Støjgener der kommer udefra

Hvad er udefrakommende støj?

Udefrakommende støj stammer for en stor del fra trafik. Særligt biltrafik på de store veje og motorveje. Andre kilder er fly og tog, tekniske installationer, vindmøller, byggearbejde, produktionsvirksomheder , skoler, institutioner og legepladser. Kort sagt al støj, som ikke kommer fra din egen matrikel eller ejendom.

Hvor mange boliger er støjbelastede?

Cirka. 723.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB). Det svarer til cirka 1,36 millioner danskere.

Støj fra trafikken på større veje, større jernbaner, i større lufthavne samt i større byområder herunder støj fra store virksomheder kortlægges hvert femte år i alle EU-medlemslandene.

Der er for de forskellige EU-lande opgjort tal som angiver hvor stor en procentdel af befolkningen i byområder, der er udsat for høje årlige gennemsnitlige vejstøjniveauer. Et byområde defineres som en by med mere end 100.000 indbyggere. Det er derved byer som København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. 

Danmark ligger over det europæiske gennemsnit, når det kommer til andelen af mennesker, som er berørt af trafikstøj i disse områder.

Hvor meget larmer støj fra biler, fly og plæneklipper?

Hvilken støj generer mest?

Langt de fleste støjplagede boliger i Danmark skyldes støj fra vejtrafik. Koncentrationen er størst omkring de største byer og langs motorvejene. Især hovedstadsområdet er hårdt ramt. Hele 23 procent af de boliger, der belastes med støj fra statslige veje ligger på Københavns vestegn, mens kun 10 procent af alle landets boliger ligger i dette område.

Når det gælder trafikstøj, opfattes fly som mest generende, dernæst vejtrafik, mens togtrafik generer mindst. Vores ører er ikke lige følsomme for alle toner. Øret er mindre følsomt i forhold til høje og lave toner end i forhold til mellemtoner. Ved den samme lydstyrke vil støj i mellemtoneområdet altså virke mere generende end støj i det lave eller høje toneområde.

Støj fra tekniske installationer omfatter ofte lavfrekvent støj.

Bygningsreglementet angiver grænser for støj fra tekniske installationer. 

Støj virker forskelligt på mennesker, og vi er ikke alle sammen lige følsomme. Tidspunktet på døgnet spiller også en rolle - og om natten vil selv lav støj virke generende på de fleste. Det har også betydning, om støjen er konstant eller varierer. Der er ikke noget, der tyder på, at lavfrekvent støj er mere farlig end andre former for støj.

Miljøstyrelsen har på støjdanmarkskortet lavet en visualisering af, hvor støjbelastningen er størst. Bemærk, at du skal vælge, hvilken type støj du vil se for at kunne se noget.

Hvem har ansvaret for at forebygge støj?

Vejmyndighederne skal prioritere en indsats mod generende vejstøj ved eksisterende boliger. Vejdirektoratet er vejmyndighed langs statsvejene (motorveje), mens de pågældende kommuner har ansvaret langs kommuneveje.

Vejstøj kan reduceres på flere måder. Der kan anvendes støjdæmpende asfalt eller hastigheden på vejen kan sænkes. Støjvolde og støjskærme kan også anvendes. 

Desuden vil forbedring af facader og vinduer ofte være en effektiv løsning. Som boligejer er det dit eget ansvar evt. at lydisolere boligen yderligere, hvis du føler dig generet af støj.

Hvad kan du selv gøre?

I de fleste tilfælde vil det i støjplagede boligområder være nødvendigt at lydisolere selve boligen, uanset om der opsættes støjskærme eller ej. Det vil ikke være muligt at stoppe al støjen, men det er muligt at dæmpe den så meget, at generne mindskes mærkbart.

Støj kan trænge ind i boligen gennem enhver åbning, revne og sprække og gennem fladerne i vægge og loft. Den væsentligste del af støjen trænger dog ind gennem vinduerne.

I din bolig kan du sørge for at vinduer har både gode energi- og lyddæmpende egenskaber. 

Moderne energivinduer med energiruder med 3 lag glas vil i sig selv normalt være mere lyddæmpende end de gamle vinduer, men hos de fleste fabrikanter er det muligt at få lyddæmpende vinduer.

Vinduets lyddæmpende egenskaber er imidlertid ikke kun afhængige af ruden, men også af udformningen af karm, ramme, fuger og eventuelle friskluftventiler. 

I en almindelig energirude (eller gammeldags termorude) er de 2 lag glas lige tykke. Hvis glassene har forskellig tykkelse, vil lydens frekvenser brydes og støj reduceres yderligere. Jo tykkere glasset er og jo større afstand der er imellem dem, jo mere vil det bidrage positivt til støjreduktionen. 

En anden type lydisolerende vinduer er de såkaldte russervinduer, som kort fortalt er to vinduer, som er bygget sammen.

Lydisolering af eksisterende vinduer

Når det drejer sig om ældre huse, hvor de oprindelige vinduer i øvrigt er i god stand, kan det være en god idé med forsatsvinduer, som også giver en meget god varmeisolerende virkning. Bedst effekt opnås med forsatsvinduer monteret i en separat karm, hvor det er muligt at få stor afstand mellem det yderste vindue og forsatsvinduet.

Forsatsvinduet monteres typisk enten med en rude af 6 mm energiglas, 9 mm lydlamineret energiglas eller en dobbelt energitermorude. Det afhænger af, hvor meget lyddæmpning der er behov for. Også her er det vigtigt, at det eksisterende vindues rude og forsatsvinduets rude har forskellig tykkelse, og at vinduernes tilslutning tætnes omhyggeligt. Forsatsløsninger bruges ofte i etageejendomme, hvor der er behov for effektiv, ekstra lydisolering.

Hvis der er tale om nyere termovinduer i god stand, vil det i nogle tilfælde være muligt at udskifte de gamle termoruder med nye lyddæmpende energiruder og således ret nemt få både en varme- og lydmæssig gevinst. Den nye rude vil dog oftest være tykkere end den gamle, og det kan give problemer med vinduesrammen, hvis den tykkere rude ikke passer i falsen.

Lydisolerende døre

Det er vigtigt, at yderdørene lydisolerer så godt som muligt, og det er muligt at købe specielt lyddæmpende modeller. Døren skal slutte helt tæt. Bortset fra tætning med tætningslister eller anslagslister er det svært at lydisolere en eksisterende dør, uden at det ser meget klodset ud.

Lydisolering af facade og tag m.m.

Det er også muligt at lydisolere tag og facade, men det kræver omfattende foranstaltninger, som normalt kun vil være aktuelle i forbindelse med ombygning eller renovering. Skal taget fx udskiftes, er det værd at være opmærksom på, at løsningen også tager højde for lyddæmpning.

Mere realistisk er det at undersøge boligen for revner og sprækker og evt. udskifte ventilationskanaler og friskluftventiler til typer med indbygget lydabsorption. Alle foranstaltninger, som tætner boligen mod støj, vil også have en gavnlig effekt på varmeforbruget, men stiller dermed også større krav til god udluftning. 

Derudover kan du tænke over hvordan du indretter dit hjem, og hvor du placerer dit soveværelse. Hvis det vender ud mod baggården frem for den trafikerede vej, kan du undgå at din nattesøvn bliver forstyrret af vejtrafikken.

Hvordan kan du formindske støj i din have?

Hvis du har have, er det også en idé at reducere støjen her. Jo mindre støj der når ind i haven, desto mindre vil der også nå frem til boligen, som således bliver nemmere at støjisolere. 

Offentlige støjskærme

Det offentlige har i mange år sat støjskærme op ved meget trafikerede veje og jernbaner for at beskytte boligkvarterer. Disse store skærme er dyre og kan sjældent bruges ved etageejendomme i bykernerne, så der arbejdes hele tiden på andre løsninger såsom støjabsorberende asfaltbelægninger.

Hvor kan du klage?

Hvis du føler dig plaget af vedvarende støj fra trafik, nærliggende virksomheder eller andet, kan du klage til kommunen. Klagen skal være skriftlig og må ikke være anonym. Klager vil utvivlsomt have mere vægt, hvis de kommer fra en samlet beboerforening eller grundejerforening, end individuelle klager.

Drejer det sig om virksomheder, som støjer mere, end de har lov til, kan kommunen gå ind med påbud om, at støjgrænserne overholdes, eller at fx arbejdstiden overholdes, når der er tale om byggearbejder. 

Kontakt også din kommune, hvis du mener, der er behov for offentlige støjskærme i dit nabolag.