De fleste haveejere kan sagtens nøjes med en gammeldags vandkande til havevandingen. Men har du en større have, kan det måske være oplagt at investere i et mere avanceret havevandingssystem. Se eksempler i artiklen. Foto: Bigstockphoto.
Hvorfor vande haven?
Selvom den danske sommer har ry for at være både våd og kold, er vi indimellem heldige at opleve perioder, hvor vejret er tørt og varmt. Det er netop i sådanne perioder, hvor vi nyder havelivet med solbadning, grillmad og koldskål, at planterne i haven kan trænge til mere vand, end der kommer fra oven som regn.
Hvis planterne ikke får vand nok, hænger de med bladene og ser sølle ud, og i værste fald går de helt ud. Planter, der ikke har nok vand til deres rådighed, ender ofte med at mistrives. Specielt planter, der har deres liv i en krukke, har brug for vand, men også nyplantede planter kræver særlig tilskud af vand, for at opnå en ordentlig etablering og starttilvækst. Planter, der har tilpas med vand og gødning til deres rådighed, vil også bedre kunne modstå sygdomme og skadedyr.
Vand med omtanke
Vand er dog en kostbar ressource, så det gælder om at vande med omtanke. Flere kommuner udsteder også periodevise vandingsforbud eller -begrænsninger for at sikre kommunens drikkevand i tørre perioder, hvilket du også skal være opmærksom på, inden du begynder havevandingen.
Oplysninger om forbud og begrænsning mod vanding findes på de enkelte kommuners hjemmesider, og flere vandværker sender besked ud via mobil eller e-mail, når der skal holdes igen med forbruget af vand.
Hvilke dele af haven har mest brug for vanding?
Store dele af haven kan klare sig uden vand i meget lang tid. Træer og buske har et stort og veletableret rodnet, der når dybt ned i jorden, så det kan holde planten forsynet med vand.
Blomsterbede, der ligger i let skygge under træer eller buske, har brug for mindre vand end bede, der ligger i fuld sol. Det samme gælder bede, der er tæt beplantet, så der ikke er bar jord mellem planterne, eller hvor jorden er dækket med kompost, barkflis el.lign. Det nedsætter fordampningen af vand fra jorden.
Bar jord får som regel også en hård overflade, så regnvandet lettere løber af i stedet for at synke ned i jorden. Der er også forskel på, hvor meget vand de forskellige slags planter har brug for. Fx kan du etablere blomsterbede med tørketålende planter.
Nogle plantearter klarer sig på tør jord, mens andre kun trives på fugtig jord. Det er vigtigt at være opmærksom på, når du køber nye planter til haven. Havevanding kan nemlig blive mere eller mindre overflødig, hvis du indretter haven korrekt og vælger de rette planter.
Vanding af græsplæne
Græs er ret hårdført over for tørke. Så medmindre græsplænen er helt nyanlagt, er der normalt ikke grund til at vande den. Selvom plænen bliver gul og ser helt sveden ud, vil den normalt hurtigt blive grøn igen, når der kommer regn.
Det skal du vande, når det er tørt
Til gengæld er der andre dele af haven, som har brug for at få ekstra vand, når det er varmt og tørt i vejret. Det gælder bl.a.:
- Krukker
- Højbede
- Bede i fuld sol
- Drivhus
- Køkkenhave
- Nyplantede hække, træer buske og stauder. Her gælder tommefingerregelen, at nyplantede hække, træer og buske skal vandes i tørre perioder de første 2-3 år, indtil de er i god vækst
- Planter i kraftig vækst.
Vanding af krukker og højbede
Blomster og planter i krukker og højbede kræver meget vand, da jorden hurtigt tørrer ud. I krukker har plantens rødder ikke mulighed for at søge vand længere nede. Krukker og højbede skal derfor vandes oftere end planter plantet direkte i jorden.
Hvis krukkerne er små og står på terrassen et solrigt sted, kan det være nødvendigt at vande hver dag eller flere gange om dagen, når vejret er varmt, og solen skinner.
Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at gennemvande krukkerne cirka hver tredje dag ved at sætte dem ned i et kar med vand tilsat lidt næring i form af flydende gødning tilsat mikronæring, som du kan købe færdigblandet, så planterne kan trække vand op nedefra. Det gør jorden mere gennemvåd, end hvis du blot vander krukkeplanterne fra oven. Generelt skal du være opmærksom på, at planter i krukker skal gødes oftere end udplantede planter.
En flaske på hovedet sat ned i jorden er et let trick til, at blomsterkrukkerne ikke så nemt tørrer ud. Der findes også selvvandingskolber, der fungerer på samme måde. Ulempen er, at de kun kan rumme små mængder vand. Arkivfoto.
Du kan give krukken et ekstra vanddepot ved at sætte en flaske, der er fyldt med vand, på hovedet ned i jorden. I takt med, at jorden og rødderne optager vandet, siver det langsomt ud af flasken. Placer gerne dine krukker i skyggen, hvis du skal på ferie, så nedsætter du fordampningen.
Samme metode kan bruges til særligt tørstige planter i havens bede.
Vanding af bede i fuld sol
Bede, der ligger i sol mange timer om dagen, kræver mere vand, fordi fordampningen er høj. Problemet er særligt stort, hvis bedet ligger langs husmuren under tagets udhæng, hvor der falder mindre regn. Men lad være med at vande, mens solen står på. Vent til det bliver aften, hvor mindre vand vil gå til spilde ved fordampning. Alternativt kan du vande tidligt om morgenen, fx før du tager på arbejde.
Hvis du vil undgå at vande bede, som er udsat for megen sol alt for ofte, kan du med fordel plante tørketålende planter som fx daglilje, røllike, lavendel, timian, sankthansurt og sommerfuglebusk i dem.
Vanding af drivhus og køkkenhave
Planterne i køkkenhaven har travlt med at vokse sig store og saftige og har derfor brug for meget vand. Det samme gælder planterne i drivhuset. Her er behovet for vand endda ekstra stort, fordi fordampningen er høj på grund af den højere temperatur.
Af den grund kan der være brug for en form for vandingsanlæg i drivhuset. Fx bruger en udvokset agurkeplante 3-4 liter vand i døgnet og en tomatplante 2-3 liter. Har du drivhus, så sørg for god udluftning på alle varme og solrige dage, eller imens du på ferie.
Vanding af nyplantede bede og planter i kraftig vækst
Helt nyplantede planter har brug for mere vand, fordi rodnettet endnu er spinkelt og ikke når ret langt ned i jorden. Det gælder både træer, buske, roser, klatreplanter, flerårige blomsterplanter (stauder), sommerblomster og nyplantede hække. Hvis ikke du sørger for, at jorden omkring planten er fugtig, risikerer du, at den går ud og i hvert fald mistrives. En god tommefingeregel er, at nyplantede hække træer og buske vandes i tørre perioder de først 2-3 år, hvorefter du kan nedsætte forbruget af vand i takt med, at planterne har etableret sig og er i god vækst.
Der er bedre økonomi i at bruge lidt penge på vand end at skulle investere i nye planter og erstatte udgåede planter. Og haveglæden er også større, når dine planter er i god vækst.
Lige efter plantningen har de nyplantede planter brug for lige så meget vand som planter i krukker. I varme og tørre perioder kan det være nødvendigt at vande flere gange om ugen. Derfor er det bedst at plante sidst på efteråret eller tidligt om foråret, hvor jorden er fugtig, og planten kan nå at få gang i udviklingen af et godt rodnet, inden den tørre og varme sommerperiode. Et nyplantet træ på et par meter kan sagtens sluge 5-10 liter vand i døgnet.
De fleste planter har især brug for vand, når de gror kraftigt om foråret og tidligt på sommeren. Så hvis der kommer en tør og varm periode på det tidspunkt, hvor planterne har mange nye grønne skud, blade eller blomster, er der god grund til at vande haven.
Stik en finger godt ned i jorden og mærk, om den føles fugtig. Er der tørt, vander du. Foto: Scanpix
Hvornår er det bedst at vande?
Planternes behov for vand er størst i vækstsæsonen i starten af sommeren. Så det er typisk i maj, juni og juli, at jorden kan trænge til ekstra vand. I disse måneder er regnmængden ofte mindre end planternes behov for vand. Der er god grund til at vande, hvis vejret længe har været tørt, eller der i en periode kun er faldet små mængder regn.
Du kan tjekke, om jorden trænger til vand, ved at bruge det gamle trick med at stikke en finger i jorden eller, endnu bedre, grave lidt ned i jorden og mærke, om den føles fugtig. Selvom jorden er tør lige under overfladen, kan den godt være fugtig længere nede.
Du kan også anskaffe dig en fugtighedsmåler, som du blot skal stikke i jorden. På måleren kan du se, om jorden er tør, let fugtig eller våd. En fugtighedsmåler koster typisk fra omkring 75 kr. inkl. moms (2024).
Vand ikke midt på dagen. Hvis du vander om morgenen eller om aftenen og natten, får planterne mest ud af vandet, da der ikke spildes en masse vand på fordampning.
Nogle planter kan få skader på bladene, hvis de vandes i solskin, da vanddråberne virker som et brændglas.
Vanding i regnvejr
Det er sjovt nok fint at vande i regnvejr, selvom man kan føle sig lidt tosset, mens man gør det. Regnen gør jorden mere blød, så vandet lettere kan synke ned i den. Hvis jorden er meget tør og hård, vil en del af vandet løbe af på overfladen og ende andre steder end der, hvor det var meningen.
DMI's tørkeindeks
Tørkeindekset indikerer, hvor tør jorden er i hele Danmark. Skalaen går fra 1–10 og indikerer, hvor tørt der er i de øvre jordlag.
Find tørkeindekset hos DMI her
Scroll ned til den anden grafik på siden, hvor du kan se en grafik over middeltemperatur. Oppe på pilen over grafikken kan du vælge flere forskellige statistikker, herunder at få vist tørkeindekset på et Danmarkskort.
Hvor meget vand skal haven have?
Det er vigtigt at vande grundigt, når du vander. Jorden skal gerne have 20-30 mm vand, hvilket svarer til 20-30 liter pr. kvadratmeter. Med en regnmåler kan du holde styr på, hvor meget vand jorden har fået. Hvor ofte, det er nødvendigt at vande, afhænger af, hvor tør haven er.
Hvis du sjatvander med mindre mængder vand ad gangen, vil planterne reagere ved at sætte mange rødder oppe i nærheden af jordoverfladen, hvor vandet jo er. Det vil gøre planterne endnu mere udsatte for tørkeskader, da det er denne del af jorden, der først tørrer ud, når solen bager.
Hvordan sparer du på vandet, når du vander have?
Vand er en ressource, som vi bør spare på, hvis vi også gerne vil have rent og velsmagende drikkevand i fremtiden. Desuden er vand blevet dyrere, så det er også godt for pengepungen, hvis du sparer på vandet til havevandingen.
En kubikmeter vand kostede i gennemsnit 74,53 kr. i 2022 opgjort ud fra en gennemsnitsfamilie med et forbrug på 76,99 kubikmeter om året (prisen varierer fra vandværk til vandværk). Derfor kan havevanding meget vel gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis du regner den samlede årlige udgift sammen. Prisen på vand kan du finde ved at besøge din kommunes hjemmeside eller finde dem på DANVA's danmarkskort.
Du kan bl.a. spare på vandet ved at vande med regnvand, som du samler i en regnvandstønde.
Sådan sparer du på vandet
- Vand kun de planter eller bede, som har brug for ekstra vand, og som vil lide skade, hvis du ikke vander.
- Vand så tæt på planten som muligt.
- Vand ikke græsplænen - den bliver grøn igen af sig selv.
- Vand morgen, aften eller nat, så der går mindst muligt vand til spilde gennem fordampning.
- Vand gerne i eller lige efter regnvejr, hvor vandet kan synke ned i jorden i stedet for at løbe af på den hårde jordoverflade.
- Dæk jorden med planter eller med jorddække af kompost, barkflis, halm, afklippet græs el.lign.
- Plant især planter, der passer til jordbundsforholdene og ikke kræver unødigt meget vand.
- Saml regnvand i en regnvandstønde, som er koblet til nedløbsrøret, og brug vandet til havevanding og vanding af potteplanter.
- Brug dryp- eller siveslange, hvor det er muligt, fx langs en nyplantet hæk.
Hvilket vandingsanlæg eller havevandingssystem skal du vælge?
Inden du investerer i et vandingsanlæg, bør du overveje, hvilket vandingsbehov din have har. Hvis det meste af din have er anlagt med planter, der kan klare sig med kun at blive vandet, når det regner, behøver du nok ikke at investere i et vandingsanlæg.
Du kan evt. købe en vippevander eller et sprinkleranlæg, så du har mulighed for at vande, når det er ekstra tørt.
Faktisk udnytter du vandet bedst, hvis du vander hver enkelt plante hver for sig. Men det kan tage lang tid at vande en parcelhushave på 1.000 kvadratmeter med en vandkande eller haveslange. Så hvis du ikke lige har tid eller tålmodighed til det, kan det være en god idé at investere i en eller anden form for vandingsanlæg. Det kan være, hvis du:
- Har en meget stor have.
- Har mange planter, der kræver vand, fx roser eller planter i krukker.
- Har en stor køkkenhave.
- Har drivhus.
- Har en have, der ligger tørt og solrigt.
- Har for travlt til havevanding.
- Ikke lige har nabo eller familie, der med glæde vil vande din have, mens du er på ferie.
Vippevandere er nemme at bruge, men til gengæld er vandspildet relativt stort i forhold til andre vandingssystemer. Foto: Bigstockphoto.
Hvilke typer vandingsanlæg findes der?
De mest almindelige vandingsanlæg er:
- Vippevander
- Sprinkler
- Siveslanger og drypslanger
- Drypvandingssystem
- Stationært vandingsanlæg
- Kapillærvanding.
Vippevander
En vippevander er en ret enkel anordning, som monteres for enden af haveslangen. Vippevanderen fordeler vandet ved at vippe fra side til side og fås i flere størrelser. De koster typisk 100 - 350 kr. inkl. moms (2024) afhænghigt af hvor mange indstillinger de har. Vippevandere er nemme at montere på haveslangen, og nogle typer kan indstilles til, hvor bredt og/eller langt de skal række og til kun at vande til den ene eller anden side.
Ulempen ved dem er, at de vander et begrænset areal og derfor skal flyttes ofte, hvis større arealer skal vandes. Desuden giver de ofte en uensartet vanding, fx får området nærmest vanderen ikke altid så meget vand. Vandingen kan også påvirkes af vind, da vandet nemt flyttes med vinden.
Sprinklere
En sprinkler kobles på haveslangen og sender vandet ud i store cirkulære bevægelser. Sprinklere er nemme at anvende, de er fleksible og kan i nogle tilfælde vande større arealer ad gangen end fx vippevanderen. Den kan indstilles til at sprinkle vand på flere måder, fx i større eller mindre cirkler hele vejen rundt om sig selv (360 grader) eller i 'lagkagestykker'. Det betyder, at sprinkleren kan stå i udkanten af et bed og kun vande ind i bedet.
Ulempen ved dem er, at de giver et relativt stort vandspild, fordi vandet spredes vidt omkring, og meget vand fordamper, når vandet kastes op i luften, før det rammer jorden.
En sprinkler koster typisk fra ca. 100 kr. inkl. moms og opefter (2024) afhængigt af materiale, indstillingsmuligheder samt rækkevidde.
Små stationære sprinklere, der kan placeres under træer og buske eller imellem stauder, vander mere koncentreret, har en mindre fordampning og vander ikke direkte på bladene. De kan typisk erhverves for omkring 80 kr. inkl. moms og har en rækkevidde på nogle meter.
Siveslanger og drypslanger
En siveslange er en permeabel vandslange, der har en masse små fine huller, som vandet langsomt kan trænge ud gennem. Siveslangen kobles direkte til vandhanen, eventuelt med en vandslange det første stykke, og lægges ud i bedet eller langs hækken. Her vil vandet sive stille og roligt ud langs hele slangens længde. Det giver et minimalt vandspild, da der vandes langsomt og tæt på jorden. Trykket på vandslangen afgør hvor hurtigt vandet løber ud. Siveslanger kan købes færdige i byggemarkeder og planteskoler fra ca. 130 kr. inkl. moms for 15 meter (2024).
Drypslanger fungerer i princippet lige som en siveslange. Forskellen er, at i stedet for, at hele slangen er permeabel, er selve slangen tæt, mens der inde i slangen er installeret små dysser med jævne mellemrum, typisk 20-30 cm, hvor vandet drypper langsomt ud gennem et lille hul. Dysserne gør at man ret præcist kan måle hvor meget vand der gives i timen, uanset hvor meget tryk der er på vandet. Dog kræver det, at der er et vist tryk på vandet, før vandet kan dryppe ud.
Sivslanger kan ofte samles med forskellige koblinger, så det er muligt at koble flere slanger sammen eller lade dem forgrene sig til flere slanger.
Drypvandsslanger fås i flere længder og i modeller med mulighed for forlængelse af slangen. 15 meter slange koster ca. 200-250 kr. og 50 meter slange koster ca. 600-650 kr. (2024).
Siv- og drypslanger er særligt velegnede til vanding af nye hække, da man bare lægger slangen ud langs hele hækkens længde, og så vandes alle planterne samtidig.
Ulemperne er, at de kun vander et lille område ad gangen, ca. 15-20 cm ud til hver side, langs hele slangens længde. Skal du vande større områder skal du enten flytte rundt på slangerne eller have flere slanger der kobles sammen. Huller og dysser i slangerne har desuden en tendens til at kalke til, så vandet ikke kan trænge ud.
Vandspildet er minimalt ved både siveslanger og drypvandingsanlæg. Til gengæld er det besværlige systemer at flytte rundt på.
Foto: Bigstockphoto
Drypvandsanlæg eller drypslange
Et drypvandingssystem fungerer efter et princip, der minder om drypslanger, da der ledes små vandmængder ud gennem dysser i en slange. Forskellen er, at man med et drypvandingssystem mere præcist kan bestemme, hvor vandet skal dryppe ud. Dette gøres enten ved, at montere små dysser direkte på slangen, hvor der er brug for det, eller ved at montere mindre drypslanger, der kan række ud til planter, der står længere væk end 15-20 cm fra hovedslangen.
Vandspildet er her ligeledes minimalt, da der kun vandes lige der, hvor der er brug for det.
Der findes også drypvandingssystemer med en ekstern vandbeholder, der egner sig til vanding, hvis du er bortrejst i kortere tid.
Ulempen ved drypvandingssystemet er, at det er lidt mere komplicerede at installere end fx dryp- og siveslanger. Det er også sværere at flytte rundt på, da de ofte er installeret til et bestemt område.
Vandingssystemet kan nemt udvides, deles og formes efter helt specifikke forhold, men der er typisk en max længde på, hvor langt et samlet system kan være, da der skal holdes et højt vandtryk i slangerne for at de virker optimalt. Den samlede længde varierer derfor også efter det lokale vandtryk fra vandhanen og typen af vandingssystemet.
Drypvandingssystemet kan med flere små slanger tilkoblet, bruges til bl.a. vanding af flere krukker på samme tid.
Et drypvandingsstartersæt koster fra ca. 500 kr. (2024) og opefter afhængigt af, hvor stort det samlede system er, og hvilke ekstra funktioner der vælges.
Stationære vandingsanlæg
Et stationært vandingsanlæg fungerer ved, at et rør eller slange bliver koblet til den udendørs vandhane. Vandet løber herfra til et system af vandrør eller- slanger, der kan føres rundt i haven.
På systemet kan tilkobles faste sprinklere, dysser, drypslanger mm, eller der kan monteres udtag så der kan til og frakobles løse vandingsdele efter behov. Vandet bliver på den måde ledt derhen, hvor det skal bruges, og spildet er minimalt.
Det stationære vandingsanlæg kan graves ned i jorden, så det er usynligt. Du kan koble et ur eller en minicomputer til anlægget og indstille det, så det automatisk vander krukkerne eller haven på et bestemt tidspunkt, fx hver dag eller nat eller en gang om ugen. Det giver dig frihed til at rejse på ferie uden at skulle bekymre dig om tørstende krukkeplanter.
Du kan også installere vandingsanlægget ved sommerhuset, så du har mulighed for at have blomster eller en køkkenhave.
Stationære vandingsanlæg er en relativ dyr løsning og koster normalt mellem 500 og 900 kr. (2024). Herudover skal du regne med udgifter til ekstratilbehør som fx vandingsur (fås fra ca. 60 kr.) eller en vandingscomputer (fås fra ca. 450 kr.)
Systemet er besværligt at montere og kan ikke flyttes rundt i haven. Desuden kræver det et stort anlæg, hvis hele haven skal vandes på den måde.
Kapillærvanding
Kapillærvanding bruges især i drivhuse, hvor man dyrker i plantesække med jord. Plantesækkene placeres oven på en beholder, som er fyldt op med vand og gødning.
Et rør, som er fyldt med jord, fører fra plantesækkene ned i vandbeholderen, så jorden i sækken kan trække vandet op ved hjælp af kapillærkraften.
Ulempen ved kapillærvanding er, at planterne kan have en tendens til enten at få for meget eller for lidt gødning, hvis man ikke er meget omhyggelig med dosseringen af gødningen i forhold til den mængde vand, der løbende tilføres.
Sådan vander du haven, mens du er på ferie
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
