Spørg Bolius

Støttemur ved eksisterende hæk

Vi har købt en grund hvor der skal bygges et hus ved det ene skel står der en fin 30 år gammel bøgehæk. Vi bliver nød til at etablere en støtte væg på ca. 1,2 m i højden mod hækken. Hvor tæt kan vi gå på hækken med støtte væggen uden at skade den?

Mvh Bent

 

Hej Bent
 
For det første skal i være opmærksomme på reglerne omkring hævelse af terræn, da der gælder forskellige regler for dette. I kan læse mere om reglerne om terrænregulering i denne artikel Terrænregulering af grunden: Fordele, ulemper og fremgangsmåde (bolius.dk)
 
Har i allerede dette på plads, glæder det mig at i vil tage hensyn til den eksisterende hæk. 
 
Som udgangspunkt vil alle ændringer inden for rodzonen påvirke hækken. Dvs. ændringer under, over og på jordoverfladen. Det er klart at hvis der bliver gravet omkring rødderne, vil det hæmme hækken, da skader på rødder, vil nedsætte hækkens mulighed for at optage vand. Men også påfyld af jord eller andet oven på jorden, vil påvirke rødderne. Planternes rødder ligger nemlig lige netop i det jordlag, hvor de står bedst fast og hvor der er tilgængeligt vand. Ved påfyld af jord, ændres disse forhold, og det vil svække hækken. 
 
I skal altså tjekke hvor langt ud hækkens rødder strækker sig ud til siderne, og så får i et præg om, hvor tæt på i kan bygge støttemuren. Ved træer og buske, der vokser uden beskæring, vil rodzonen som tommelfingerregel strække sig lige så langt som grenene er lange og lidt til, men ved hække, der kontinuerligt bliver klippet stramt ind i siderne, kan det være svært at vurdere uden at undersøge det, ved forsigtigt at grave lidt langs hækken. 
 
Sidst skal i også være opmærksomme på, at ændringer i terræn kan ændre afvandingsforholdene, så den regn der normalt vil falde og løbe til hækken ændres. Både så der ender med at løbe mere eller mindre vand til hækken. Begge dele kan have en negativ påvirkning på hækken. 
 
Det er altså ikke muligt at sige præcis, hvor tæt i kan bygge støttemuren, da det skal vurderes ud fra de faktiske forhold. I kan eventuelt få en gartner ud og lave en vurdering. De vil også kunne komme nærmere ind på, hvor langt rødderne går ud fra hækken, hvis i er i tvivl. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden