Sommerhus fik solceller og lodret jordvarme

Da Irene og Flemming Borreskov skulle udvide og renovere deres sommerhus i Kandestederne ved Skagen, valgte de at gå hele vejen med de mest energirigtige løsninger.

Derfor bliver sommerhuset i 2015, hvor artiklen er skrevet, opvarmet af et kombineret jord- og solvarmeanlæg, og der ligger 25 diskrete solpaneler på det nye tag. 24 paneler var egentlig tilstrækkeligt, men det blev til 25 først og fremmest af æstetiske grunde. Parret har nemlig været meget bevidste om, at løsningen med solceller ikke skulle skæmme husets arkitektoniske udtryk.

Solcellerne leverer strøm til den store varmepumpe, som styrer det kombinerede jord- og solvarmeanlæg.

- Men regner vi på det, vil investeringerne næppe kunne tjene sig hjem, men det har heller ikke været det primære for os, det har komforten derimod været. Vi har fået et skønt hus, hvor der er lunt og behageligt, straks vi træder ind ad døren, og hvor driftsomkostningerne trods alt er halveret i forhold til før, fortæller Irene og Flemming Borreskov.

Sommerhus blev 50 m2 større

Sommerhuset var oprindelig på 85 m2, men er blevet udvidet med et anneks på i alt 50 m2. Her har parret indrettet et nyt, stort soveværelse med tilhørende badeværelse. Desuden er huset blevet forlænget med nogle meter, og det smalle køkken er blevet udvidet med en mindre tilbygning.

Den største enkeltstående udgift i energiprojektet var det vertikale jordvarmeanlæg, der i kombination med 4 solvarmepaneler på udhusets tag sørger for både rumvarme – der er gulvvarme overalt i huset og varmt vand i hanerne. Solcellerne leverer strømmen, der skal til for at drive varmepumpen.

Sommerhus har lodret jordvarme

Parret valgte et lodret jordvarmeanlæg, fordi grunden ikke er stor nok til et traditionelt jordvarmeanlæg. 2 steder på grunden er der boret 70 meter dybe huller – det tog et borefirma 2 dage. Der er tale om en kombination af jord- og solvarme, og på udhuset er der installeret 4 solvarmepaneler.

Varmepumpen finder selv ud af, hvilken varmekilde der skal trækkes på. Pumpen lagrer overskudsvarmen i jorden, når solvarmeanlægget producerer mere varme, end huset kan bruge. Og når solvarmen ikke producerer nok, trækker pumpen varme fra jordboringerne.

Ekstra isolering holder på varmen

Efter den meget omfattende renovering, hvor huset blev skrællet helt ned og stod tilbage med den nøgne trækonstruktion, er det nu både tæt og velisoleret. Der er lagt 250 mm isolering i vægge, gulve og loft og nye tolags energiruder overalt.

Før ombygningen blev huset opvarmet med elradiatorer, og for at holde det frostfrit blev der i vinterhalvåret konstant holdt en temperatur på 12-13 grader. Det gav et gennemsnitligt elforbrug på 6.000 kWh/år, som kostede familien ca. 12.000 kr. om året.

Udgiften til strøm er halveret med solceller

Men efter et år med solceller har parret regnet sig frem til, at deres samlede udgift til strøm nu kommer ned på 6.000 kr.

- Det synes jeg er billigt for et hus på 135 m2, der altid er opvarmet og indeholder alle de faciliteter, som et helårshus også har, siger Flemming Borreskov.

Sommerhusets el, vand og varme kan overvåges på nettet

Irene Borreskov er ofte et smut i teknikrummet for at tjekke solcellernes strømproduktion. Men også når parret sidder hjemme i lejligheden i København, har de mulighed for at følge med i varmepumpens arbejde. Den kan de styre og overvåge via apps på deres mobiltelefoner, og forbruget og produktionen af el kan de hele tiden aflæse på Energi Nords hjemmeside.

- Når man har et sommerhus, der ligger 500 kilometer væk, er det en kæmpe fordel at kunne overvåge vand, varme og strøm hjemmefra. Det oplevede vi for nylig, da vi fik en alarm om, at strømmen var gået. Det viste sig, at relæet var slået fra på grund af en fejl ved en grundvandspumpe. Det ville have været meget uheldigt, hvis huset havde stået uden strøm i længere tid, for vi har både fryser og køleskab tændt, fordi vi benytter huset meget ofte, siger Flemming Borreskov.

På grund af en stor vandskade nogle år tidligere har de nu sikret sig og fået installeret en såkaldt læksikring, der alarmerer om den mindste utæthed i det meget omfattende system af vandslanger fra jordvarmeanlægget.

Vertikal eller lodret jordvarme er ikke så almindeligt herhjemme, men har været anvendt i Norge og Sverige i flere år. Lodrette boringer kræver, at man har et godt kendskab til undergrunden på det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme man kan trække ud af jorden, uden at der dannes frost nede i boringen.

Det sidste har været et problem i flere anlæg, men ved at sende det relativt varme vand fra solvarmeanlægget ned i jorden, undgår man, at der dannes en isklump nede i jorden. Temperaturen i jordboringerne er således omkring 8 grader året rundt.

Rådgiverne anbefalede sommerhusejerne et kombineret sol- og jordvarmeanlæg, da det har en højere virkningsgrad – den såkaldte COP-værdi (værdi for det relative energiforbrug). Det kombinerede sol- og jordvarmeanlæg bruger ifølge producenten mindre strøm end en traditionel jordvarmepumpe. Irene og Flemming Borreskov kan styre og overvåge varmepumpen fra en app på deres smartphones.

Huset var oprindelig på 85 m2, men er nu på 135 m2 og indeholder stue, køkken, 4 værelser, 2 badeværelser og 1 bryggers.

Pris: 2,8 millioner kr. for tilbygning og renovering. Heraf udgør sol/jordvarme og solceller 400.000 kr.

Pris for jordvarmeanlæg inklusive boringer og installation: 220.000 kr. Det dækker over 90.000 kr. til boringer, 100.000 kr. for varmepumpen samt 30.000 kr. for solvarmepaneler. Prisen er ca. det dobbelte af et almindeligt jordvarmeanlæg.

Pris for solcelleanlæg: 180.000 kr. inklusive montering og tilslutning. Anlægget er købt og opsat i 2012 under den mere gunstige støtteordning, hvor strømforbruget opgøres årligt. Den relativt høje pris på anlægget skyldes dels, at der er valgt en løsning med høj æstetik, dels at anlægget blev bestilt allerede i 2011, hvor priserne på solceller var højere end i dag.

Ved et løst overslag har familien regnet sig frem til, at der vil gå 15 år, før investeringen er tjent hjem.