Hvad er en vindspærreplade?
En vindspærreplade er en byggeplade, hvis formål bl.a. er at spærre for vinden.
Pladerne er typisk placeret i husets ydervægge (klimaskærmen), men kan også være placeret andre steder i husets konstruktion.
Brugen af vindspærreplader, der indeholder magnesiumoxid (MgO) og magnesiumchlorid, rangerer blandt de største byggeskandaler i nyere tid.
Pladerne indeholder en form for salt, og det betyder, at de suger fugt fra luften, som inden i muren kan ødelægge træværket, skabe svamp og få bygningsdele af metal til at ruste.
Ifølge Byggeskadefonden er små 20.000 almene boliger bygget med de problematiske vindspærreplader. Hvor mange privatejede boliger, der kan være ramt, er p.t. ukendt, oplyser sekretariatschef og daglig leder, Ole Bønnelykke til Bolius.dk.
Alle vindspærreplader skal ikke fjernes
Danmarks førende ekspert på området, Tommy Bunch fra firmaet Bunch Bygningsfysik, slog i 2015 i en statusrapport på området for Byggeskadefonden fast, der var store problemer med MgO-plader, og Byggeskadefonden fulgte op med advarsler mod at bruge dem. Han vurderer, at der kan være solgt op til 1 million MgO-vindspærreplader i Danmark.
De problematiske MgO-plader er kinesisk produceret og er blevet udbredt, fordi de både har gode brandegenskaber og er diffusionsåbne (åndbare), hvilket sikrer en bedre ventilation af huset).
Det er dog langt fra sikkert, at pladerne skal fjernes alle steder, de er brugt, siger han til Bolius.dk.
Men skal de fjernes, risikerer du også – foruden ydervæggene - at skulle fjerne nogle af de stål- og træskeletter, pladerne er skruet på, hvis saltet fra pladerne er trængt ind i træskeletterne og har gjort dem fugtsugende, eller stålskeletterne er begyndt at ruste, vurderer han.
Disse MgO-vindspærreplader har suget fugt til sig, og det har resulteret i en stor vækst af skimmelsvamp.
Foto: Bunch Bygningsfysik
Hvad koster det at fjerne og udskifte MgO-plader?
I gennemsnit vil det ifølge Tommy Bunch koste ca. 2.000 kr./m2 at udskifte MgO-plader. Prisen varierer alt efter, om vindspærrepladerne er monteret bag en let eller tung facadebeklædning som tegl.
Hvad er sandsynligheden for, at der MgO-plader i din bolig?
MgO-pladerne begyndte for alvor at blive brugt i byggebranchen fra 2010, og derfor bør du være særlig opmærksom, hvis enten din bolig er blevet opført, eller facaden er blevet ombygget fra 2010 og frem.
Ifølge Danmarks Statistik er der blevet opført i alt 22.710 parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse ejet af privatpersoner i perioden 2010-2015.
Byggeskadefonden har dog registreret, at MgO-pladerne i enkelte tilfælde også har været anvendt tidligere i private boliger. Der kendes to eksempler fra 2008 og ét eksempel fra 2007.
Her giver MgO-plader problemer
Pladerne vil dog kun give dig problemer, hvis de er i kontakt med stillestående luft og relativ høj luftfugtighed, og de sidder i facaden.
Sidder pladerne i huset inde bag udvendigt isolering og puds, vil de typisk ikke give problemer, fordi der ikke kommer luft til dem. Hvis de sidder længere inde i huskonstruktionen, er det normalt heller ikke et problem.
Er der nogen synlige tegn på problemer med vindspærreplader?
Ja, der er en række synlige tegn på det, hvis der er problemer, og hvis du ikke ser dem, behøver du ikke foretage dig noget, vurderer Tommy Bunch.
De synlige tegn på, at du har problematiske MgO-plader siddende, er fugtaflejringer eller vandskjolder på husets betonsokkel eller den nederste del af facadebeklædningen. Malingen på undersiden af den del af vindueskarmen, der sidder over vinduet, kan også bule ud eller skalle af, og selve vinduet kan være fedtet og svær at pudse, hvilket skyldes det frigivne salt.
Når MgO-pladen suger fugt fra luften, driver vandet nemlig ned ad pladen og lægger sig i bunden. Processen kendes fra de poser med kalciumklorid, du kan hænge op fx i sommerhuse for at affugte i vinterperioden, hvor vandet så drypper fra posen og ned i en spand.
Sådan finder du af, om der er MgO-plader i din bolig
- Hvis din bolig er opført fra 2010 og frem, eller hvis facaden er bygget om, er der risiko for, at der er problematiske MgO-plader i din bolig. Der kan dog også være plader allerede fra 2007.
- Tjek din kvittering, hvis du selv har bygget, eller spørg håndværkeren/entreprenøren, om vindspærrepladerne er blandt de 8 produkter, der er problemer med.
- Fugtaflejringer på husets betonsokkel eller den nederste del af facadebeklædningen, eller hvis malingen på undersiden af den del af vindueskarmen, der sidder over vinduet, buler ud eller skaller af, eller en fedtet rude, der er svær at pudse er alle tegn på, at der kan være problematiske MgO-plader. Det kan dog også skyldes andre ting.
Størst problemer i vinterhalvåret
Problemerne er mest synlige i vinterperioden, hvor den relative fugtighed er højere end om sommeren.
Men hvis der er et problem, vil det give sig til kende, og hvis man ikke kan se noget nu eller i løbet af året, kan man godt tage det roligt.
Samtidig kan der naturligvis også være andre årsager til opfugtningen - fx regn- eller vandrørsskader - men du bør naturlig altid undersøge det nærmere, hvis du ser tegn på vand mærkelige steder på og i huset, for vand er et hus’ værste fjende.
Hvilke mærker vindspærreplader skal du være opmærksom på?
Langt fra alle vindspærre-plader er problematiske. Der er otte forskellige produktnavne, som ifølge Tommy Bunch har problemer. Det er:
- Powerboard
- Sto Ecoboard
- NPI MgO Windbreaker
- Magrock
- Megapan
- Windcore Board
- Skanboard M
- Promat Mastershield
Ifølge Videncentret Bolius’ oplysninger er der sandsynligvis solgt flest af Powerboard, Sto Ecoboard og NPI MgO Windbreaker vindspærreplader.
Sådan ser en vindspærreplade ud.
Foto: Bunch Bygningsfysik
MgO-pladen er monteret indenunder facadebeklædningen.
Foto: Bunch Bygningsfysik
Denne sokkel har tydeligt fået masser af fugt fra vindspærrepladerne i facaden ovenover.
Foto: Bunch Bygningsfysik
Hvordan ser MgO-plader ud?
Mærket er som regel trykt direkte på pladen, og MgO-pladerne er generelt kendetegnet ved, at de er farvet beige-lysebrune og har et glasnet på for- og bagside (ingen andre typer plader har det). Pladerne er typisk pudset glat på den ene side og er mere ru på den anden side.
Tjek kvittering eller kontakt håndværker
Har du selv skiftet din facade, vil produktnavnet måske også fremgå af den kvittering, du har fået på byggematerialerne, da du købte dem. Kontakt ellers det sted, hvor du købte vindspærrepladerne.
Har du fået arbejdet udført, kan du kontakte den håndværker, der har udført arbejdet, og høre, om han har registreret mærket på byggematerialerne.
Dækker forsikringen problematiske MgO-plader?
Ikke alle forsikringsselskaber har endnu fundet ud af, hvordan deres kunder forsikringsmæssigt er stillet, og landets største forsikringsselskab, Tryg, oplyser til Bolius.dk, at de tidligst vil være klar med en udmelding i begyndelsen af september 2015.
Hvis du har en mistanke om, at du har MgO-plader siddende, bør du dog under alle omstændigheder hurtigst muligt undersøge det. Du kan enten gøre det selv eller få hjælp af en byggeteknisk sagkyndig.
Hvad gør du, hvis du har MgO-plader?
Finder du ud af, at du har MgO-plader, bør du ifølge forsikringsselskabet Codan gøre følgende:
- Kontakt den leverandør eller det byggemarked, du har fået dem fra, hvis du selv har monteret dem og spørg dem, om de MgO-plader, du har fået, er problematiske. Få svaret på skrift. Har du fået arbejdet udført, skal du kontakte de håndværkerne, der har gjort det. Få også deres svar på skrift.
- Hvis du får ”ja” eller ”måske” fra byggemarkedet, leverandøren eller håndværkeren, bør de gå videre til deres eget forsikringsselskab med sagen, men du bør også gå videre til dit, hvis du har en ejerskifteforsikring eller byggeskadeforsikring (der dækker skjulte fejl og mangler i nybyggede huse, hvis du er den første beboer i huset).
- Det videre forløb afhænger herefter af den enkelte sag, men sandsynligvis vil forsikringsselskabet sende deres egen byggesagkyndige ud for at undersøge, om der er kommet en skade, og hvor omfattende den i så fald er, eller om der er fare for, at der kommer skader.
