Ofte kan en simpel udluftning afhjælpe en del af de problemer, der kan opstå med indeklimaet. Foto: Jesper Elgaard
Boligen er det sted, hvor vi generelt tilbringer det meste af vores tid. Derfor er et godt indeklima i hjemmet ikke uden betydning.
Mange af de ting, vi omgiver os med, er med til at påvirke indeklimaet. Ofte er de ting, der påvirker os, ikke synlige for det blotte øje, men er der i form af gasser og stråling, som har en indvirkning på helbredet i større eller mindre grad.
Hvilke typer stråling udsættes vi for i boligen?
Stråling er en overførsel af energi i form af bølger eller partikler, og overordnet set kan vi blive udsat for to forskellige typer stråling i boligen:
Ioniserende stråling er en af de typer stråling, vi udsættes for i boligen. Ioniserende stråling stammer fra energirige kilder i form af radioaktivt materiale og er i stand til at ændre cellestrukturen hos mennesker, der udsættes for bestråling. Et eksempel på sundhedsskadelig radioaktiv bestråling i vores boliger er den radioaktive luftart radon.
Ikke-ioniserende stråling er den mindst energirige stråling og dermed også den mindst farlige. Strålingen går ofte under betegnelsen elektromagnetiske felter og produceres af alle apparater og ledninger, som bruger elektrisk energi. I dagligdagen er stråling fra mobiler, mikrobølgeovne og højspændingsudstyr de mest omdebatterede former for stråling.
Hvilke elektriske apparater udsender stråling?
De gamle billedrørsfjernsyn og CRT-computerskærme afgav stråling. De findes stadig rundt om i nogle hjem, men de fleste er dog blevet skiftet ud med fladskærme. Foto: Torben Klint
Alle elektriske apparater udsender i større eller mindre omfang stråling fra elektromagnetiske felter.
De traditionelle tv- og computerskærme opbygget omkring et billedrør hører til i den kategori, der udsender mest stråling, mens fladskærme stort set ikke udsender stråling. Problemet med skærmstråling er løbende blevet reduceret i takt med udbredelsen af fladskærme.
Mobiltelefoner udsender en relativt kraftig stråling, der ved tæt kontakt med kroppen kan give anledning til lokal opvarmning. Både EU og USA har fastsat grænseværdier for strålingen fra mobiltelefoner, men grænseværdierne kritiseres ofte af forbrugerorganisationer for at være sat for højt. Forskningen har dog endnu ikke kunnet levere resultater, der kan be- eller afkræfte mistanken om sundhedsskadelige effekter fra hverdagens elektromagnetiske stråling. Sundhedsstyrelsen anbefaler nogle forholdsregler ud fra et forsigtighedsprincip, blandt andet brug af headset og en vis afstand til telefonen, når man sover.
Hvad er radon?
Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende stof radium, der dannes i mineralerne i granit. Granit findes i moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus. Den kan derfor findes både i jorden og til en vis grad også i byggematerialer. Mængden af radon, der udskilles fra byggematerialer er dog ikke i sig selv alarmerende. Luftarten radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under boligen, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen.
Udsivningen af radon fra undergrunden er afhængig af, hvor i landet boligen er beliggende. Der er konstateret meget begrænset udsivning til boliger beliggende i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland.
Bornholm, Sydfyn, Falster, Midtsjælland og Østjylland er derimod områder med en relativt høj udsivning af radon.
Hvad gør radon ved kroppen?
Luftarten radon udsender radioaktive stråler, der ved indånding giver anledning til bestråling af lungerne. Radon øger dermed risikoen for lungekræft. For rygere er risikoen 25 gange højere end for ikke-rygere,
Effekten af radon tages alvorligt af myndighederne, der i bygningsreglementet har angivet specifikke regler for beskyttelse mod radon i boligen.
Undersøgelser foretaget af Build (Aalborg Universitet) peger på, at op mod 625.000 fritliggende enfamiliehuse og kæde- og rækkehuse har radonniveauer over 100 Bq/m3. Det svarer til 39 procent af alle denne type boliger. Af dem anslås det, at 144.000 boliger når over 200m Bq/m3, hvilket svarer til 9 procent af boligerne.
Den eneste måde, du kan vide, hvor høje radonniveauerne i din bolig er, er ved at teste for det. Det gør du bedst ved hjælp af dosimetre, som placeres i opholdsrum i boligen. Foto: Torben Klint
Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?
Der findes flere firmaer, der har specialiseret sig at sælge testsæt til undersøgelse af radonforekomsten i boliger.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er den sikreste måde at måle radon på at benytte dosimetrer. I løbet af fyringssæsonen placerer du dem i de rum, som du opholder dig flest timer i dagligt – og efter 2-3 måneder kan du indsende målerne og få resultatet.
En undersøgelse af radonindholdet i din bolig kan være særlig relevant, hvis du bor i et ældre hus, eller hvis du benytter kælderen som opholdsrum.
Risikoen for, at man udsættes for stråling fra luftarten radon er generelt lavere i Vestjylland, end den er på Fyn, Sjælland og Bornholm
Se videoen herover og bliv klogere på, hvordan dit indeklima påvirkes af afgasning fra nye produkter og få gode råd til, hvad du kan gøre.
Hvad er afgasning?
Afgasning er betegnelsen for en proces, hvor gasarter, der indeholder kemiske stoffer, siver ud i boligen. Afgasningen stammer fra alle materialer i boligen, uanset om det drejer sig om ubehandlet træ, forskellige former for træfiber, naturmaling eller overfladebehandlede møbler.
Gasarterne indeholder en række kemiske stoffer, som i større eller mindre grad forringer boligens indeklima og generer boligens beboere, hvilket bl.a. kan komme til udtryk som irritation af slimhinder og øjne.
Der er forskel på, hvor hurtigt de forskellige stoffer fordamper, og derfor skelner man fx mellem let og tungt fordampelige stoffer.
Hvor kommer de let fordampelige stoffer fra?
De let fordampelige kemiske stoffer stammer typisk fra materialer som fugemasse, lim, maling og lak. Der skelnes også der mellem vand- og oliebaserede malinger og lakker.
De vandbaserede malinger og lakker er mindre sundhedsskadelige end de oliebaserede. Der er forskellige mærkningsordninger. Svanemærket, EU-Blomsten og Den Blå Krans fra Astma- Allergi Danmark er gode mærker at gå efter.
Hvor kommer de tungt fordampelige stoffer fra?
I gruppen af tunge kemiske stoffer finder vi bl.a. ftalater, formaldehyd og bromerede flammehæmmere.
Ftalater er blødgørende og tilsættes plastprodukter som eksempelvis ledninger, vægbeklædning og legetøj.Stofferne er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på mennesker og dyr, hvorfor det især i legetøj er ved at blive udfaset.
Formaldehyd findes naturligt i træ og findes også i nogle typer maling, møbler, rengøringsmidler mv. Desuden findes det i de limtyper, der anvendes i træfiberprodukter som fx mdf-plader. Formaldehyd kan give gener som irritation i øjnene og i de øvre luftveje. I slemme tilfælde kan det give allergi. Det mistænkes desuden for at være kræftfremkaldende.
Ifølge bygningsreglementet må byggematerialer ikke afgive gasser, der er sundhedsskadelige. I praksis betyder det, at byggematerialer skal være CE-mærkede. For at være CE-mærkede må materialerne ikke afgive mere formaldehyd end 0,124 mg/m3. For møbler er grænseværdien lavere. Her må de maksimalt afgive 0,15 mg/m3.
De tunge stoffer findes i de elektriske apparater i hjemmet, tøj og møbler. Foto: Hanne Gabel Christensen
Hvad er bromerede flammehæmmere?
De såkaldte bromerede flammehæmmere hører under kategorien af tunge stoffer og findes i elektriske produkter som eksempelvis tv, stereoanlæg og computere. Også tøj, møbler og byggematerialer kan være tilsat flammehæmmere.
Betegnelsen dækker over en række kemiske forbindelser, som virker hæmmende på brand. De kemiske stoffer fra bromerede flammehæmmere afgives under opvarmning. Selvom stofferne frigives i små mængder, kan de sammen med optagelse af andre kemiske stoffer i boligen udgøre en sundhedsmæssig risiko.
EU har forbudt to typer af bromerede flammehæmmere, mens en rækker andre typer stadig er under observation.
Hvordan kommer stofferne ind i kroppen?
De let fordampelige stoffer finder vej til kroppen gennem indånding af dampe og optages derfor gennem lungerne.
De tungt fordampelige stoffer afsætter sig på overflader og støv og optages i kroppen gennem munden og ved hudkontakt.
Hvordan vælger du de rigtige materialer?
Dansk Indeklima Mærkning står for en frivillig ordning, hvor producenter, importører og forhandlere kan lade deres produkter mærke med Indeklimamærket. Mærket angiver bl.a., hvor mange døgn der går, før produktet ikke længere irriterer slimhinderne eller afgiver lugtgener.
Med mærkningsordningen har du større mulighed for at gennemskue de enkelte materialers påvirkning af indeklimaet. Mærkningen betyder samtidig, at producenter og forhandlere lægger mere vægt på betydningen af et sundt indeklima, da mærkningen kan benyttes i en markedsføringsmæssig sammenhæng.
