Ikke alle kan lide en græsplæne, der ligner en golfbane. Og ikke alle gider besværet og maset med at fjerne mælkebøtter, vejbred, bellis osv. Så hvorfor egentlig ikke lade dem stå? Så er du allerede nået et godt stykke på vej mod "den spiselige plæne", som det så fristende hedder.
En spiselig plæne kræver med andre ord, at man dropper forestillingen om ensartet, grønt græs og i stedet satser på at kunne bore tæerne ned i et tæppe af duftende urter. Hvis du ikke er sikker på, om det er noget for dig, kan du vælge blot at gøre det i et hjørne af plænen.
Lader du græsset stå i længere tid, vil du opdage planter du ikke har set i din have før. Og haven vil få et vildere udtryk, til glæde for insekterne og klimaet. Overvej i den henseende at slå græsset et par gange om året, fx med en le, så det stærke græs ikke overtager pladsen alligevel.
Guide til en spiselig græsplæne
Fjern græsset
![]()
Grav eventuelle græstørv op og gør området meget rent. Græs har det med at vinde, så det gælder om at fjerne gamle rester. Start evt. med én kvadratmeter, hvis du vil prøve det af.
Bland jorden
![]()
Hvis jorden er leret, så bland lidt grus eller sand i den. Det er bedst at vælge en jord, der ikke er for vel gødet.
Sæt planterne i jorden
![]()
Sæt planterne eller plant frøene i grupper eller mere tilfældigt alt efter smag. Her er det romersk kamille, som bliver plantet.
Giv planterne vand
![]()
Husk at vande, hvis det er meget tørt - og at luge, så græs og uønsket ukrudt ikke overtager.
Det blomstrende resultat
![]()
Og sådan ser fyldt romersk kamille ud i fuldt flor. Superkulinariske urter, der breder sig meget, er fx citrontimian og italiensk oregano-timian.
Røllike - de unge blade kan bruges i salat.
Urteplænens kom før græsplænen
Det gjorde man tidligere, inden græsplænen blev opfundet, fortæller Erik Vang Nielsen fra Urtegartneriet nær Silkeborg.
Han forklarer, hvordan englændere for 1.000 år siden gik rundt på plæner af romersk kamille og timian, og nogle af de gamle sorter dyrker han nu i sit økologiske urtegartneri. Og selv om du sagtens kan sammensætte din egen personlige plæne af mange forskellige, spiselige urter, så er timian-sorterne og de mange kamille-arter stadig de særligt velegnede til formålet.
Broget citrontimian - bruges som krydderi.
Syn, duft, smag og styrke
En god, spiselig plæne skal dels kunne tåle, at man går på den, og dels se smuk ud, dufte forrygende og rumme urter, som man kan nippe af til gryder, salatskåle og tepotter. Nogle urter har alle de eftertragtede egenskaber, mens andre er mere egnede som lægeplanter end i køkkenet.
Det gælder f.eks. romersk kamille treneque, som til gengæld dufter, når man rører ved den, og danner et blødt tæppe af fine blade.
Forestil dig lige, at du går rundt på dét, siger Erik Vang Nielsen med et saligt smil.
Urten kan sagtens tåle at du går på den. Den breder sig hurtigt, blomstrer ikke, og du behøver ikke at slå den med plæneklipperen.
Men husk, at den skal luges, siger han og tilføjer, at plænen kan anlægges når som helst, hvis du har lidt grønne fingre.
Fyldt romersk kamille. Den er lidt bitter som te, men er en god lægeurt.
Urteplænen kan både være naturlig og styret
En vej til en urteplæne er at lade være med at gøde den eksisterende græsplæne ret meget og blot lade de planter gro, som vil gro, som f.eks. røllike, vejbred, bellis, ærenpris, kløver og mælkebøtte. De vil blande sig på naturlig vis, efterhånden som frø og rødder breder sig. Og så er det en god idé at indstille plæneklipperen til at klippe knap så tæt som normalt.
En plæne, der ikke bliver passet ret meget, kan nemlig blive vældig flot.
Ifølge Erik Vang Nielsen er der ikke noget kønnere syn, end en græsplæne med hvide bellis, blå ærenpris og gule mælkebøtter.
Den anden model går ud på at styre forløbet ved at rydde et område fuldstændigt og "lave noget pænt" - for som Erik Vang Nielsen siger det: Nogle mennesker vil have fine mønstre og sætter planterne i grupper.
