Kirsebærtræ: Sådan planter og passer du det

Kirsebær er måske ikke helt så stort et symbol på sommer og sol som jordbær er det, men det er ikke langt fra. De søde rødlig og skinnende bær bliver ofte falbudt ved boder langs landevejene, frisk fra landmandens træer. Men hvorfor ikke skære mellemleddet væk og høste dine egne kirsebær direkte i baghaven? Ovenikøbet får du i løbet af foråret oplevelsen af at se kirsebærtræet i blomst. I denne artikel kan du læse, hvordan du planter og passer et kirsebærtræ.

Hvilke slags kirsebærtræer findes der?

Helt overordnet kan kirsebærtræer med spiselige bær med inddeles i tre kategorier:

• Sødkirsebær
• Surkirsebær
• Fuglekirsebær

Sødkirsebær – som visse steder går under navnet moreller – er den slags kirsebær, der kan spises friske og uden tilberedning. Som navnet mere end antyder, er sødkirsebær søde, og det er disse bær, de fleste blot vil kalde for kirsebær. Det er i altovervejende grad sorter af sødkirsebær, der findes i danske haver. 

Surkirsebær har et lavere indhold af sukkerstoffer og dyrkes primært i industriel skala og bruges til fremstilling af eksempelvis marmelade, saft eller kirsebærvin. Der er dog intet i vejen for at surkirsebær plantes i haver.

Fuglekirsebær er den vilde form af de dyrkede kirsebær. Fuglekirsebær findes i naturen, hvor den ofte vokser i hegn og skovbryn. Man regner med, at sorter blev indført for omtrent 1000 år siden, for derefter at sprede sig rundt i landet ved dyr, fugle og menneskers hjælp. Bærrene bliver ikke så store som på sød- og surkirsebær, men de kan sagtens spises af mennesker.

Fuglekirsebær dyrkes for dets ved, der kan bruges i eksempelvis møbelproduktion. Ved fra fuglekirsebær minder om veddet fra den eftertragtede træsort mahogni.

Hvilke sorter af kirsebærtræer findes der, og hvilke er de bedste?

Der findes utrolig mange sorter af kirsebær, også selvom vi kun ser på sorter af sødkirsebær. Hvilken sort, der er den rigtige for dig, er så at sige op til dig selv at finde ud af. Æstetik og smagssans kan ikke sættes på formel. 

På nettet kan du søge dig frem til billeder af de forskellige sorter af kirsebærtræer, og på den måde få en idé om, hvordan træerne nogenlunde vil se ud, når de begynder at få lidt størrelse. På samme måde findes der talrige beskrivelser af, hvordan bærrene fra de forskellige sorter smager. 

4 populære sorter af sødkirsebær

• Stella: Selvbestøvende sort, der giver bær med en flot rød farve og god sødme. Træet blomstrer i april og maj, og kirsebærrene er modne til høst sidst i juli.
• Sunburst: Selvbestøvende sort, som giver rød-gule og velsmagende kirsebær. Træet blomstrer i april-maj, bærrene modnes mod slutningen af juli.
• Sweetheart: Selvbestøvende sort, store og sødmefulde bær og stort udbytte. Kirsebærrene modner midt til slut august. 
• Lapins: Selvbestøvende sort, der blomstrer tidligt. Bærrene fra denne sort er store og det samme er udbytte. Bærrene er modne fra midt til slut august.

Hvor kan du købe kirsebærtræer?

Du kan som regel købe kirsebærtræer på planteskoler eller havecentre. 

Mange planteskoler og havecentre har hjemmesider, hvor de reklamerer med deres produkter. Her kan du eventuelt orientere dig, før du starter bilen og kører afsted efter et træ – på den måde er der større sandsynlig for, at du kommer hjem med det kirsebærtræ, du havde ønsket dig.

Hvordan planter du et kirsebærtræ? 

Hvis det er muligt, bør du placere dit nye kirsebærtræ et solrigt og vindstille sted i din have. 

Sådan planter du et kirsebærtræ

• Grav et hul, der er så stort, at der er god plads til plantens rødder og jordklumpen. Løsn jorden i bunden af hullet.
• Tag træet ud af potten. Hvis rødderne er snoet rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke bliver ved med at vokse rundt om sig selv nede i jorden.
• Placér træet i dit hul, så det står præcis lige så dybt, som det stod i potten. Læg evt. en kæp eller lign. hen over hullet, så du kan se, om planten står i den rigtige dybde.
• Fyld nu jord i plantehullet. Ryst planten let undervejs, så jorden kan fordele sig godt mellem rødderne. Fyld hullet cirka to tredjedele op med jord.
• Træd jorden til omkring planten, men undgå at træde på selve rodklumpen, da det kan ødelægge rødderne. 
• Vand grundigt. Vandingen sørger både for fugt til rødderne og for, at jorden får god kontakt med rødderne.
• Lad vandet synke ned i jorden, og fyld op med resten af jorden. Lav gerne en lille vold omring planten, så regnvandet løber ned til rødderne og ikke væk fra planten.

Det kan være en god idé at placere en pæl ved siden af træet, som det kan støtte sig til, mens det endnu er ungt. Hvis du vil sætte en sådan pæl i jorden, bør du gøre det samtidig med, at du planter træet, så du ikke beskadiger træets rødder ved senere at banke pælen gennem dem.

Hvornår er det bedst at plante et kirsebærtræ?

Kirsebærtræer kan plantes både forår og efterår. Det bedste resultat opnås dog om efteråret i september og oktober. På dette tidspunkt er jorden stadig tilstrækkelig lun og fugtig til at give træet gode betingelser for at komme i gang med væksten.

Hvor stort bliver et kirsebærtræ?

Hvor stort et kirsebærtræ bliver, afhænger i høj grad af, hvilken grundstamme træet er podet på. De fleste af de kirsebærtræer, du køber på planteskolen, vil være podet på en grundstamme fra Prunus avium – som er det latinske navn for fuglekirsebær. De kan blive ganske store, og sorter podet på denne stamme skal have nogle år på bagen, før de begynder at give kirsebær.

Ønsker du dig et træ, der ikke bliver alt for stort – fx på grund af pladsmangel – skal du gå efter et kirsebærtræ, der er podet på en stamme, der ikke vokser så kraftigt. Her er træer, der er podet på en Colt-grundstamme en mulighed. Det vil give en svagere vækst, men også frugt, selvom træet er ungt.

En tredje mulighed er det søjleformede kirsebærtræ Sylvia, der er velegnet til mindre haver – fx en lille gårdhave.

Spørg personalet, før du køber træet, så du er sikker på, at du får et træ med en grundstamme, du ønsker.

Kan du dyrke et kirsebærtræ i potte?

I princippet kan du godt dyrke et kirsebærtræ i en potte, hvis du ikke har plads i haven – eller slet ikke har nogen. Men da kirsebærtræer er store planter – altså træer – vil det hurtigt blive begrænset i sin vækst. 

Du skal heller ikke forvente nogen prangende høst, hvis du dyrker et kirsebærtræ i en potte, men hvis du primært er interesseret i træets blomster, er der intet i vejen for, at du dyrker et kirsebærtræ i en potte på altanen eller terrassen.

Hvordan passer og plejer du et kirsebærtræ?

I de første to-tre måneder efter plantning skal kirsebærtræer – ligesom andre frugttræer – vandes. I hvert fald hvis himlen ikke leverer tilstrækkelige mængde nedbør. Hold derfor øje med dit træ, og læg mærke til, om det ser ud til at trænge til vand. Vand gerne morgen eller aften, så mindsker du fordampningen.

Du letter dit nye træs vækst, hvis du fjerner eventuelt ukrudt og græs rundt om stammen. På den måde bliver det unge kirsebærtræ ikke udsat for konkurrerende vækster, og derved får træet nemmere ved at suge tilstrækkelige mængder vand og næringsstoffer til sig, så det kan vokse sig stort og stærkt.

Hvornår og hvordan skal du beskære et kirsebærtræ?

En hovedregel er, at du skal undlade at beskære dit kirsebærtræ mere end højst nødvendigt. Træet skal bruge kræfter på at hele sårene efter beskæringen. Det er sjældent nødvendigt at beskære kirsebærtræer for træets egen skyld. I de fleste tilfælde kan du roligt lade træet vokse og udvikle sig naturligt, hvis du ønsker det.

Beskæring for træets skyld

• hvis grene er beskadiget, ved at visne eller viser tegn på sygdom.
• hvis grene vokser på tværs af hinanden, så de gnider mod hinanden. Det kan skabe sår i barken, som gør træet mere modtageligt for plantesygdomme.

Beskæring for din skyld

• hvis træet er ved at blive for stort og fx skaber uønsket skygge i haven.
• hvis du vil give træet en bestemt form, fx espalier.
• hvis træet er blevet så højt, at det svært at høste de øverste bær.

Beskær ikke kirsebærtræer om vinteren

Det gælder for træer med stenfrugter (fx kirsebær, blommer og mirabeller) at de lettere får svampesygdomme, hvis de beskæres om vinteren. Hvis du skal beskære, så gør det fra juli til september, når du har høstet. Du kan eventuelt gøre det i forbindelse med selve høsten, da det alt andet lige gør det nemmere at plukke kirsebærrene på den måde.

Brug skarpe og rene redskaber til beskæring

Sørg for, at den beskæresaks eller sav, du skal bruge, er skarp, så snittet bliver så rent som muligt. Det mindsker risikoen for, at såret efter beskæringen bliver angrebet af bakterier eller svampe.

Rengør og desinficer redskaberne før og efter brug. På den måde risikerer du ikke at overføre sygdomme fra træ til træ. Du kan eksempelvis bruge en klud med sprit til at desinficere dine redskaber, eller overhælde dem med kogende vand – men pas i så fald på hænderne.

Bestøvning af kirsebærtræer

Fra et frugttræ ønsker du dig frugt, det siger sig selv. Frugterne kommer dog ikke helt af sig selv. Hvis et kirsebærtræ skal levere kirsebær om sommeren, kræver det, at blomsterne bestøves. 

Her er honningbien din ven og hjælper. Når en bi summer rundt fra blomst til blomst på jagt efter nektar, bringer den uforvarende pollen med sig. På den måde overføres pollen fra andre planter, og en bestøvning finder sted.

Bestøvning af sødkirsebær

Der findes selvbestøvende sorter af sødkirsebær. Det gælder fx sorterne Stella, Sunburst og Lapins.
Hvis du ikke vælger en sort, der er selvbestøvende, skal du plante mindst to forskellige sorter, så de kan bestøve hinanden. Ikke alle sorter kan dog bestøve hinanden, så spørg på planteskolen, når du køber træerne, så du er sikker på, at de kan bestøve hinanden, og du får en god høst af kirsebær. 

Har din nabo eller genbo et kirsebærtræ i haven, kan du spørge denne, hvilken sort der er tale om, så du kan købe et træ, der kan blive bestøvet af dette.

Bestøvning af surkirsebær

Alle sorter af surkirsebær er selvbestøvende. Det vil sige, at du kan nøjes med at plante et enkelt surkirsebærtræ. Det vil bære frugt, uanset om det så er det eneste af sin slags i miles omkreds.

Hvilke sygdomme og skadedyr kan ramme kirsebær, og hvordan undgår du dem? 

Kirsebærtræer er desværre modtagelige overfor flere plantesygdomme. De mest almindelig er:

Bakteriekræft

Visse bakterier, der kan tage bo i dit kirsebærtræ, kan føre til det, der kaldes for bakteriekræft. 

Bakterier føres med vinden eller med insekter fra træ til træ, især i fugtige perioder. Hvis de lander på blade eller i blomsterne, kan de spire og inficere træerne. De første symptomer er uregelmæssige og mørke pletter på træets blade, men bakterierne kan senere spredes via træets ledningstrenge - som man tidligere kaldte karstrenge - og på den måde inficere hele træet.

Angrebne træer kan leve i mange år, men ofte er frugtudbyttet stærkt nedsat. Træet forsøger at tage kampen op ved at udskille store mængder harpiks for at lukke sår på grene og stammer. I visse tilfælde kan et træ dø inden for en enkelt sæson. Det ser man især hos unge træer.

De bakterier, som angriber træer, spredes fra sygdomsramte træers bark og knopper til nyudsprungne blade og kviste. Det sker ofte om foråret, hvor træerne springer ud. Bakterierne kan dog også spredes om vinteren via revner i et inficeret træs bark.

Forebyggelse af bakteriekræft i kirsebærtræer:

• Du 'forebygger' bedst mod bakterieangreb ved at vælge sorter af kirsebærtræer, der er modstandsdygtige over for de bakterier, der forårsager sygdommen. Spørg ind til modstandsdygtigheden på planteskolen eller i havecentret, før du køber et træ.
• Undgå fuldstændig at beskære træet i fugtige perioder. Det vil unødigt eksponere det for angreb fra bakterier og svampe. Beskær om sommeren, hvor træet her nemmere ved at hele sårene efter beskæring.
• Brug rent værktøj, når du beskærer. Rens og desinficer det inden brug.

Bekæmpelse af bakteriekræft i kirsebærtræer:

• Infektioner i træer er svære at behandle. Tynde grene vil ofte dø helt ved et angreb. Tykkere grene kan nogle gange reddes ved at skære al mørkfarvet og angrebet bark væk.
• Hvis du beskærer træet i forsøget på at bekæmpe sygdommen, skal du sørge for at afskaffe alt det afskårne materiale. Kør det eksempelvis på genbrugspladsen. Put ikke sygt planteaffald i kompostbunken, for det dør bakterierne ikke nødvendigvis af, og du risikerer, at de breder sig igen.

Grå monilia

Visne blomsterklaser, blade og grene på kirsebærtræet er et tegn på angreb af grå monilia. Symptomerne ses typisk 1-2 uger efter blomstring, og angrebene er værst, hvis vejret har været vådt og koldt under blomstringen.

Grå monilia angriber både blomstrende skud, de nyeste skud og grene, som alle visner. Fra infektion af blomsten går svampen ned i frugtsporen og i grenen, som derfor også visner. I værste fald går angrebet ind i stammen, og træet dør.

Forebyggelse og bekæmpelse af grå monilia:

• Forsøg at reducere den mængde af svampens smitstof, der overvintrer i planten. Det gør du ved at klippe angrebne grene af mindst 20 cm inde i det sunde ved. Brug en god saks, så du laver rene snit og derved giver træet de bedste betingelser for at hele såret hurtigt.
• Desinficer saksen, før du går i gang, og igen mellem hvert klip. 
• Fjern alt afklippet og smittet materiale fra haven. Smid det ikke i kompostbunken og lad det endelig ikke ligge under træet.

Gul monilia

Rådden frugt med koncentriske ringe af små puder af gule svampesporer er et sikkert tegn på gul monilia. Angrebet starter som en brun, rådden plet, ofte ved et sår på frugten. I løbet af få dage er hele frugten rådden, og ringene dannet.

Gul monilia kan brede sig til de øvrige frugter i klasen. De angrebne frugter tørrer ofte ind på træet til ’mumier’, som bliver hængende i op til flere år, hvis ikke de fjernes, og som stadig kan smitte med gul monilia.

Det er som regel kun sårede frugter (fx fra insektgnav, haglskader, solskoldninger eller revner efter regnvejr), der angribes – især i den periode, hvor frugten modner. Der skal dog fugtighed til, hvilket der især forekommer i eftersommeren, hvor der er mange nætter med meget dug. 

Hvis du ikke fjerner de angrebne bær, kan svampesygdommen hurtigt smitte til bær i nærheden.

Svampen spredes med sporer hele sommeren og trives især i varme, fugtige perioder.

Hvis kirsebærrene smittes umiddelbart før plukning, vil sygdommen udvikle sig videre under opbevaring med der resultat, at de bliver uspiselige.

Forebyggelse af gul monilia:

• Fjern frugtmumier (som de angrebne, indtørrede frugter kaldes) fra træet så hurtigt som muligt. Smid dem ikke i komposten, men fjern dem fra haven.
• Fjern nedfaldsfrugt fra under træet.
• Gå træet igennem midt på sommeren og tynd eventuelt ud i bærrene, så der er en håndsbredde mellem dem.
• Fjern bær, der på den ene eller anden måde er beskadigede. De er sårbare overfor angreb.
• Hold træet 'åbent' med korrekt beskæring, så det hurtigt tørrer op efter regnskyl. 

Bekæmpelse af gul monilia

Du kan ikke redde kirsebær, der er inficeret med gul monilia. Men fjern dem straks fra træet og haven i det hele taget, så du mindsker risikoen for at raske bær smittes.

Hvis kirsebærhøsten er så stor, at du ikke kan fortære den frisk, kan du vælge at forædle og konservere din høst af kirsebær på et væld af måder, så bærrene bliver langtidsholdbare. Den mest kendte og klassiske er nok kirsebærsovsen, som mange indtager sammen med risalamande ved juletid, men kirsebær kan også bruges til marmelader, i bagværk, sirup eller sågar til at producere din egen kirsebærvin.

Hvornår modner kirsebær?

Kirsebær modner i løbet af højsommeren, men der er forskel fra sort til sort. Desuden spiller sommerens vejr en betydelig rolle, da kirsebær – ligesom så mange andre frugter – kræver godt med sol og varme for at modnes.

Hvis du ønsker dig modne kirsebær i et bestemt tidsrum, skal du sørge for, at den sort du vælger, modnes i netop dette tidsrum. Tjek på internettet eller spørg der, hvor du køber kirsebærtræet.

Hvis du vil plante mere end et kirsebærtræ, kan du eventuelt vælge to sorter, der blomstrer og modner forskudt, så du forlænger blomstrings- og høstsæsonen.