Vindmølle til privat husstand
Er du privat husejer, og ønsker du selv at lave grøn strøm med en vindmølle, har du som udgangspunkt tre muligheder:
- Mikrovindmølle
- Minivindmølle
- Husstandsvindmølle.
I nævnte rækkefølge har de en effekt på op til 1 kW, 1-10 kW og op til 25 kW. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er relevant for private at etablere en husstandsvindmølle. Her er reglerne for opsætning dog væsentlig strengere.
Mikro- og minivindmøller har en totalhøjde på højst 8,5 meter og en rotordiameter på mindre end 2 meter.
Vindmølle på taget
De to mindste modeller, mikrovindmøller og minivindmøller, kan sættes op på taget. En sådan vindmølle vil afhængig af effekten (kW) og placeringen give en mindre besparelse på elregningen. Det er altså ikke en guldgrube for en husstand med et højt elforbrug, men kan være en bedre løsning som mindre supplement, fx til en kolonihave eller sommerhus.
Den bedste metode til at hjælpe den grønne strøm er ved at bruge mindre strøm generelt set. Det er tit sådan, at man sparer mere på strømmen, når man selv producerer en del af den.
Vindmølle på jorden eller tagryggen
Der findes alternativer til de traditionelle vindmøller. Det gælder fx både vertikale vindmøller, som drejer rundt om en vertikal akse, eller horisontale mikroturbiner, som kan placeres på en tagryg. Selvom der er udviklet forskellige løsninger, er disse typer ikke særligt udbredt.
Sådan fungerer en minivindmølle
Den strøm, som minivindmøllerne producerer, sendes igennem en såkaldt inverter - eller en vekselvender. Herefter kan vindmøllen levere 230 volt til el-apparaterne i boligen. Du kan vælge at gemme strømmen på et batteri, som kan bruges når der ikke produceres strøm. Ellers sælges den overskydende strøm til en lavere pris, end den du køber den til.
Minivindmøller fylder normalt ikke mere end et par kvadratmeter, og grundet det lille vingefang afgiver de næsten ingen støj. De er også forholdsvis vedligeholdelsesfrie.
Her kan du købe en minivindmølle
Da udbredelsen af mikro- og minivindmøller ikke er så udbredt, kan det være svært af finde en forhandler. Du finder derfor ikke din nye minivindmølle i det lokale byggemarked, men de kan købes over internettet.
Regler for opsætning af minivindmølle
I Danmark er der ret strenge krav til, hvad du må sætte op på dit tag. Så du skal undersøge, om du kan få godkendt din nye vindmølle, inden du kaster dig ud som ny vindmølleejer. Kontakt din kommune og snak med dem om dine planer, før du køber eller opsætter en minivindmølle.
Hvis vindmøllen har et vingefang på under to meter, er loven mere lempelig, men tjek altid med din kommune for en sikkerheds skyld.