- Vi har jo en kilde til energi lige derude, så hvorfor ikke udnytte, at naturen forsyner os, spørger Astrid Larsen og peger ud ad vinduet i sit barndomshjem, da Videncentret Bolius besøger parret i 2013.
Det var her, hendes tipoldefar slog sig ned og finkæmmede moserne for tørv, så egnens huse fik brænde nok til vinteren. I dag er de kuperede, grønne omgivelser omkring den lille by Ramløse ved Helsinge atter på spil som opvarmningskilde.
Astrid og Carsten Larsens varmeregning før og nu
- Varmeudgift før til olie: 34.000 kr./år
- Varmeudgift nu til el: 22.000 kr./år
- Direkte besparelse: 12.000 kr./år
- Forventet indtægt, solceller: 15.000 kr./år
- Fremtidig udgift til varme: ca. 7.000 kr./år
- Samlet investering: 270.000 kr./år
Tallene er udregnet i 2013
Jordvarme oplagt afløser til oliefyr
Vi er et godt stykke ude på landet. Helt derude, hvor parabolen sikrer tv-signalet, og egen brønd giver vand i hanerne. Og samtidig derude, hvor kollektive forsyningsformer som fjernvarme og naturgas ikke er en mulighed.
Derfor var Astrid og hendes mand Carsten tvunget til at tænke i alternative energiløsninger, da oliefyret i den 270 m2 store bolig var modent til udskiftning. Valget faldt på jordvarme, og i 2010 blev 600 meter jordslange gravet ned i græsmarken bag huset og koblet til en varmepumpe indenfor.
- Det lå lige til højrebenet med jordvarme. Vores nabo havde haft det i 2 år og var meget tilfreds. Derudover har vi supergode jordbundsforhold til formålet, fortæller Astrid.
Så meget sparer de med jordvarmeanlæg
Det er den fugtige jord på grunden, der gør forholdene ideelle til jordvarme. Her kan varmen lettere lagres, og det er derfor muligt at udvinde mere varme fra fugtig jord end fra tør jord. Astrid og Carsten har da også allerede mærket jordvarmeanlæggets effektivitet.
- Hvor vi tidligere havde årlige udgifter til olie på 34.000 kr., er vi i dag nede på at bruge el for 22.000 kr. til at holde jordvarmeanlægget kørende, siger Carsten.
Han ser frem til, at der bliver skåret en stor bid af elregningen. Der er nemlig kommet solceller på taget, og leverer de som forventet, kan forbruget pludselig være nede på 7.000 kr.
Oliepriser på himmelflugt
Netop den økonomiske gevinst spillede en central rolle, da parret skilte sig af med oliefyret.
- Vi havde jo oplevet, hvordan oliepriserne var taget på himmelflugt. Og eftersom vi snart skal tænke på at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet, ville vi gerne gøre noget for at mindske de faste udgifter, så der bliver flere penge til fx rejser, når vi engang er pensionister, siger Astrid og peger samtidig på, at jordvarme er en miljøvenlig opvarmningsform.
Jordvarme kræver god isolering
For at sikre, at den 90 år gamle landejendom var gearet til jordvarme, blev den tjekket grundigt af Urhøj Smedje, som stod for installationen.
- De gik meget op i husets isolering. Det er klart, at man ikke kan installere sådan noget i et hus, hvor kulden piber ind. Det skal være isoleret, siger Carsten med henvisning til skrækhistorier fra folk, som enten har oplevet en skyhøj elregning efter at have investeret i jordvarme, eller simpelthen ikke har kunnet varme huset op med anlægget.
Flere radiatorer er tændt
De problemer har Astrid og Carsten ikke haft. Jordvarmeanlægget fungerede fra starten, hvilket en række energirenoveringer i årenes løb, som fx hulmursisolering, efterisolering af skunke og skråvægge på loftet og forsatsruder for vinduerne, har en del af æren for.
Parret har dog været nødt til at ændre sine opvarmningsvaner. Modsat et oliefyr har jordvarmeanlægget nemlig en lavere fremløbstemperatur. Så for at skabe den samme mængde varme, er det nødvendigt med en større varmeflade.
- Det gør, at vi fx skal have flere radiatorer tændt end tidligere. Derudover lader vi alle termostater være helt åbne, så der er frit flow, og så styrer en udeføler på husets nordside, hvor varmt vandet skal være, når det løber ind i radiatorerne. På den måde kan vi have en indetemperatur på lidt over 20 grader, forklarer Carsten.
Energirigtig bolig giver bedre salgspris
Som supplement til jordvarmen fik Astrid og Carsten i marts i år 33 solcellepaneler på taget. De nåede med på den gamle nettomålerordning og forventer, at solcellerne kan indbringe 15.000 kr. årligt. Samtidig ser parret investeringen i de vedvarende energiformer som en fremtidssikring.
- Vi har tænkt meget på også at ajourføre vores ejendom. Den dag, vi skal sælge, uanset om det bliver i familieregi eller fri handel, så tror vi da, at vi har en bedre salgsvare end folk uden en ordentlig energiforsyning, mener Astrid.
Skiftet fra oliefyr til jordvarme kostede 136.000 kr. Prisen for solceller var nogenlunde den samme, og dermed har parret investeret ca. 270.000 kr. i alt.