Udbytte fra tranebærbuske
Det er ikke muligt at angive høstudbyttet pr. plante. Hver plante giver nogle få bær på størrelse med ærter.
I USA, hvor der dyrkes tranebær på kommerciel basis, har man ved krydsninger opnået sorter, som giver bær på størrelse med kirsebær.
Det er disse bær, der kan købes i detailhandlen her til lands.
Her bør du plante tranebær:
- Før du giver dig i kast med tranebærplanten, er det vigtigt at notere sig, at det er en af de mere krævende planter. Så hvis du er nybegynder inden for bærbuske, er det ikke tranebær, du skal begynde med.
- Tranebær er en surbundsplante og skal derfor plantens i surbundsjord, det vil sige spagnum.
- Tranebærplanten må ikke udtørre. Den er vant til leve i moseområder, altså i et meget fugtigt miljø. Det er derfor en god idé at plante tranebærbusken ved et lille vandparti, hvis du har sådan et i din have. Det kan være på tørveklyner, som er velgenet til surbundsbedet. På tørveklyner kan tranebærplanten suge vand.
- Kan plantes hele året fra potter og ud i haven.
- Tranebær trives bedst i fuld sol.
Sådan passer og beskærer du tranebær:
- Tranebær er krybende buske. De breder sig ved at der på de nye skud hele tiden dannes nye rødder.
- Det er ikke nødvendigt at gøde planterne. De får næringsstoffer fra nogle svampe i jorden, som de har et symbiotisk samliv med.
Sådan undgår du sygdomme og skadedyr
Der er umiddelbart ikke nogle plantesygdomme eller insekter, som kan angribe tranebær her i landet.