Derfor kan støj fra naboer og trafik gøre dig syg

Det moderne menneske bor side om side i tætpakkede byer med et larmende lydtæppe fra vejtrafik, togtrafik, flytrafik og naboer, der finder boremaskinen frem i de tidlige morgentimer. Og det er ikke et fatamorgana, hvis du er en af dem, der føler, at larmen er ved at få krammet på dig, for støjen kan faktisk gøre dig syg.

Spørgsmålet om støj undersøges årligt i undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, som Kantar Gallup laver for Videncentret Bolius og Realdania. Senest har undersøgelsen fra 2024 vist, at det står værst til for de danskere, der bor i lejlighed.

- I denne gruppe svarer omkring 20 procent, at støj er et generelt problem i boligen. Det er fire gange flere end blandt husejerne, hvor kun fem procent oplever støj som en betragtelig plage, fortæller Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius.

To støjtyper dominerer i bevidstheden

Undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” har pålideligt og over tid slået fast, at det hovedsageligt er to typer af støj, der plager danskerne. Toplisten domineres af støj fra naboernes aktiviteter – både musik, snak, leg og larm fra haveredskaber. Hertil kommer støj fra byliv og natteliv.

I 2020 viste en aktindsigt, Videncentret Bolius fik hos Rigspolitiet, at ordensmagten i perioden april til september i 2020 fik 16.615 klager fra borgere om såkaldt ”musik til ulempe” mod 6.238 anmeldelser i samme periode året forinden. Det svarer til en stigning på 166 procent.

Birgit Rasmussen er seniorforsker og støjekspert ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Hun peger på, at beviserne klart indikerer, at nabostøjen er den mest udbredte støjgene, og at generne er klart værst i etagebyggeri.

- Nabostøj påvirker langt flere end trafikstøj.

Undersøgelser, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har lavet i perioden fra 2010 til 2017, har vist, at cirka 35 procent af beboere i etageboliger er generet af nabostøj, mens trafikstøj kun påvirker cirka halvt så mange, siger Birgit Rasmussen.

Viden på området cementerer ifølge fagekspert Tue Patursson, at støj udgør et væsentligt parameter i vores samlede vurdering af, hvad et godt indeklima er.

- Der tegner sig et tydeligt billede af, at støj, ligesom træk, kulde og dårlig luftkvalitet, direkte påvirker danskernes livskvalitet. Men udfordringen ved støj er også, at det for den enkelte kan være svært at gøre noget ved den, hvis du for eksempel bor i en lejlighed i byen, vurderer Tue Patursson.

Støj og sygdom hænger sammen

Mette Sørensen er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og ekspert i sammenhængen mellem støj og kroniske sygdomme. Hun forklarer, at støjen typisk kan påvirke vores helbred gennem to mekanismer, der også har indflydelse på hinanden.

- Støj kan stresse os og fremkalde en kæmp-flygt-respons i kroppen, fordi lydene opfattes som noget farligt. Kroppen gør sig klar til kamp ved at hæve produktionen af stresshormoner, ligesom blodtrykket stiger. Det er en almindelig reaktion både for mennesker og dyr, men den er ikke hensigtsmæssig i en verden, hvor vi hele tiden udsættes for lyd i et vist omfang, forklarer Mette Sørensen.

Det er ikke, fordi det er farligt at blive udsat for støj i et begrænset omfang, som hvis du en lørdag aften tager til koncert med metalbandet Volbeat i Parken. Men færdes du i et miljø, hvor støjen er vedvarende, viser forskningen, at det øger risikoen for et bredt spektrum af lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, slagtilfælde og depression.

Også søvnforstyrrelser er afgørende for at forstå sammenhængen mellem støj og sygdom.

- Hvis du for eksempel er generet af trafikstøj om natten, kan det påvirke kvaliteten af din søvn, og fra en række søvnstudier ved vi, at dårlig søvn påvirker risikoen for en række sygdomme som blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes, fastslår seniorforsker Mette Sørensen.

Forskning i støj og sundhed intensiveres

Forskningen i støj og sygdomme er ikke ny, men er blevet intensiveret de senere år. Ifølge Mette Sørensen er håbet, at man i fremtiden også bliver klogere på, om støjens påvirkning er universel på tværs af mennesker, der har meget forskellige tærskler for, hvornår støjen generer. Lyde, du opfatter som infernalsk larm, betragter andre måske som musik.

- Det er afgørende at finde ud af, om dem, der føler sig generet af støj, har større risiko for at udvikle sygdomme end dem, der i hvert fald ikke bevidst er påvirket. Fra søvnstudier ved vi, at kvaliteten af søvnen ikke er lige så god, hvis man sover i et miljø med støj fremfor stilhed. Også selvom man vågner om morgenen og ikke ligefrem synes, at man har sovet dårligt, siger hun.

Seniorforsker Birgit Rasmussen fra Aalborg Universitet peger samstemmende på, at SIF og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har lavet supplerende analyser, der viser, at der for beboere i etageboliger er en statistisk sammenhæng mellem nabostøjgener og højt stressniveau, dårligt mentalt helbred, træthed og søvnproblemer.

Øget fokus på trafikstøj

Andenpladsen på ranglisten over danskernes oplev­ede støjgener indtages af udefrakommende støj fra for eksempel biltrafik, byggearbejde samt tog- og flytrafik. Særligt denne type støj har fået større bevågenhed i samfundet i de senere år. Det skete ikke mindst, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2018 udlagde en konkret rettesnor for, hvor meget trafikstøj mennesker kan tåle.

Konklusionen i rapporten var, at hvis du bor tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt sundhedsskadeligt at bo der. Det skal sammenholdes med, at man i Danmark i mere end 10 år har fastholdt en støjgrænse på 58 decibel. Med til historien hører, at WHO har fastsat grænsen til 53 dB, fordi det er skillelinjen for, hvornår folk føler sig generet af støj.

- Og så kan man diskutere, om det at føle sig generet af støj er det samme som at blive decideret syg af det. Vi ved, at risikoen for hjertekarsygdomme stiger ved en eksponering for støj omkring 58 dB, som tilfældigvis også er det niveau, støjgrænsen ligger på for boligområder i Danmark, lyder det fra seniorforsker Mette Sørensen.

Støjgrænsen tages blandt andet i brug, når der skal gives lov til nybyggeri, eller myndighederne skal tage stilling til, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje. Og selvom en forskel på fem decibel ikke lyder af meget, fungerer skalaen sådan, at en stigning på fem point er det samme som en tredobling af lydenergien.

Grænseværdier uændrede

Fra forskerne bag WHO’s grænseværdier lød det dengang, at de danske myndigheder skulle overveje at sænke tærsklen, fordi ny forskning har føjet flere beviser til en i forvejen solid dokumentation for de sundhedsskadelige effekter ved støj.

Alligevel er grænseværdierne for trafikstøj stort set uændrede i dag, to år efter den opsigtsvækkende rapport fra WHO. Miljøstyrelsen oplyser til Videncentret Bolius, at man har vurderet WHO-rapporten fra 2018 og vurderet, at visse af de undersøgelser, der udgør grundlaget for undersøgelsen, ikke er repræsentative for Danmark. Hvis disse undersøgelser udelades, passer WHO-grænseværdien meget godt med det danske støjniveau, hedder det i svaret fra Miljøstyrelsen.

Der findes ikke konkrete tal for, hvor mange danskere der må leve med et støjniveau over 55 decibel i hjemmet. Men ifølge DR viser beregninger, som danske myndigheder har afleveret til EU’s miljøagentur, at over en million mennesker lever med et støjniveau over 55 decibel i landets fire største byer.

Hvis støjgrænsen blev sænket til 53 decibel i overensstemmelse med retningslinjerne fra WHO, ville antallet stige yderligere.

Begrænsede muligheder for at bekæmpe støj

Hvis du er plaget af støj i boligen, kan det være en kompleks opgave at finde holdbare løsninger, understreger fagekspert Tue Patursson. Trafikstøj kan være lettere at forholde sig til, fordi det er nemt at måle et konkret lydniveau. Støj fra naboer er sværere at sætte på en formel, fordi det mere handler om karakteren af lyden. Naboens meget private lyde behøver ikke at være høje, før de opfattes som irriterende.

Otte råd til beboere i etageejendomme

1. Tag uformel kontakt med din nye nabo

2. Tal med din nabo, hvis du er generet af støj

3. Søg viden om bygningens lydisolering

4. Afprøv praktiske løsninger

5. Rådfør dig, inden du klager skriftligt

6. Prøv at forstå din nabos klager

7. Få hjælp af en neutral tredjepart

8. Investér i bedre lydisolering af lejligheden

Kilde: Nabostoj.dk

Derudover er dine muligheder og begrænsninger i høj grad dikteret af din boligform.

- Bor du i et hus, så har du helt andre greb i værktøjskassen, end hvis du bor i lejlighed. Som husejer har du en langt større kontrol med dine omgivelser, hvis du for eksempel vil begrænse trafikstøj med et støjhegn eller lydtætte vinduer og karme. Som lejlighedsejer eller -lejer er du afhængig af, at beslutninger træffes i fællesskab, siger Tue Patursson.

Mange bor desuden i ejendomme opført for over 100 år siden, hvor man ikke på samme måde var optaget af at forebygge støjgener, der opstår, når byens trafikstøj blandes med, at mange mennesker bor oven på og ved siden af hinanden.

- Men siden begyndelsen af 1960’erne er der kommet flere regler for støj i boligen. Hvis du flytter ind i en nybygget lejlighed, vil du ikke være plaget af hverken nabo- eller trafikstøj, på samme måde som hvis du flyttede ind i en gammel ejendom på samme matrikel, vurderer Tue Patursson.

For alle boligformer gælder, at der findes lavpraktiske løsninger, der ikke kræver voldsomme investeringer i forhold til udbyttet i form af en roligere hverdag og ikke mindst nattesøvn.

- Både i hus og lejlighed kan du overveje at placere  soveværelset så langt fra de omkringliggende veje som muligt. Hvor det er muligt, kan du tale med naboerne for at finde en god løsning. Og selvom du ikke kan få bestyrelsen med på nye vinduer, kan du forsøge at begrænse nabostøj med en forsatsvæg eller et nedsænket, lydisoleret loft, lyder fagekspertens råd.