Beate Frølander Ebbes erfaring er, at det altid kan betale sig at reparere hvidevarer, der er af høj kvalitet. Foto: Camilla Stephan
Vaskemaskine, tørretumbler, ovn, køleskab, kaffemaskine, printer. Der er stort set ikke den maskine i Beate Frølander Ebbes hjem, hun ikke har prøvet at få repareret.
– Når der er nogle dele i for eksempel vaskemaskinen, der er blevet slidt, så tænker jeg altid først på at få dem repareret. For jeg kan ikke se, at jeg nødvendigvis skulle blive gladere for noget nyt. Jeg vil hellere få repareret det, jeg har, hvis det kan lade sig gøre. Jeg tænker vel også, at jeg på den måde gør noget godt for både mig selv, naturen og min pengepung, fortæller hun.
På alle måder win-win
Hun og manden Kristian Ebbe er netop flyttet ind i en gammel murmestervilla i Roskilde, hvor de er i gang med at sætte alt i stand. Og her har de været nødt til at købe nye hårde hvidevarer, fordi de gamle skulle blive stående til køberen af det hus i Rødovre, de kom fra. Ellers er det sjældent, Beate Frølander Ebbe punger ud til nye hvidevarer. Men når hun gør, betaler hun hellere lidt mere for et godt, anerkendt mærke.
– Min erfaring er, at hvis du køber ting af høj kvalitet, så holder de bare længere, og så kan det altid betale sig at reparere på det. Faktisk har jeg aldrig oplevet, at en reparatør ikke kunne fikse problemet, når jeg har ringet. Og jeg har også altid hurtigt kunne få nogen ud for at se på mit problem. Så det er på alle måder win-win, siger hun.
Derfor er reparation af hvidevarer en god idé
- Danskerne smider hvert år 75.000 ton elektronik ud, der havner på genbrugspladsen. Dette inkluderer også hårde hvidevarer.
- Hvis du køber genbrugte hårde hvidevarer (eller får repareret hårde hvidevarer) sparer du i gennemsnit 227 kg CO2 per maskine. Og det er vigtigere, at en vaskemaskine lever i mange år, end at den har det bedste energimærke, fordi den største belastning af klimaet ligger i produktionen af maskinen
- Danskerne producerer årligt 100.000-150.0000 tons shredderaffald – det vil sige hårde hvidevarer, biler og andre produkter af jern, metal, plastik osv., der sendes til nedbrydning og anbringes i specialdeponier.
- Cirka 25 procent af de elektroniske produkter, der havner på genbrugspladserne, kan bruges igen uden reparation. Yderligere 17 procent af produkterne kan bruges igen efter mindre reparation
- Danskerne beholder i gennemsnit deres hårde hvidevarer i 6-8 år. I 1990’erne beholdt vi dem i 10-12 år.
Kilder: Miljøstyrelsen, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Dansk Affaldsforening
Udover hvidevarer har Beate også fået repareret en række andre maskiner i sit hjem. Hun er vokset op med at tænke på reparation som det første, i stedet for bare at udskifte til nyt. Foto: Camilla Stephan
Finder reparatører i netværket
Beate Frølander Ebbe er fodterapeut og har sin egen klinik på Frederiksberg, hvor hun også flere gange har benyttet reparatør til vaskemaskine og tørretumbler. Det er ofte fra kunderne i klinikken, hun får gode tips om reparatører og håndværkere, når hun har brug for hjælp.
– Jeg bruger altid mit netværk meget, fordi det er rart at få en anbefaling fra nogen. Og jeg vil også altid gerne bruge de lokale og forsøger at støtte ’den lille mand’, i stedet for bare at ringe til et stort hvidevareservicefirma. Så opstår der et problem, spørger jeg altid lige rundt, forklarer hun og tilføjer, at Trustpilot ellers også kan være en god hjælp.
Ifølge Beate Frølander Ebbe tager de fleste reparatører en fast pris for at komme ud og se på hvidevarerne, og herefter kommer de så med et bud på, hvad det derudover vil koste at løse problemet, og om det kan betale sig.
– Jeg har brugt de samme flere gange, og de har altid været servicemindede og også gode til at komme med råd om, hvad jeg selv kan gøre for at forlænge levetiden på tingene, fortæller hun.
Få hjælp til reparation
Flere og flere virksomheder og organisationer har fået fokus på, at det ofte kan betale sig for både klima og pengepung at reparere ting.
Make It Good Again
En virksomhed, der har reparatører tilknyttet over hele landet. Her kan du bede om et tilbud på en reparation (alt fra hårde hvidevarer til biler og tøj), og så får du bud fra forskellige reparatører og kan vælge den, der er billigst eller tættest på dig. Læs mere på makeitgoodagain.dk
Repair Café
Har du mindre ting, der er gået i stykker – alt fra tøj til en kaffemaskine – kan du tage dem under armen og besøge en Repair Café, hvor frivillige en gang eller to om måneden sidder klar til gratis at reparere dine ting. Du skal sidde med under reparationen, for idéen er, at du lærer noget og bliver mere bevidst om fordelene ved at reparere. Læs mere på repaircafedanmark.dk
Man skal passe på sine ting
Hun oplever selv, at den stigende opmærksomhed på miljø og klima har påvirket hendes tankegang.
– Det sker nok i takt med, at jeg bliver ældre. Jeg kan i hvert fald se, at de yngre i min familie eller omgangskreds bare tænker, at de skal have noget nyt. Det er som om de slet ikke overvejer, at reparation er en mulighed. Og her er jeg hurtig til at spørge: Hvad med at ringe til en tekniker eller en reparatør? Jeg vil altid gerne belære nogen om noget, griner Beate Frølander Ebbe.
Selvom hensynet til miljø og klima fylder mere for hende nu end tidligere, har indstillingen til at reparere frem for at købe nyt altid ligget i hende. Hun prøver at give de ting videre, hun ikke længere selv kan bruge. Og ser hun et potentiale i noget, andre er ved at smide ud, undersøger hun, om hun selv eller andre kan bruge det.
– Min farfar var sådan en, der kunne reparere alting. Så jeg har bare det her med, at man skal passe godt på sine ting, for så holder de længere. Og så er jeg måske også lidt en gnier. Min veninde kalder mig i hvert fald Von And, siger hun med et smil.
