Graver du ca. 1 meter ned i jorden, er der en temperatur på 7-8 grader hele året rundt, som passer perfekt til opbevaring af alt fra kartofler og æbler til saft og marmelade. Netop derfor var det udbredt at lave jordkældre og viktualierum i 1800-tallet i Danmark.
Men hvorfor ikke genoplive det naturlige køleskab, så du kan spare på el og CO2?
En række eksperter giver dig her bud på, hvordan du kan komme i gang med at lave svaleskab, jordkælder eller viktualierum. Og fortæller om fordelene – de kan nemlig ikke komme i tanke om ulemper.
Mit fadebur sparer for mig
Hans Pedersen, konsulent i VedvarendeEnergi, byggede et svaleskab ved sit sommerhus for 10 år siden.
- Jeg nyder, at fadeburet, som jeg kalder det, er med til at spare på ressourcerne, fortæller han.
Han gravede en meter ned i jorden på et areal på ca. 3 m2, og så lagde han et lag muslingeskaller som isolering i bunden og støbte et gulv af beton. Herefter murede han væggene op i mandshøjde af genbrugsmursten og isolererede toppen med hør og genbrugsbrædder.
Svaleskab udnytter kulde fra jorden
- Rummet udnytter den naturlige kulde fra jorden, fordi det er gravet ned under 90 cm. Den temperatur bevarer jeg ved at skabe cirkulation i rummet. Jeg har lavet et rør, der går ned i jorden og kommer op igennem en skorsten med indbygget rist, så der hele tiden er rundtræk, forklarer Hans Pedersen.
Han har bygget sit svaleskab i skygge under et halvtag og placeret døren mod nord, så der slipper så lidt sollys og varme ind som muligt, når han smutter ind for at hente forsyninger.
- Jeg har et køleskab i sommerhuset, men det er lillebitte. For i fadeburet er der plads til alt det, der ellers står og fylder. Som grøntsager og frugt, honning, konserves og øl, fortæller han.
Hvilke madvarer kan opbevares i jordkælder og viktualierum
- Kål, porrer, kartofler og gulerødder
- Syltet grønt
- Syltet frugt
- Knoldselleri og løg
- Olie og eddike
- Saft, øl og sodavand
- Æbler og appelsiner
- Marmelade og honning
- Konserves
- Kød, fisk og mejeriprodukter (i et par dage)
- Alt andet, der ikke skal i køleskab.
Kilde: bolius.dk
Lav en jordkælder
Bodil Søgaard, tidligere næstformand i Landsforeningen Praktisk Økologi og tidligere fødevareforsker på Landbohøjskolen, byggede en jordkælder ud fra en allerede eksisterende kælder, som stod tilbage, efter at hun havde revet en gammel landejendom ned.
Kælderen var et 150 cm dybt hul på 3 x 8 meter, beklædt med kampesten i siderne og marksten i bunden. Hun murede siderne 50 cm højere op ved hjælp af kampesten og cement, lukkede kælderen af i toppen med en skråtstillet dør og etablerede to huller med net for i hver af gavlene – for at sikre ventilation og holde mus ude.
Husk ventilation i jordkælder
- Noget af det vigtigste, når man laver en jordkælder, er at lægge et drænlag i gulvet, så der ikke står vand. Dernæst er det vigtigt, at der bliver skabt ventilation for at undgå fugt, forklarer Bodil Søgaard.
Ud over at det tager lidt tid at bygge en jordkælder, ser Bodil Søgaard ingen ulemper ved den. Hun nyder, at den kan beskytte frugt og grøntsager mod frost om vinteren – og samtidig kan den holde det ret køligt om sommeren.
- Miljømæssigt er det en kæmpe fordel, at de mange forskellige grøntsager og frugter, jeg dyrker, kan opbevares rigtig længe, så de ikke skal smides væk, siger hun.
Begynd med små køleprojekter
Synes du, det er for besværligt at bygge jordkælder eller viktualierum, kan du begynde med mindre projekter.
Grav fx en mælkejunge ned i jorden eller byg et lille svaleskab eller flueskab. Placer det et skyggefuldt sted med en dør mod nord. Beklæd det indvendigt med flamingo.
Skab ventilation ved at lave et lille hul med net for i top og bund. Skabet kan graves lidt ned, hvis du vil udnytte jordens kulde.
Kilder: energitjenesten.dk, goerdetgodt.dk, svaleskab.wordpress.com, ecool.dk, bolius.dk
Køb en færdig jordkælder og spar 4.000 kroner årligt
Hvis du ikke orker arbejdet og i stedet har 35.000-40.000 kr. på hånden, kan du bestille en færdig jordkælder og få den leveret og gravet ned. Bl.a. fra Sverige, hvor jordkældre er mere udbredte, og der derfor findes en række producenter.
Bl.a. Sandström Innovation AB, som Poul Yde, direktør i UdeLuksus, importerer og sælger jordkældre fra. De er lavet af glasfiber og bygget som små, færdige rum med hylder. Den ene model graves ned i jorden, mens den anden model skal sættes ind i en høj eller skrænt.
- Jeg har selv 2 jordkældre i haven og er blevet utrolig glad for den ekstra køleplads. Jeg råder altid folk til at placere dem tæt på huset, for hvis man skal gå mange skridt, får man dem ikke brugt, siger Poul Yde, der også har regnet på besparelsen ved at have jordkælder.
- Jeg sparer ca. 4.000 kr. om året ved at have en jordkælder, der er 2 meter høj og 2 meter bred, i stedet for at have et køleskab på samme størrelse, fortæller Poul Yde.
Indret et viktualierum
Hvis du ikke har plads til en jordkælder i haven, har du måske et rum, som kan indrettes til viktualierum eller spisekammer. Viktualierummet er nemlig på mange måder værd at genoplive, mener Lendager Arkitekter.
Firmaet har blandt andet tegnet dem ind i nogle rækkehuse i Ørestaden i København og i Upcycling House, som er et af mini-CO2-husene i Nyborg – et Realdania-støttet projekt med formålet at udvikle CO2-venligt byggeri.
- Jo bedre vi er blevet til at bygge energivenlige huse, jo mere giver det faktisk mening at lave viktualierum, fordi man får den optimale effekt, når isoleringen er god. Og så ser vi viktualierummet som et redskab til både at spare på energi og undgå madspild. Det giver mere plads til at opbevare mad i stedet for at smide det ud, og så kan man nøjes med et mindre køleskab og spare strøm, CO2 og plads i køkkenet, forklarer Anders Lendager, arkitekt MAA.
Hvis du selv vil indrette et viktualierum i din bolig, skal du huske fire grundregler. Rummet må ikke have vinduer, det skal helst vende mod nord, væggene skal være isoleret godt – ikke blot ud mod haven, men også ind mod husets andre rum for at undgå varmeveksling – og så skal der sikres udluftning.
– Det mest optimale er, at man etablerer en ventil eller lem, man kan regulere alt efter vejret. For eksempel er det om sommeren bedst at have den helt lukket i varmen om dagen, men til gengæld åben i den køligere natteluft. Det er også en rigtig god idé at have et termometer i rummet, så man kan følge med i temperaturen og dermed også i, hvilke madvarer der bør være i rummet, siger Anders Lendager.
