Spisestuen - hvor blev den af?

Der bliver solgt mange flotte gamle spisestuesæt på loppemarkeder, auktioner og i antikvitetsforretninger. Et af de mere kuriøse salg i de senere år er familien Varnæs’ spisestue, som de fleste nok kender fra Matador. Spisestuemøblementet, som blev brugt i tv-serien, blev solgt på Lauritz.com for 62.000 kr. i 2011.

LÆS OGSÅ: Matador: Derfor bor familien Varnæs, som de gør

Kilde: politiken.dk

Spisestuen var et ideal

Både i herskabslejligheder og villaer blev spisestuen placeret i forbindelse med de fine stuer, hvor man modtog gæster, mens køkkenet ofte lå langt væk i tjenestefolkenes afdeling. Nogle gange lå køkkenet endda i kælderen, hvis der var sådan en. For så kunne man skærme de repræsentative dele af hjemmet fra madlugten – og så var det tjenestefolkenes problem at bære maden frem og tilbage.

Hvordan så spisestuemøbler og spisestuelamper ud?

Spisestuemøblerne ændrede sig i princippet ikke ret meget fra 1800-tallet og fremefter. De fleste familier holdt fast i at have et aflangt spisebord med minimum seks stole og en eller to kommoder, skænke eller chatoller til spisestel, glas og duge. Havde man et mindre rum, kunne man også have et rundt spisebord.

Oftest var alle spisestuens møbler i samme materiale. Egetræ var den mest udbredte træsort i 1800-tallet. Senere kom mahogni til, og fra 1950’erne blev teaktræ og palisander populært.

Belysningen i spisestuen ændrede sig til gengæld meget – fra svag belysning med stearinlys eller olielamper på væggene over små elektriske væghængte lamper frem til pendler over spisebordene med meget skarpt lys. I 1925 revolutionerede Poul Henningsen spisebordsbelysningen med et treskærmssystem, som gav et mere behageligt lys. Han fortsatte i øvrigt med at udvikle sin idé og producerede op mod 1.000 forskellige modeller, hvoraf PH5 fra 1958 nok er den mest ikoniske.

Arkitekter i oprør mod spisestuen

- Arbejderklassen stræbte også efter idealet med en spisestue. Så selv om de måske boede i en lille toværelseslejlighed, kunne de finde på at bruge plads på en spisestue. Det kom der dog nogle funktionalistisk indstillede arkitekter og gjorde oprør mod i 1920’erne. De lavede deciderede oplysningskampagner om, at det var en irrationel udnyttelse af plads, fortæller Hans-Christian Jensen.

Mange spisesteder lader ordet ”spisestue” indgå i deres navn. Sandsynligvis for at minde os om vores bedsteforældres spisestue med hygge og gamle traditioner. Fx finder du ”SpiseStuen” både i Sdr. Ørslev, Esbjerg, Randers og i Espergærde.

Arkitekter gjorde oprør med plads-spild

I 1930’erne blev spisestuen derfor også helt droppet i de nye almennyttige boliger, man byggede. Man fokuserede i stedet på at lave flerfunktionelle rum. En trend, som arkitekterne også tog med over i deres egne villaer i 1940’erne og 1950’erne.

I Dansk Husmoderleksikon fra 1949, kan man derfor også læse, at spisestuen ”tidligere var et uundværligt Rum, men nu på grund af de stigende Boligafgifter og deraf følgende Ændringer i Boligvanerne, ofte afløst af en mindre Spiseplads (Spisekrog), der fremtræder som en Del af et større Opholdsrum”.

Leksikonet gav dog samtidig instruktioner i, hvordan en spisestue burde indrettes, hvis man havde pladsen. Den skulle være rektangulær med en bredde ikke under 3,6-5 meter og en længde på 5-7 meter, alt efter hvor mange siddepladser, man ønskede. Parketgulv var det fineste, og hvis der var almindelige trægulve, blev linoleum anbefalet ”af hygiejniske Grunde”.

Parcelhuse og mænd tog pusten fra spisestuen

- Med det store parcelhusbyggeri i 1970’erne, slår trenden med multifunktionelle rum for alvor igennem, og køkkenalrummet bliver et udbredt ideal, fortæller Hans-Christian Jensen.

Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter mener også, at mændenes indtog i køkkenet gjorde spisestuens kår lidt trange.

- Nu skal der jo være plads til store armbevægelser. Og der er kommet flere store maskiner og kraftigt køkkengrej ind, der også kræver mere plads. Derfor voksede køkkenet ligesom sammen med spisestuen, siger han.

Hvis du er interesseret i at se, hvordan spisestuerne oprindeligt så ud, er der masser af muligheder på de mange danske godser og slotte, som er åbne for besøgende. Fx på Gammel Estrup, hvor Jørgen Greve Scheel (1718-1786) og hans kone indrettede en pompøs spisestue med parketgulve og dyr udsmykning på væggene, så de havde et repræsentativt rum at modtage gæster i.

I Den Gamle By kan du også se flere eksempler på gamle spisestuer.

LÆS OGSÅ: Find billeder fra gamle dage af dit hus

Spisestuen er stadig populær

Thomas Hjort understreger dog, at spisestuen langt fra er død i 2016.

- Det har meget med smag og behag og behovet i hverdagen at gøre. Jeg oplever, at boligejerne er mere til lukket køkken og separat spisestue, hvis det kun er den ene i et par, der residerer i køkkenet.

Hvis familien er sammen om at lave mad og ofte har gæster, eller ønsker, at børnene skal kunne læse lektier lige ved siden af, er et stort køkkenalrum på ønskelisten, forklarer han. 

Spisestuen har flere fordele

Selvom en spisestue er upraktisk, hvis man ikke har så meget plads, tror Thomas Hjort alligevel, fænomenet vil leve mange år endnu.

- Hvis boligen har pladsen, er det da rart, at de voksne kan blive siddende og hygge over spisebordet med et glas vin, mens børnene går ind ved siden af og ser Disney Sjov.

- Det kan også være en god idé at etablere spisestue i et centralt rum, som er penetreret med mange døre. Når familien sidder og spiser sammen, er det et roligt rum. Men når rummet ikke anvendes, har det stadig en praktisk funktion som gennemgangsrum til haven, samt de omkringliggende rum, siger Thomas Hjort.