Hvad gør du, hvis strygejernet ikke bliver varmt? Hvis boremaskinen ikke vil bore, støvsugeren ikke vil suge, eller stavblenderen ikke vil blende?
Efter et hurtigt og et nogle gange halvhjertet forsøg på at få apparatet til at fungere ender de fleste af os med at lægge turen forbi den nærmeste butik eller webshop, og med et fingerknips købe et splinternyt apparat, der kan stryge, bore, støvsuge eller blende.
Der er lavet en række undersøgelser, der alle viser, at danskerne langtfra reparerer alle de ting, der kunne repareres. Blandt andet viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet i 2021, at 11 procent i løbet af et år oplever, at mindre køkkenudstyr som blender, brødrister og lignende går i stykker. Kun 13 procent af de defekte køkkenmaskiner bliver forsøgt repareret – det vil sige, at 87 procent ikke gør.
I 2020 producerede danskerne 100.000 tons elektronikaffald. Foto: Jeppe Carlsen
Undersøgelsen viser også, at kun 14 procent af det defekte værktøj bliver forsøgt repareret, mens det gælder for 26 procent af opvaskemaskiner og 24 procent af køleskabe og frysere.
Men vi burde alle reparere flere af vores maskiner og apparater i hjemmet, når de pludselig ikke virker eller går i stykker.
– En stor del af klimaaftrykket fra vores produkter kommer fra selve fremstillingen af dem. Og det vil sige, at når man først har lavet et køleskab, en vaskemaskine eller noget helt tredje, så gælder det sådan set med klimaøjne om at forlænge dets liv så længe som overhovedet muligt, så vi belaster klimaet mindre, siger Vagn Jelsøe, chefkonsulent for bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk.
Han bliver bakket op af Arne Skov, bestyrelsesformand i den frivillige forening Repair Cafe Danmark, der organiserer næsten 90 reparationscaféer i hele Danmark.
– De folk, der kommer på vores reparationscaféer, er dem, som ved, at det er vigtigt at gøre et forsøg, inden man smider sine ting ud. Selvfølgelig skal man prøve at reparere det, man har. Alt andet er tåbeligt, siger Arne Skov.
Rekord i elektronikaffald
Danmark ligger i top i Europa, når det kommer til mængden af elektronikaffald pr. indbygger. Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik viser, at danskerne i 2020 producerede 100.000.000 kg elektronikaffald – altså 100.000 tons – hvilket er rekordhøjt. Sammenlignet med EU-landene ligger vi i top-10 over lande med mest elektronikaffald pr. indbygger. I 2020 stod hver dansker for 13,5 kg affald inden for udvalgte grupper af elektronik, mens gennemsnittet i EU var 10,5 kg ifølge statistikorganisationen Eurostat.
Ud over at der er et kæmpe klimaaftryk fra produktionen af nye apparater, indeholder mange elektriske apparater en del mineraler og metaller, som er begrænsede ressourcer, det er vigtigt at værne om.
– Danskerne genererer mere og mere elektronisk affald hvert eneste år. Hos Repair Cafeerne kæmper vi for at overbevise folk om, at det er forkert bare at smide ud. Hos os reparerer vi under en halv promille af alt det affald, der bliver genereret, siger Arne Skov fra Repair Cafe Danmark.
Reparationscaféerne har typisk åbent en gang om måneden, og her kan man få hjælp af frivillige til at få repareret tøj og apparater, man selv kan bære hen til caféen under armen. De seneste år er reparationscaféerne vokset i antal fra fem caféer for fem år siden til knap 90 caféer i dag spredt over hele landet.
Rigtig meget kan repareres
En stor del af de apparater, der smides ud, kan repareres. En undersøgelse fra SDU viste i 2017, at 22 procent af husholdningsapparaterne, der bliver afleveret på genbrugspladsen, slet ikke er gået i stykker. Derudover er der en række apparater, der kan komme til at fungere efter lette reparationer.
Selvfølgelig skal man prøve at reparere det, man har. Alt andet er tåbeligt.
Data fra den internationale sammenslutning af reparationscaféer viser desuden, at når vi først forsøger at reparere vores ting, så lykkes det ofte. For eksempel lykkes det at reparere 70 procent af lamperne, 66 procent af hårtørrerne, 58 procent af støvsugerne og 49 procent af de mindre køkkenmaskiner som blendere og brødristere, der bliver taget med på en reparationscafé. Derudover er yderligere op mod 30 procent af apparaterne mulige at reparere med særlige reservedele eller kompetencer.
– Vores mål hos Repair Cafe er at forklare folk, at deres ting kan repareres. Og hvis vi så ikke kan reparere lige præcis den ting, du står med, jamen så er det alligevel godt, at du har prøvet, siger Arne Skov.
Så stor er succesen med reparationer
Reparationsstatus | Repareret | Mulig at reparere |
|---|---|---|
Lampe | 70 % | 16 % |
Symaskine | 69 % | 15 % |
Hårtørrer | 66 % | 7 % |
Støvsuger | 58 % | 18 % |
Elektrisk værktøj | 54 % | 17 % |
Radio | 52 % | 19 % |
Kaffemaskine | 51 % | 18 % |
Mindre køkkenmaskine | 49 % | 17 % |
Strygejern | 46 % | 18 % |
Spillekonsol | 44 % | 27 % |
Fladskærm | 32 % | 30 % |
Derfor reparerer vi
Når vi danskere vælger at reparere vores ting, peger kilder og undersøgelser på en række forskellige årsager.
Den første forklaring er økonomi. Ved nogle apparater – særligt hvis de har været dyre at anskaffe – vil vi gerne spare udgiften til en ny maskine, også selvom det koster et beløb at få repareret den gamle.
Den anden forklaring er affektion. Den gamle symaskine, du har arvet fra mormor, eller boremaskinen, som din far gav dig, da du flyttede hjemmefra, kan være svær at erstatte med en ny.
Den tredje forklaring er det, som Arne Skov fra Repair Cafe Danmark kalder ”god opdragelse”. Det handler om at gøre noget, der er bedre for klimaet, og gå væk fra en byt til nyt-kultur, hvor vi alt for hurtigt køber nyt og smider det gamle væk.
Endelig kan apparatet være dækket af reklamationsretten på to år eller en udvidet garanti fra producenten eller forhandleren. Hvis apparatet går i stykker inden for denne periode, vil en reparation typisk være dækket. Blandt de mobiltelefoner, der går i stykker i løbet af et år, er 32 procent mindre end to år gamle. For køkkenudstyr går 22 procent af de defekte apparater i stykker, inden de to år er gået, viser undersøgelsen fra 2021 foretaget for Aalborg Universitet.
Økonomi er den største barriere
Der er ikke tvivl om, at det vil være godt for klimaet, hvis vi reparerer mere, da vi dermed sparer på vores forbrug af nye råstoffer. Men er du også en af dem, der har købt en ny fladskærm eller vinkelsliber, fordi den gamle gik i stykker, skal du ikke føle dig udskammet, for det er ikke så nemt at gøre det rigtige.
Når man først har lavet et køleskab, en vaskemaskine eller noget helt tredje, så gælder det sådan set med klimaøjne om at forlænge dets liv så længe som overhovedet muligt, så vi belaster klimaet mindre.
Den største barriere for at reparere er økonomi. Ligesom penge kan få os til at reparere vores apparater, hvis det er dyrere at købe et nyt, så kan det også få os til at handle modsat. Det viser både en undersøgelse fra 2022 foretaget for fagforeningen IDA og undersøgelsen af vores reparationsvaner fra 2021 fra Aalborg Universitet.
– Generelt siger folk, at når de ikke får noget repareret, så er det først og fremmest, fordi det er dyrere at reparere end at købe noget tilsvarende nyt. Eller de forventer i hvert fald, at det er dyrere, forklarer Michael Søgaard Jørgensen, som er lektor i bæredygtigt design og omstilling ved Aalborg Universitet, og som står bag analysen af undersøgelsen.
– Problemet er, at når vi for eksempel kigger på små husholdningsapparater som støvsugere, røremaskiner og brødristere, så kan det både være svært at få det repareret, og prisen for et nyt produkt vil ofte være lavere, særligt hvis man i forvejen har købt et relativt billigt produkt, siger Micael Søgaard Jørgensen.
Fradrag for reparationer?
Meget elektronik kan repareres, men ender alligevel med at blive smidt ud. Foto: Lisbeth Holten
Også når det gælder hårde hvidevarer, spiller økonomien ind. At få en reparatør på besøg vil typisk koste 1.000 kr., og hvad nu hvis reparatøren efter kort tid konstaterer, at din opvaskemaskine ikke kan fikses? Samtidig står butikkerne på spring for at lokke dig til at købe nye produkter med tilbud og udsalg, og det kan være nemmere bare at gå ned i butikken eller på nettet. Så risikerer du ikke et spildt reparationsforsøg, og du skal heller ikke vente på, at dit apparat bliver repareret.
I andre europæiske lande er der en række forskellige ordninger, der skal gøre det lettere og billigere at få repareret sine ting. I 2017 indførte Sverige et fradrag, så det blev muligt at trække udgifterne til arbejdslønnen fra i skat, når hårde hvidevarer bliver repareret i hjemmet. Derudover blev momsen på reparation af cykler, sko og tøj sat ned ad flere omgange fra 25 til 6 procent, inden den i foråret blev hævet igen til 12 procent.
I Danmark foreslår Forbrugerrådet Tænk, at et fradrag for arbejdslønnen til reparationer bliver en del af BoligJobordningen.
– Der findes forskellige modeller, men i dansk sammenhæng har vi et system, vi kender i forvejen. Derfor synes vi, det er oplagt at gøre reparationer til en del af BoligJobordningen, siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver en undersøgelse fra Oslo Economics, der konkluderer, at en momsfritagelse vil føre til flere reparationer af hårde hvidevarer. Derudover peger han på en anden undersøgelse fra APPLiA, brancheforeningen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater, der har fastlagt, at smertegrænsen for den typiske forbruger for, hvor meget man vil ofre på reparation af et husholdningsapparat, er på omkring 1.000 kr.
– Så hvis en reparation koster 900 kr. i stedet for 1.200 kr., så vil det faktisk få en betydning for, hvor mange der vælger at gå reparationsvejen, siger Vagn Jelsøe.
Design kan være en forhindring
Det er dog ikke altid, at pengene er den største barriere for at vælge reparationen. Nogle gange er der simpelthen lagt forhindringer ind i selve designet af vores apparater.
Flere producenter har været mistænkt for at indbygge ”planlagt forældelse” i deres apparater, så en essentiel del af apparatet går i stykker, efter at garanti og reklamationsperiode er udløbet.
Smartphones og mange andre elektroniske apparaters levetid kan også begrænses af, at softwareopdateringerne på et tidspunkt løber ud, og nye apps eller tilkoblinger kan herefter ikke længere tale sammen med dit apparat.
Endelig kan der være tale om et design, der spænder ben for reparationer.
– Vi ser mange eksempler på, at tingene er lavet tosset, siger Arne Skov fra Repair Cafe Danmark.
– Jeg reparerede for noget tid siden en kaffekværn. Der var egentlig ikke særlig meget galt, men kaffekværnen var sat sammen med nogle plastikdimser, som jeg var nødt til at knække for at komme ind i kværnen og derefter lime igen. Så det vil også sige, at jeg har nu repareret den, men det er så også sidste gang, at jeg kan få den fra hinanden, fortæller han.
Lille fejl kan ødelægge stort produkt
Arne Skov har også oplevet, at den elektroniske udvikling kan skabe forhindringer for reparationer.
– For noget tid siden var jeg på en Repair Cafe, hvor der kom en fyr med en elcykel. Cyklen fejlede ikke noget, motoren fejlede ikke noget, batteriet fejlede ikke noget, og controlleren til batteriet fejlede heller ikke noget. Men det lille betjeningspanel på styret var gået i stykker, og ifølge producenten havde de ikke gemt en kopi af den software, der skulle bruges – modellen var for gammel. Så fordi 15 gram elektronik var gået i stykker, var der nu en cykel til 25.000 kr., som du ikke kan bruge til noget.
Ifølge Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk kan der i nogle tilfælde være et dilemma.
– Vi må være ærlige og sige, at der i nogle apparater kan være en konflikt mellem holdbarhed og reparérbarhed. Hvis det er let at skille ad, kan det i nogle tilfælde betyde, at det får en ringere holdbarhed. Og hvad er så vigtigst? Helt nede på bundlinjen tænker jeg, at vi gerne vil have holdbare produkter, som vi også kan skille ad, og som lader sig reparere, siger han.
Vi mangler viden og tålmodighed
Mange hårde hvidevarers liv kan forlænges ved at reparere dem, så de ikke bare ender på lossepladsen, så snart en lille del er gået i stykker. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Det er altså ikke nødvendigvis billigt eller let at få repareret sine maskiner og apparater. Og derudover er der en række barrierer, som hænger sammen med viden, muligheder og mode.
Når tingene går i stykker, er første udfordring at finde ud af, hvad der overhovedet er galt – og hvem der kan reparere det. I en undersøgelse fra fagforeningen IDA angiver 34 procent det som en barriere for reparationer, at de ikke ved, om det er muligt at reparere, og 30 procent ved ikke, hvor de kan få deres ting repareret.
Derudover er der også mange, der ikke ved, hvordan man gør, lyder det fra Arne Skov fra Repair Cafe Danmark.
– Vi har folk i alderen 25 til 50 år, der kommer på vores caféer. De sidder simpelthen og siger: ”Hold op, hvorfor har min far eller mor ikke lært mig det her?” Det er, som om det med at reparere ting er en viden, der i nogle år ikke er blevet givet videre, siger Arne Skov.
Derudover undlader vi nogle gange at reparere barbermaskinen eller vaskemaskinen, fordi vi ikke har tiden til at vente 14 dage på en reparation, mens skægget gror vildt og vasketøjsbunkerne bliver til bjerge. Det kan også være, at vi øjner chancen for at købe en pænere toaster, en smartere blender eller en nyere mobiltelefon. Ifølge undersøgelsen fra IDA svarer 38 procent, at det er for besværligt at få foretaget reparationer, mens 21 procent gerne vil have nyere modeller.
Men det kan godt give mening lige at stoppe og tænke sig om, inden man med et par klik eller et sving har købt nyt værktøj eller køkkenmaskiner.
– Man bør først og fremmest lige overveje, om man reelt har brug for et nyt produkt. Og derudover er der konceptet omkring deleøkonomi. Man kan overveje, om man kan låne naboens eller underboens værktøj eller køkkenting, siger Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet.
At købe en ny maskine er heller ikke altid den rigtige løsning, påpeger Arne Skov.
– Min datters opvaskemaskine var gået i stykker. Hun var klar til at købe en ny, men jeg overtalte hende til, at jeg kunne kigge på den gamle. Så viste det sig, at tilløbsslangen med vandsikring var gået i baglås. Og det er jo tosset at købe en ny opvaskemaskine, hvis du kan nøjes med at skifte en reservedel, siger Arne Skov.
Spørg ind, når du køber nyt
Går dine apparater eller maskiner i stykker, inden for de to første år efter at du har købt dem, er de typisk dækket af reklamationsretten, og du kan få forhandleren eller producenten til at reparere dine ting. I det første af de to års reklamationsperiode er det forhandleren og producenten, der skal sandsynliggøre, at produktet ikke fejlede noget fra starten. I det andet år er det forbrugeren, der skal sandsynliggøre, at det ikke er forbrugerens egen skyld, at produktet ikke fungerer.
Efter de to år kan du enten henvende dig til en professionel reparatør, tage dine ting med hen på en reparationscafé eller kaste dig ud i det selv.
Og muligheden for reparation starter helt tilbage på det tidspunkt, hvor du køber noget nyt.
– Man kan sagtens blive fristet af udsalgskataloger eller supermarkeder med gode tilbud. Men de har ikke nødvendigvis forstand på det, de sælger. Gå til butikker med en vis faglighed, og spørg også ind til, hvad mulighederne er for, at denne her ting kan repareres. Og hvad er forskellen på denne model til 500 kr. i forhold til den anden model til 200 kr.? På sigt kan det måske også gavne din egen økonomi, og det gør, at vi ikke skaber unødigt affald ved at have købt dårlige ting, siger Michael Søgaard Jørgensen.
Vær særligt opmærksom, når du reparerer elektriske apparater, og sørg altid for, at de er taget fra strømmen, når du roder med dem. Foto: Lisbeth Holten
Der er gang i en udvikling, hvor fx Frankrig har indført et reparationsindeks, så man på udvalgte varer kan se, hvor let det er at reparere. Og EU arbejder på en række regler, der skal sikre, at det er lettere at få repareret dine husholdningsapparater.
Det er altså ikke kun dit ansvar alene, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
– Det er klart, at vi opfordrer til at være opmærksom og i højere grad indhente informationer om holdbarhed og reparérbarhed, når man køber noget nyt. Men det er ikke et problem, som forbrugerne kan løse selv. Der er brug for politisk regulering, og det er også det, EU arbejder med i øjeblikket, nemlig at der kommer krav til producenterne om, at de skal holde op med at lave noget, der ikke holder. Og de skal gøre det muligt at få repareret, siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.
Og måske næste gang strygejernet ikke bliver varmt, eller boremaskinen ikke vil bore, støvsugeren ikke vil støvsuge, eller stavblenderen ikke vil blende – så prøver vi at reparere.
