Agnes og Røde har ikke to ens spisebordsstole. Familien Varnæs har et kæmpe spisebord med matchende stole i elegant birketræ. Mads Skjerns kontor er mørkt og dystert.
Boliger afspejler altid en families personlighed, værdier og sociale status, og det gør de også i DRs mest sete tv-serie nogensinde, Matador.
Magnus Magnusson, chefrekvisitør på Matador, da den blev optaget fra 1978-81, fortæller til Videncentret Bolius, hvilke tanker der ligger bag indretningen og de forskellige møbler i familiernes hjem i Matador.
Matador: Derfor bor familien Varnæs, som de gør
I Maude og Hans Christian Varnæs hjem gik tre ord igen, når de helt rette møbler skulle findes: Velstand, provinsialisme og tradition.
- Familien Varnæs var meget traditionelle. De slog sig lidt løs ved at få en grammofon, og de fik også inspiration efter deres rejse til Paris. Men ellers var de meget provinsielle og ikke så meget med på noderne. Deres møbler skulle signalere, at de havde mange penge og gik op i stil, fortæller Magnus Magnusson.
Det traditionelle gik også igen, da familien Varnæs på et tidspunkt investerede i en ny sofa. Den skulle være flot, men ikke for moderne. Her fik Magnus Magnusson en møbelpolstrer til at lave et særligt betræk til både sofa og to stole, fordi han ikke syntes, han kunne finde noget, der passede.
Lamper og kunst spillede stor rolle i Varnæs hjem i Matador
Kunsten på væggene og lamperne i de forskellige familiers hjem i Matador spillede en stor rolle. Magnus Magnusson gjorde meget ud af at gemme symboler rundt omkring.
Det skulle ikke være for tydeligt eller noget, som kameraet skulle dvæle specielt ved. Men det var en vigtig del af det helhedsindtryk og den autenticitet, han forsøgte at skabe sammen med Erik Balling, der instruerede Matador, og chefscenograf Henning Bahs.
I Varnæs hjem var der derfor store gammeldags malerier i guldrammer. En krystallysekrone hang over spisebordet, og ellers var det flotte lamper med aluminiumsfod og flot bundne skærme, der pyntede stuen. Det hele var med til at give indtrykket af velstand og traditionel smag.
Matador - sådan bor hovedpersonerne
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Matador-handling bygger på rigtige historier
Holdet bag Matador fik stor hjælp af byarkivet i Køge og gennemlæste bl.a. en hel årgang af Østsjællands Folkeblad fra 1930'erne og 1940'erne.
Mange ting, der sker i Korsbæk, er hentet direkte fra rigtige historier, der har været beskrevet i Østsjællands Folkeblad. Bl.a. historien om aborten og den ståhej, det skabte i byen.
Møbler til Matador købt på auktion
Magnus Magnusson kom til at kende antikforretninger og marskandisere over hele landet under indspilningerne til Matador. Han kom bl.a. meget på Sagførernes Auktioner i København, og her gjorde han mange gode køb, fordi de andre forhandlere ofte lod være med at byde over ham, fordi de vidste, hvad han skulle bruge det til.
- Her købte jeg bl.a. det meget flotte og elegante birketræsspisebord med matchende stole, som står hos familien Varnæs. Jeg fik det for 2.500 kr. Og jeg ved, det nu er blevet solgt for 50.000 kr. på Lauritz.com, fortæller Magnus Magnusson.
Køb møbler fra Matador
Faktisk er der en del auktioner og antikhandlere, der sælger møbler fra Matador.
- Der er vist ikke en antikforhandler med respekt for sig selv, som ikke sælger noget, der har været med i Matador. Men man skal altså se sig for. For halvdelen passer altså ikke, griner Magnus Magnusson.
Andre ting var sværere at få fat på. Fx fik familien Varnæs et køle- og fryseskab som nogle af de første i Korsbæk. Magnus Magnusson mindes, at det var en gammel fabrikant, der stadig havde et køleskab stående fra slutningen af 1930’erne, som leverede køleskabet.
Køkkenet i familien Varnæs hjem spillede en stor rolle og var derfor en dekoration for sig selv, fordi man ofte fulgte Agnes og Laura der. Køkkenet var stort, lyst og med komfur, afløb, arbejdsborde, fadebur og alt, der var brug for. Meget bevidst skulle man gå ned ad en trappe fra stuerne til køkkenet, fordi der skulle være forskel på herskab og tjenestefolk. Men køkkenet var ellers stort, rummeligt og lyst.
Fakta om Matador
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit. Produceret af Nordisk Film for Danmarks Radio. Serien følger livet i Korsbæk - en dansk provinsby i perioden 1929-1947.
Serien fik premiere 11. november 1978, og det sidste afsnit blev vist i 1981. Matador har været genudsendt flere gange siden. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af hele 3,6 mio. seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde. Matador er også udkommet på dvd og har solgt over 3 millioner eksemplarer.
Matador bygger på en idé af Lise Nørgaard og blev instrueret af Erik Balling. Magnus Magnusson var chefrekvisitør. Han har i øvrigt også stået for rekvisitter og dekorationer til Huset på Christianshavn og Olsen Banden-filmene. Han arbejdede tæt sammen med Henning Bahs, som var chefscenograf.
Personerne i Matador
I tv-serie Matador følger vi en række familier med forskellige værdier og forskellig social status. Bl.a.:
- Mads Skjern den handelsrejsende, der slår sig ned i Korsbæk, bliver gift med Ingeborg og starter et helt forretningsimperium.
- Hans Christian Varnæs, der driver Korsbæk Bank, og hans kone Maude og deres børn.
- Stuepigen Agnes og hendes politisk aktive mand, Lauritz 'Røde' Jensen.
- Maudes søster, Elisabeth Friis, der er meget kulturel og frimodig for sin tid.
- Mads Skjerns bror, Kristen Skjern, der starter en konkurrerende bank i Korsbæk - Omegnsbanken.
- Grisehandler Oluf Larsen og hans kone Kathrine, som er forældre til Ingeborg og dermed bliver svigerforældre til Mads Skjern.
Derfor bor familien Skjern, som de gør
Lamper spillede en vigtig rolle i Matador, så Magnus Magnusson var konstant på jagt efter tidstypiske lamper. Bl.a. ville han gerne have nogle store, gamle lamper med pergamentskærme, som ville passe perfekt til Skjern-familiens hjem, hvor Ingeborg og Mads boede sammen med børnene Ellen og Daniel.
De var meget svære at få fat i, fordi pergamentskærme er skrøbelige og ikke holder særlig godt. Men til sidst lykkedes det ham at komme i kontakt med en mand på Frederiksberg, der havde haft en lampefabrik og havde gemt sin prøvekollektion fra 1920’erne og 1930’erne.
- Her opkøbte vi rigtig mange lamper. Bl.a. til Skjerns hjem, fortæller Magnus Magnusson. En flot PH-lampe fik også plads i Skjern-familiens hjem, fordi den skulle signalere mode og nytænkning.
Ghita Nørby rettede på puderne i Skjerns hjem
En vigtig faktor, når familiernes hjem blev indrettet, var at få dem til at se beboede ud. Så når alle møbler var på plads, gik Magnus Magnusson rundt og lavede lidt rod. Lagde nogle aviser, en cigaretpakke eller noget strikketøj.
- Vi gik rundt og forestillede os, hvad familien lige var i gang med og fik det på den måde til at se ud som om, der faktisk boede folk der. Det måtte ikke være for poleret.
- Skuespillerne fik på den måde også et forhold til de hjem, der skulle være deres. Ghita Nørby, der spillede Ingeborg, gik faktisk rundt i Skjern-stuerne og nussede og rettede på puderne, som om hun boede der, siger Magnus Magnusson.
Moderne tegninger og klaver i Elisabeth Friis’ hjem
Elisabeth Friis, Maude Varnæs’ søster, havde en personlighed og nogle synspunkter, der på mange måder stak ud fra de andre familiers i Korsbæk. Derfor blev der også lagt meget sjæl i indretningen af hendes hjem.
- Elisabeth Friis var det musiske og litterære menneske i Korsbæk, så det gjorde vi meget ud af at vise ved bl.a. at hænge moderne tegninger på hendes vægge i stedet for de store tunge malerier med guldkant, der hang hos hendes søster, fortæller Magnus Magnusson.
Derudover var der mange bøger i Elisabeth Friis’ hjem. Og et enkelt, men pænt klaver, så hun kunne dyrke sine evner for musik.
Møblerne var også enkle, ret moderne og lyse. Men slet ikke så prangende som dem, man kunne se i familien Varnæs’ og Skjerns hjem. For Elisabeth Friis havde ikke fysisk rigdom, men gik mere op i åndelig rigdom.
Krejlere leverede ting til Elisabeth Friis’ hjem
Magnus Magnusson kom vidt omkring, når han skulle finde de rette rekvisitter til Matador-familierne. Også når det gjaldt Elisabeth Friis’ hjem.
Han gik bl.a. ned til en marskandiser i Ravnsborggade tidligt om morgenen og fik kaffe og gammel dansk. Hertil kom en lang række krejlere cyklende på trehjulede cykler. De ryddede lofter og kom så for at sælge deres fund. Så Magnus Magnusson gav dem ofte en liste, og så dukkede de lidt efter lidt op med alt det, han ledte efter.
Korsbæk By blev bygget op fra bunden
Chefrekvisitør Magnus Magnusson blev længe før optagelserne af de første afsnit i Matador sat til at finde de rette locations.
Stubbekøbing var i spil som Korsbæk, men i sidste ende besluttede instruktøren Erik Balling, at Korsbæk By skulle bygges op ude mellem studierne i Nordisk Film. Hele hovedgaden med alle byfacaderne og de forskellige lejligheder blev derfor bygget op og taget ned for hver gang, der var optaget seks afsnit. Alle optagelser blev foretaget om vinteren.
Flere scener er dog optaget i Køge.
Grisehandleren og Kathrines hjem havde inspiration fra Daells Varehus
Grisehandler Oluf Larsen og hans kone Kathrine var arbejdsomme, sindige folk. Hvor deres datter Ingeborg bevægede sig op i de finere lag, da hendes mand Mads Skjern fik succes med forretningerne, bevarede de benene solidt plantet på jorden. Og det gjorde deres bolig i den grad også.
- Vi kiggede rigtig meget i Daells Varehus’ katalog for at indrette grisehandlerens hjem. De havde et rigtigt bondekøkken med gammeldags brændekomfur og vand, der skulle hentes ved pumpen. Og så havde de det her lange bord med en vægfast bænk. Livet blev levet meget i køkkenet, hvor Kathrine bestemte, fortæller Magnus Magnusson.
Intet nyt i grisehandlerens køkken
Grisehandleren og Kathrine var også meget traditionsbundne, så der kom heller ikke nymodens dingenoter ind i køkkenet. Det var gode, solide træskeer, der hang over køkkenbordet.
Det gammeldags lokum i gården holdt de også ved i lang tid. Men som flere andre på den tid endte de dog også med at få indlagt vand og træk og slip i huset.
Og så lavede grisehandleren det gammeldags lokum om til et lille ironisk galleri med billeder af bl.a. Hitler. Noget, der symboliserede hans holdning til livet, men som også gav ham problemer under krigen.
Indretning hentet fra gamle varehusblade
En stor del af inspirationen til, hvordan de forskellige familiers hjem i Matador er indrettet - alt fra møbler til gardiner og lamper - kommer fra gamle magasiner fra varehuse.
- Magasiner fra Daells Varehus inspirerede til Agnes og Rødes og de andre arbejderfamiliers hjem.
- Magasiner fra Illum og Magasin var til Varnæs og Skjerns hjem.
- Alle rekvisitter blev dobbelttjekkede i disse magasiner, så scenerne er så autentiske som muligt.
Agnes’ og Rødes hjem var simpelt indrettet
Når Magnus Magnusson, skulle finde inspiration til, hvordan stuepigen Agnes og hendes politisk aktive mand Lauritz ”Røde” Jensen skulle bo, bladrede han i gamle kataloger fra Daells Varehus. For Agnes og Røde var en klassisk arbejderfamilie.
- De boede meget spartansk. De havde faktisk ikke to ens stole om spisebordet. De havde ingen sofa, og så havde de sådan en gammeldags jernseng. Så møbleringen var meget sparsommelig. Selv lamperne sørgede vi for at gøre meget enkle, fortæller Magnus Magnusson.
Bøger i stedet for fint porcelæn i Agnes’ og Rødes hjem
Spisebordet blev heller ikke dækket med fint porcelæn, som man havde hjemme hos familien Varnæs. Faktisk lå der ofte bøger på bordet i stedet, og Agnes måtte forsøge at gøre plads til at spise i den ene ende, for Rødes politiske liv fyldte meget - også i deres hjem.
Senere i serien er det dog Agnes, der kommer til at fylde en del med sine symaskiner, da hun starter sin egen virksomhed.
Parrets lejlighed var den mindste i hele serien, den bestod kun af en stue, et køkken og et soveværelse. Men da Agnes skulle udvide sin virksomhed ved at inddrage naboens lejlighed, blev den bygget til i en spejlvendt kopi af deres egen lejlighed.
Juletræspynt lig med social status i Matador
En af de ting, der var med til at signalere en Matador-families status var juletræet. Magnus Magnusson måtte et år pynte mindst fire forskellige juletræer på én gang.
Varnæs-familiens, Skjern-familiens og fru Violets juletræer var pyntet med fine kugler, englehår og kræmmerhuse i forskellige stilarter alt efter, hvor moderne eller pyntesyge, familierne var. Men Agnes og Rødes juletræ var noget anderledes. Det var mere hjemmeklippet julestads og æbler, der her fik plads på træet.
Kristen Skjerns hjem var moderne
For chefrekvisitør Magnus Magnusson var Kristen Skjerns hjem utrolig spændende at lave. Kristen Skjern, bankdirektøren i Omegnsbanken, var nemlig mere moderne end sin bror Mads. Hans hjem blev derfor indrettet i funkis-stil.
- Jeg fandt 2 fantastiske Bugatti-stole og et lille bord hos en antikforhandler, som jeg fik shinet op. De var vildt flotte og passede perfekt til Kristen Skjern.
- De kom dog til at stå ude i hans gang, og jeg tror faktisk aldrig, vi så en scene derudefra. Det var sådan noget, man godt kunne ærgre sig over, når man var så glad for de fund, man havde gjort sig, siger Magnus Magnusson med et smil.
Moster Signe leverede indbo til Kristens hjem
En stor bidragyder til Kristen Skjerns hjem var Magnus Magnussons kones moster. ”Moster Signe” blev et fast begreb på optagelserne til Matador. For da hendes store villa på Bernstorffsvej skulle tømmes, var der utrolige skatte fra 1930’erne og 1940’erne.
- Her fandt vi bl.a. gardiner og lamper til Krestens lejlighed og flere af de meget moderne møbler, han havde. Men vi brugte faktisk også en masse gamle syltetøjsdåser og saft til Varnæs’ køkken. Det var noget, moster Signe havde hamstret under krigen. Og silkestrømperne og undertøjet i Skjerns Magasin var faktisk også fra hende, fortæller Magnus Magnusson.
Fik fat i pisk til Iben klokken 8 om morgenen
Da Kristen Skjern blev gift med Iben Skjold-Hansen, flyttede hun ind i hans lejlighed. Men det ændrede dog ikke vitterligt på indretningen, for hun var også et moderne og anderledes menneske. Så de beholdt de mange møbler, vi i dag ville kalde i retro-stil, og det store flygel fik også lov til at blive.
Magnus Magnusson husker særligt én rekvisit, han blev sat til at skaffe til Iben.
- Vi var mødt meget tidligt om morgenen for at gøre klar til optagelser, og så kom Balling (instruktøren, red.) pludselig i tanke om, at Iben skulle svirpe med en ridepisk. Så klokken halv otte om morgenen skulle jeg til at have fat i en sort ridepisk.
- Jeg fes rundt i byen, men der var jo ikke nogen butikker, der var åbnet endnu. Til sidst fandt jeg en fin ridesportsforretning ved Gl. Torv, hvor jeg bankede på ruden, fordi jeg kunne se, der gik en ung pige og var ved at gøre klar til at åbne. Jeg meddelte hende, at jeg havde brug for en sort ridepisk med noget svung i. Det fik jeg lov til at købe, og så skyndte jeg mig ellers ud mod Nordisk Film.
- Det var først bagefter, at jeg kom i tanker om, jeg ikke havde sagt, at det var til film-optagelser, jeg skulle bruge den. Så hun har nok undret sig over, hvad jeg skulle med en ridepisk så tidligt om morgenen. Det grinte vi lidt af, fortæller Magnus Magnusson.
