Skimmelsvamp i ældre huse kan skyldes, at møblerne står tæt op af de kolde ydervægge. Fugt kan dog få skimmel frem mange steder. Foto: iStock
Et vandrør er sprunget, og væggen har suget fugt, så skimmelsvamp har kunnet vokse. Foto udlånt af Teknologisk Institut.
Hvordan undgås skimmelsvamp i ældre huse?
I ældre huse kan der, ligesom i nye huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. Skimmelsvampe kræver organiske materialer, ilt og fugt for at kunne vokse. Organiske materialer er i gipsplader, tapet og træ, men de findes også blot som støv og snavs.
Skimmelsvampe vokser bedst i temperaturer på 15-30 grader. Men der er også forskellige typer skimmelsvampe, som trives godt ved temperaturer fra 5 til 15 grader og ved temperaturer over 30 grader.
De fleste huse er opvarmede, og mange byggematerialer er organiske, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. I uopvarmede kældre kan der også nemt opstå problemer med skimmelsvamp, da den manglende opvarmning bevirker, at fugten ikke får mulighed for at fordampe og derfor sætter sig i konstruktionerne.
Hvornår opstår der typisk skimmelsvamp i ældre huse?
For at undgå skimmelsvamp i dit hus er det vigtigt at undgå fugt. Opdager du fugt eller tegn på fugt, skal du straks gøre noget ved det. Start med at fjerne fugten, og find derefter ud af, hvor den stammer fra. Det er ikke nok bare at fjerne fugten, da den vil komme igen, hvis du ikke også får fjernet årsagen til den. Der kan opstå skimmelsvamp i løbet af et par uger, hvis der er fugt i boligen.
Fugt kan skyldes forskellige ting. Her er nogle af de mest almindelige årsager:
- Dårlig udluftning
- I forbindelse med om- eller tilbygning
- Sprungne eller utætte vand- og varmerør
- Utætte afløbs- og nedløbsrør og tagrender, der løber over
- Fugt fra jorden
- Dårlig eller ingen ventilation af tag og lette ydervægge
- Kuldebroer
- Indvendig efterisolering
- Slukning af ildebrand.
Hvad kan du gøre for at minimere risikoen for skimmelsvamp i ældre huse?
Sørg for at lufte ud
Dårlig udluftning i boligen kan også være skyld i skimmelsvamp. For at undgå, at den fugtige luft, som husets beboere afgiver, danner kondens inde i huset, skal luften udskiftes. Derfor bør du lufte grundigt ud med gennemtræk 5-10 minutter, helst 3 gange om dagen.
For at opnå tilstrækkelig ventilation kan du også overveje, om et ventilationsanlæg med varmegenvinding vil være en mulig løsning. Har du et ventilationsanlæg, behøver du ikke lufte ud 3 gange dagligt.
Minimer fugt i forbindelse med om- eller tilbygning
Når du bygger om eller til, risikerer du, at luften inde i huset bliver meget fugtig. Det skyldes, at der ofte bliver brugt materialer, som indeholder vand, fx gasbeton, letklinkerbeton, beton, puds, lim og spartelmasse. Disse materialer afgiver fugt i en periode, efter at de er bygget ind i huset. Derfor skal der luftes ekstra godt ud, og der skal være varme på i boligen, så fugten forsvinder.
Vær også opmærksom på, at materialerne ikke bygges for tidligt ind i konstruktioner, hvor de ikke kan afgive fugt fra.
Tjek huset for utætte vand- og varmerør
Hold øje med om vand- og varmerørene i dit hus er tætte. Er dit vandforbrug pludselig større end normalt, gælder det om hurtigt at finde ud af, hvor der er en læk. Rørene i radiatorsystemet vil over tid miste vand ved fordampning. Har anlægget oftere brug for påfyldning af ekstra vand kan det også være et tegn på en utæthed. Jo hurtigere lækken findes, jo mindre bliver skaden. Sørg for at få vandet fjernet, og sæt affugtere op.
Tjek huset for utætte afløbs- og nedløbsrør og tagrender, der løber over
Utætte afløbs- og nedløbsrør eller en tilstoppet tagrende, som løber over, kan på få uger være årsag til skimmelsvamp, hvis vandet fra utætheden kommer ind i huset. Sørge for at få rettet fejlen med det samme, og få vandet væk.
Minimer mængden af fugt fra jorden
Konstruktioner, der er i direkte kontakt med jorden, kan suge fugt op fra jorden. Det kan fx være husets sokkel, yder- og indervægge, der ikke står på et fugtstandsende lag af fx tagpap, eller et kældergulv, der ikke er lagt oven på et kapillarbrydende lag (et lag sten, lecanødder eller polystyrenplader der sørger for, at fugt fra jorden under huset ikke kan trænge op i gulvet.
I alle tilfælde skal kontakten mellem den fugtige jord og konstruktionen brydes, så der ikke trænger fugt op i husets konstruktioner.
Sørg for tilstrækkelig ventilation af tag og lette ydervægge
Korrekt ventilation af fx tagkonstruktioner og lette ydervægge er meget vigtig. Korrekt ventilation fås ved at sørge for, at der er et hulrum mellem eksempelvis en facadebeklædning af træ og det vindbeskyttende lag (vindpappet). Luft udefra skal kunne bevæge sig frit i denne spalte og tage eventuel fugt med sig ud. Samme princip gælder for taget, hvor der som hovedregel altid skal være 5 cm's afstand mellem taget og isoleringen, for at der kan komme luft ind og ventilere tagkonstruktionen, så der ikke ophobes fugt.
Det er også vigtigt ved både facade og tag, at der er luftspalter, så der kan komme luft ind og skabe ventilationen, fx ved facadens top og bund. Ved tag er det ofte ved tagfoden eller i gavlen, at der skal trækkes luft ind.
Fjern husets kuldebroer
Skimmelsvamp i ældre huse kan også skyldes kondens som opstår, hvor der er kuldebroer. Kuldebroer er steder i boligen, hvor kulden ledes hurtigere igennem – typisk på grund af manglende isolering eller konstruktioner, som ikke kan isoleres.
Hvis der er en kuldebro ses skimmelsvamp typisk som sorte aftegninger, fx bag møbler der er placeret op ad en kold ydervæg, eller omkring vinduerne.
Skimmelsvamp bag indvendig efterisolering. Foto venligst udlånt af Teknologisk institut.
Sørg for korrekt indvendig efterisolering
En af de meget store syndere er indvendig efterisolering, der enten ikke er udført omhyggeligt nok, eller på steder, hvor det kræver større forståelse for materialer og konstruktion kontra fugtforhold at efterisolere, fx på en kældervæg.
Hvis dampspærren i en efterisoleret væg ikke er helt tæt, kommer der varm fugtig luft ind bag den nye væg (forsatsvæggen), der er sat op foran den gamle væg. Derinde danner fugten kondens på den kolde ydervæg og skaber gode levevilkår for skimmelsvamp. Det særlige - og meget uheldige - ved denne situation er, at du ikke kan se skimmelsvampen, og angrebet derfor kan nå at vokse sig stort, uden du opdager det.
Det ses ofte, at indvendig efterisolering ved varmvægge (gipsplader, hvor der er limet isolering på bagsiden) skaber problemer. Det er relativt nemt for fugtig luft at trænge gennem den dampspærre, der er indbygget i dette produkt, og ofte er alle samlinger ikke ordentligt tætte. Det betyder, at varm fugtig luft kan kondensere på ydervæggen bag varmvæggen. Derfor kan den type indvendig efterisolering ikke anbefales.
Vær påpasselig med indvendig efterisolering af kælderydervægge, da der i større eller mindre omfang altid vil være fugt i en kældervæg, og det må ikke lukkes inde. Fugtige ydervægge må af samme grund heller ikke efterisoleres indefra.
Det er vigtigt at være omhyggelig med at fjerne alt organisk materiale på indersiden af den eksisterende ydervæg, inden der isoleres indvendigt fra.
Når du efter den indvendige efterisolering skal hænge billeder op på den nye væg, skal du være opmærksom på, at et hul i væggen kan ødelægge dampspærren, hvis denne er lige bag fx gipspladen. Derfor bygger man ofte en konstruktion, hvor dampspærren ligger et stykke inde i væggen. Du kan evt. bruge alternative måder at hænge billeder og lignende op på, fx med kroge fra loftet.
Affugt huset efter slukning af ildebrand
Hvis en brand i huset er blevet slukket med vand, skal vandet fjernes med det samme, og der skal sættes affugtere op. Det kan tage meget lang tid at få alt fugten ud, men her vil dit forsikringsselskab typisk hjælpe med at afklare, hvornår konstruktionerne er tørre nok.
