre sig det klart, at det ikke er om sommeren der kan opstå problemer, men om vinteren. Derfor gælder det også om at være grundig og omhyggelig og fjerne bagfra kommende vand. Selv om der er tale om en lav mur på 60 cm, kan let gå galt, når frosten sætter ind og jorden fryser bag muren.

Jeg vil fraråde rio net og plantedug, det kan ikke klare selv små udskridninger fra jorden bagved.

Det eneste som kan holde i længden er en mur opført i plantesten. Hvis du opbygger en mur på 60 cm. skal det første skifte ligge i jorden på et 3o cm. grusunderlag. Muren opbygges med et “smig”på 15%. Bag muren udlægges der grus i en bredde på 15 cm.

Hvis der kommer meget vand fra terrænet bag muren, kan det være en fordel at udlægge en drænledning i underlaget under muren og koble det til en faskine.

Denne skitserede løsning er måske ikke den billigste – men til gengæld er det den mest holdbare.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden