Sådan ser fremtiden ud for solceller i Danmark

De traditionelle solcelleanlæg – store, sorte, stirrende firkanter – fandt i stor stil vej til danske hustage for fem-seks år siden. Boligejere fik tilskud til at etablere solcelleanlæggene og kom på fordelagtige ordninger, men her i 2018 ser både nutiden og fremtiden helt anderledes ud for solceller.

– Vi havde et boom i antallet af boligejere, der etablerede solcelleanlæg i 2012. Det fortsatte ind i 2013 og lidt ind i 2014. Men nu er salget næsten gået i stå. Det kan ikke betale sig at investere i nye solcelleanlæg, så det er efterhånden kun miljøentusiasterne, der gør det. Og så ser vi stadig de her store markanlæg, som har en særlig udbudsbaseret støtteordning, forklarer Gunnar Boye Olesen, energirådgiver og politisk koordinator i Vedvarende Energi.

Han peger på, at det især er politikernes prioriteringer, der har taget pusten af de traditionelle solcelleanlæg. 

– Solcellerne er blevet billigere, og den udvikling vil bare fortsætte i de kommende år. Men fordi regeringen har lukket for de gamle tilskudsordninger, og man nu får meget lav betaling for den strøm, man ikke selv kan bruge, er økonomien i at investere i solceller samlet set blevet dårligere, siger Gunnar Olesen.

Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius, er enig i vurderingen, men mener, der samtidig er lukket op for en helt ny og spændende udvikling.

– I begyndelsen var det både dyrt og ikke særlig effektivt at få etableret solcelleanlæg i sin private bolig. Så blev det først effektivt og derefter billigt, men ikke så kønt. Nu går det så den vej, hvor man er begyndt at arbejde mere med æstetikken, så arkitekturen og det tekniske spiller sammen. Her begynder det at blive interessant, siger hun.

Og tilskudsordninger eller ej – de fleste, der arbejder med området, tror stadig på, at solcellerne har en fremtid. De kommer bare til at se helt anderledes ud, end vi kender dem i dag. For de gamle solcelleanlæg oven på tagene er ved at være passé. Sådan lyder det bl.a. fra Karin Kappel, sekretariatsleder i foreningen Solar City Denmark, der arbejder med integrering af solenergi i byggeri.

– At udviklingen går mere og mere mod, at solceller skal indbygges i arkitekturen, er en betingelse for, at de bliver udbredt i fremtiden. For der har været en del modstand mod de applikerede anlæg, siger hun og fortsætter:

– Når vi samtidig ser, at solceller er faldet så meget i pris at producere, er det meget naturligt, at udviklingen går imod solceller, der er integreret i byggematerialer, og som pris- og udseendemæssigt kan konkurrere med andre facade- og tagmaterialer, siger hun.

Der forskes i solceller i højt tempo

Der forskes da også i højt tempo: I solceller, der ligner tagsten og kan fås i tegl, skifer og tagpapversioner. I solceller, der integreres i forskellige farver glas eller i rammer, paneler og facadebeklædning. Og i solceller, der bliver mindre og mindre, men kan yde mere og mere. Tesla-taget er måske det mest omtalte med sine røde eller sorte teglsten med indbyggede solpaneler, men også flere danske producenter nytænker solceller til private boligejere.

For eksempel firmaet Ennogie, der producerer sorte tagelementer med indbyggede solpaneler og bl.a. leverer til typehusfirmaet eurodan-huse. 

– Vores mål er, at vi skal nå et niveau, hvor det første, man spørger sig selv, når man skal have nyt tag, er: Vil jeg have et aktivt eller passivt tag? I stedet for at overveje, om det skal være eternit, tegl eller tagpap, siger Michael Ariel Nielsen, CEO i Ennogie.

Politikerne kan ikke stoppe solcellernes udvikling

Michael Ariel Nielsen er ikke bange for, at manglende tilskudsordninger og politikernes fokus på andre vedvarende energikilder skal stoppe solcelleudviklingen.

– Produkter, hvor solceller og byggematerialer er smeltet sammen, vil vinde frem, fordi folk vil købe dem både på grund af æstetik, bæredygtighed og økonomi. Så jeg tror ikke, politikerne er i stand til at bremse udviklingen, siger han.

I firmaet RACELL, der udvikler og producerer integrerede solceller i alle afskygninger – bl.a. i forskellige tagløsninger – mener CEO Yakov Safir også, vi kun har set begyndelsen af en strålende fremtid for solceller. Uanset om politikerne prøver at spænde ben eller ej.

– Lige nu udvikler vi fx på ikke bare at udnytte solstrålerne, men også den varme, der genereres inde i solcellerne, så man kan trække den ud og smide den ind i en tank eller varmepumpe og få både rumvarme og varmt vand, siger han.

Ikke solceller for enhver pris

Også mange arkitekter står klar til at modtage nye solcelleløsninger. For dem er bæredygtigt byggeri hot, mens de gammeldags solpaneler er absolut not.

– Arkitekternes ønske er, at solceller på et tidspunkt bliver et helt normalt byggemateriale. Det skal være helt naturligt at sidde ved tegnebordet og tænke solpaneler ind i et hus, siger Karin Kappel.

Uffe Bay-Smidt, arkitekt og partner i KANT arkitekter, er enig, men vil ikke proppe solceller ind i et byggeri for enhver pris.

– For os er det vigtigt, at solceller er en integreret del af byggeriet. Det skal indgå som en naturlig del af facaden eller tagkonstruktionen og passe ind i det udtryk, omgivelserne har, siger han og fortsætter:

– Omvendt synes jeg også, det er forkert at få solceller til at ligne mursten eller rødt tegltag. Solceller må godt ligne solceller. Vi skal bare vænne os til, at bygninger ser anderledes ud, end de gjorde for 100 år siden.

Med det siger han også, at fremtidens solceller æstetisk set ikke passer til alle private boliger.

– Det er forholdsvist let at integrere solceller i skifertag eller tagpapløsninger. Men har man et gammelt, smukt hus med rødt vingetegl, skal man tænke sig godt om og måske i helt andre baner, hvis man gerne vil være miljøvenlig. Noget af det allermest bæredygtige, vi kan gøre, er at passe godt på vores bygningsarv, uddyber Uffe Bay-Smidt.

Varmepumper skal kunne drives af solceller

Til gengæld tror han meget på nye solcelleløsninger, hvor man udvikler lagringen af solenergien og får solcellerne til at spille sammen med andre installationer i huset.

– For eksempel vil det være smart, hvis varmepumper kan drives af solcellerne og blive styret med signaler, når der er strøm. Den udvikling, tror jeg, ligger kun et par år ude i fremtiden, for det er teknisk set en oplagt ting at gøre. Hvis man skal skifte oliefyret ud og samtidig har brug for at renovere taget, vil der være økonomi og praktik i at få en totalløsning, siger han.

Skal du som boligejer investere i solceller i 2018 eller 2019?

Men hvad gør du så nu som boligejer anno 2018, der gerne vil udnytte solenergien? Producenterne siger, du skal kaste dig ud i de muligheder, der allerede er i spil. Uanset hvilket hus du har, og uanset om du skal renovere eller bygge nyt. Arkitekterne siger, du skal overveje, om dit hus overhovedet passer til de nye løsninger. Og energirådgivere som Gunnar Boye Olesen siger, at det kommer helt an på dit udgangspunkt.

– Hvis du trænger til at få skiftet tag og gerne vil have solceller for miljøets skyld, så kig på at få integreret solceller i en lille del af dit tag, så du kan dække dit eget forbrug. Hvis du ikke har fjernvarme, kan du overveje et lidt større anlæg og en varmepumpe, der er klar til at blive koblet på solcelletaget, når det bliver teknisk muligt at køre de to ting sammen, siger han.

Hvis du bygger nyt hus, er det de samme overvejelser, du skal igennem. Muligheden for at lagre overskudsstrøm til eget forbrug i et batteri, skal du også tænke over.

– Men der er stadig ikke fantastisk god økonomi i batterierne, forklarer Gunnar Boye Olesen. 

Hvis du allerede har et af de traditionelle solcelleanlæg på taget, skal du forholde dig i ro.

– Her vil det ikke kunne betale sig at skifte til nogle af de nye løsninger. Tilskuddet bliver gradvist forringet, og det er ikke længere en specielt god forretning, men det er stadig bedre at få lidt for strømmen end ingenting, slutter Gunnar Boye Olesen.

Hvordan fungerer det:  Der findes forskellige typer, fx leverer firmaet Ennogie solcelletag af tyndfilmspaneler. Tyndfilmspanelet er i princippet molekyler indkapslet mellem to lag glas. På Ennogies paneler er der monteret en mikroinverter, der omformer solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm. Firmaet RACELL producerer i stedet krystallinske silicium-solceller.

Fordele/ulemper: Du kan få et æstetisk flot, ensartet tag. Der udvikles hele tiden på effektivitet, holdbarhed og enkelheden i montage. Du kan få solcelletag i forskellige materialer og farver – men de passer ikke til alle huse. 

Hvor langt er udviklingen: Tesla leverede de første solcelletag i 2018. Danske producenter som Ennogie, Solartag og RACELL leverer også allerede solcelletag til private boliger.

Hvad: Facadematerialer, vinduer, rammer og paneler med indbyggede solpaneler.

Hvordan fungerer det: Ligesom solcelletag integrerer man simpelthen solpanelet i selve byggematerialet. Der forskes meget i, hvordan man kan gøre det æstetisk smukt – fx i mange forskellige typer og farver af glas – uden at miste effektivitet. 

Fordele/ulemper: Facadeløsninger giver mindre energi per kvadratmeter, fordi de oftest vil være lodrette og ikke udsættes for så meget direkte sollys som et tag. Ligeledes er der dilemmaer med vinduer, fordi solcellefunktionen ikke må blokere for lys. 

Hvor langt er udviklingen: Der findes forskellige løsninger, men de bruges mest i større energibyggerier og forsøgsprojekter. KANT arkitekter har fx bygget ungdomsboliger i Slagelse, hvor facaderne bl.a. bestod af henholdsvis skifer og solceller, og altanernes glasværn var lavet af solceller. Der udvikles hele tiden på ydeevne og økonomi i denne type solceller, så der går tre-fem år, før det vil være relevant for private boligejere.

Hvad: Lagring af overskudsstrøm fra solceller i batterier/tanke og samspil mellem solceller og andre energiinstallationer som varmepumper eller jordvarme. 

Hvordan fungerer det: Du producerer oftest mere strøm i soltimerne, end du kan nå at bruge. Det vil du kunne lagre til aftener/vinteren, hvis du kobler solcelleanlægget til et batteri. Derudover udvikles der p.t. på samspil mellem solceller og fx varmepumper. Firmaet RACELL er snart klar med solceller med indbygget energiabsorber, så der kører væske igennem solcellen. Det køler solcellen, så den giver mere strøm, og varmen trækkes herefter ned i en tank eller varmepumpe. Systemet virker også, når der ikke er sol, fordi væsken om natten og i overskyet vejr veksler med luften. 

Fordele/ulemper: Løsningerne i forhold til batteri og samspil med varmepumper osv. findes allerede, men der er behov for at udvikle på pris, driftssikkerhed og effektivitet. Teknologien er dog ved at være langt. Man vil fx med 40 m2 solcelletag med energiabsorber blive selvforsynende med strøm, rumvarme og varmt vand i et almindeligt enfamiliehus. 

Hvor langt er udviklingen: Firmaet RACELL er klar med sin løsning om et års tid. Flere andre producenter vil følge efter med andre løsninger, hvor solceller og varmepumper eller jordvarme arbejder sammen. Ligesom der sikkert kun går et til to år par år, før der er billigere og mere effektive batterier/tanke på markedet til lagring af solcellestrøm.